Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det er ulovligt, når tømrermestre forsvarer seksuel chikane med "håndværker-humor" i deres virksomheder, siger beskæftigelsesminister.

- Vi skylder på minister-niveau at gå ud og give rygdækning, når man som ung kvinde eller mand oplever det her og samtidig har modet til at sige fra. Det er en enorm svær ting at gøre, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe (S) om sexchikane-sager i byggeriet.
Arkiv / Liselotte Sabroe / billedbureauet Ritzau Scanpix

Det er helt forfejlet, når tømrermestre forklarer seksuel chikane på arbejdspladsen med, at der er en særlig tone på byggepladser, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe (S):

- Det er både ulovligt, og det er helt i modstrid med, hvordan vi som samfund bør møde de her unge mennesker, siger hun. 

Reaktionen fra ministeren kommer, efter Fagbladet 3F har skrevet om den nu tidligere tømrer-lærling “Thomas”, der som 19-årig blev bedt om at give sin chef ”en guffer” og stikke fingrene ned til chefens kønsdele, da han bad om handsker i kulden.

Arbejdsgiveren har til gengæld forklaret, at der på arbejdspladsen blot var en ”løs tone”, der bidrog med en “positiv stemning”.

LÆS OGSÅ: 19-årige Thomas var tømrer-lærling: – Min chef bad mig om at give ham en “guffer”

På samme vis forklarede en tømrermester fra Holstebro, at han i fremtiden ikke vil ansætte piger, hvis han kan risikere, at de rejser en sag om seksuel chikane på baggrund af den måde, som svendene taler til hinanden på. Det var netop, hvad “Sofie” gjorde, efter hun blev kaldt “sæk” og “kælling” som 17-årig.

LÆS OGSÅ: 17-årige Sofie glædede sig til at starte som tømrer-lærling: – Der gik maks. to uger, så begyndte de at kalde mig for sæk og kælling

Beskæftigelsesmnisteren kalder det “en gave” at unge mennesker som “Thomas” og “Sofie” vælger at blive håndværkere.

- Men hvis arbejdsgiverne fastholder den tilgang, så underminerer de branchen på sigt, for så kommer der kun endnu større mangel på håndværkere i fremtiden, påpeger beskæftigelsesministeren.

- Man kan spørge, om tømrermestrene ønsker, at deres egne børn bliver mødt sådan, når de træder ud på arbejdsmarkedet, siger Ane Halsboe.

“Vi skylder at bakke de unge op”

Som beskæftigelsesminister vil hun derfor gerne bruge sin ”store mikrofon” til at bakke de unge op, der stiller sig frem og fortæller om den chikane, de har mødt på arbejdspladsen.

- Jeg synes, vi skylder på minister-niveau at gå ud og give rygdækning, når man som ung kvinde eller mand oplever det her og samtidig har modet til at sige fra. Det er en enorm svær ting at gøre, siger hun.

- Men vi har jo brug for, at de her eksempler kommer frem for at kunne gøre noget ved det, siger Ane Halsboe.

I 2022 landede arbejdsmarkedets parter og regeringen en trepartsaftale om seksuel chikane med 17 initiativer, som ministeren kalder “ret ambitiøse”, og som hun mener var længe ventet.

Her blev godtgørelsen til ofre, der rejser en sag, blandt andet hævet, ligesom det blev understreget, at det er arbejdsgivers ansvar at sørge for, at chikane ikke finder sted på arbejdspladsen.

Forslag: Gør det lettere at fratage retten til at have lærlinge

På lærlingeområdet blev det blandt andet lettere at ophæve en uddannelsesaftale, hvis man har oplevet seksuel chikane.

3F Byggegruppen og formanden for Erhvervsskolernes lederforening, Ole Heinager, har på baggrund af Fagbladet 3F’s dækning meldt ud, at de synes man skal se på, om det skal gøres lettere at fratage virksomheders godkendelser til at have lærlinge på baggrund af sager som Sofies og Thomas’. 

LÆS OGSÅ: Skoleformand: – Flere firmaer bør fratages retten til lærlinge

Reglerne på lærepladsområdet ligger dog i regi af Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), påpeger beskæftigelsesministeren.

Mattias Tesfaye henviser dog til Socialdemokratiets erhvervsskoleordfører, Thomas Skriver Jensen.

Han mener umiddelbart, at reglerne ”rent fagretligt” er, som de skal være:

- Jeg har svært ved at finde et sted i lovgivningen, hvor der kan strammes op, siger han.

Han peger på, at erhvervsskolerne allerede i dag har mulighed for at sende krænkelsessagerne op i de faglige udvalg, så virksomheder bliver frataget muligheden for at have lærlinge.

- Der er bare ikke en kultur for, at man gør det, siger Thomas Skriver Jensen. 

LÆS OGSÅ: 3F og 3F Ungdom om ny sexisme-sag: De burde ikke have lærlinge

I SF har beskæftigelsesordfører Karsten Hønge kaldt børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye i samråd.

- Jeg er dybt forarget over, at unge mennesker, der gerne vil have en faglært uddannelse, skal udsættes for de her ting. Det hører ingen steder hjemme, siger Karsten Hønge, som mener, at der er behov for politisk handling.

LÆS OGSÅ: Minister kommer til at stå skoleret om sexchikane af lærlinge