Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Når en person mister livet under arbejde i Danmark, skal Arbejdstilsynet fremover skrive en kort nyhed, fremlægge fakta om dødsulykken og information om, hvordan lignende ulykker kan forebygges. - Der er behov for en langt større åbenhed, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har sat Arbejdstilsynet til at sikre større åbenhed og en løbende opsamling på dødsulykker på jobbet.
Arkiv / Bax Lindhardt / Ritzau/Scanpix

Arbejdstilsynet er endnu en gang blevet sat på plads af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Ministeren har bedt Arbejdstilsynet om at sikre langt større åbenhed om arbejdsrelaterede dødsulykker, end der hidtil har været.

- Jeg er ikke interesseret i, at der skal være en mørklægning af dødsulykker. Der er behov for en langt større åbenhed. Arbejdstilsynet er nødt til at træde ind på en ny arena, siger Troels Lund Poulsen.

- Der har længe været kritik af Arbejdstilsynets måde at håndtere dødsulykker på, og der har været nogle udfordringer. Jeg tror, at Arbejdstilsynet har savnet en større politisk opmærksomhed, og det er der også behov for. Politisk går vi nu op i et andet gear, siger ministeren.

Minister: Dødsulykker har påvirket mig

Fagbladet 3F har tidligere beskrevet, hvordan der i Norge og Sverige længe har været en helt anden praksis og stor åbenhed om arbejdsrelaterede dødsulykker. Nordmændene og svenskerne kan løbende klikke sig ind på Arbeidstilsynet og Arbetsmiljöwerkets hjemmesider og læse om alle dødsulykker, der er sket på jobbet. Blandt andet hvor en ulykke er sket, i hvilken branche og hvilket køn og nationalitet den afdøde havde.

SE ARBEJDSTILSYNETS OMTALER AF DØDSULYKKER I 2018 HER

Troels Lund Poulsen lægger ikke skjul på, at inspirationen til den større åbenhed er hentet fra netop Norge og Sverige.

- Samtidig har vi haft nogle gode, konstruktive drøftelser om dødsulykker på de mange samråd, der har været om emnet. Og mange af de historier, som Fagbladet 3F har bragt, har været med til at skabe en større politisk bevågenhed, ligesom de har påvirket mig til at sikre en større åbenhed, siger Troels Lund Poulsen.

Større åbenhed vækker glæde

Lennart Damsbo-Andersen (S), der er medlem af Folketingets Beskæftigelsesudvalg, hilser udsigten til større åbenhed velkommen.
 
- Ud fra de mange, afslørende artikler, som Fagbladet 3F har skrevet om dødsulykker, har man kunne få en fornemmelse af, at Arbejdstilsynet har gået og puttet med oplysningerne, og at det har været lidt hemmeligt, når der skete en dødsulykke, siger Lennart Damsbo-Andersen.
 
- Det har virket som om, at Arbejdstilsynet og de andre myndigheder, der er involverede i dødsulykker - Rigspolitiet og Søfartsstyrelsen - ikke har villet blande blod i forhold til at udveksle informationer og oplysninger. Det har efterladt et indtryk af, at dødsulykkerne ikke blevet taget helt alvorligt. Jeg er tilfreds med, at der kommer større åbenhed og fokus på forebyggelse og vidensdeling, siger han.

Enhedslisten: En god delsejr

Fagbladet 3F har siden november 2015 kulegravet arbejdsrelaterede dødsulykker i Danmark og afdækket en lang række kritisable forhold, som flere gange har ført til, at Arbejdstilsynet har måttet ændre praksis på området. Ligesom dødsulykker, der ellers var henlagt af Arbejdstilsynet, har ført til erstatning til de efterladte.
 
Arbejdsmiljøordfører Christian Juhl (EL) er glad for, at “dødsulykke-historier fra virkeligheden også gør indtryk på en borgerlig minister,” som han udtrykker det.
 
- De nye initiativer er helt sikkert resultatet af Fagbladet 3F’s artikler og de mange samråd om dødsulykker, som ministeren har været i. Nu får vi et godt grundlag for at komme videre og gå mere systematisk til værks i forhold til at få viden om og forebygge dødsulykker. Det er en god delsejr, siger Christian Juhl.

3F: Vigtigt med viden

Ulla Sørensen, der er arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F, er begejstret for ministerens initiativ.

- Det er helt essentielt, at vi opnår mest mulig indsigt i hvilke faktorer, der forårsager ulykkerne, og hvordan ulykkerne kunne være undgået. Det gælder særligt ved de mest alvorlige ulykker med døden til følge, siger Ulla Sørensen.

- Åbenhed og opmærksomhed omkring farlige situationer og nærved-ulykker er noget af det allermest effektive i forhold til forebyggelse, fastslår hun.

Hos Arbejdstilsynet  er man glad for de nye tiltag.

- Oplysningerne er vigtige, hvis virksomhederne skal lære af dødsulykkerne og derved undgå, at lignende ulykker sker igen. I denne uge har vi for eksempel sendt en nyhed ud, hvor baggrunden er tre dødsulykker i forbindelse med jordarbejde. Budskabet har været: var reglerne overholdt var de tre personer i live i dag, siger Katrine Krone, kontorchef for Kemi, Ulykker og International i Arbejdstilsynet.