Kinesiske kokke, der i årevis bliver groft udnyttet på restauranter og filippinske chauffører, der bor i slumlejr ved Padborg, mens udnyttelsens bagmænd sjældent bliver straffet. 

Måske er det på tide at reformere hele indsatsen mod menneskehandel og grov udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft i Danmark. 

Det spørgsmål stiller flere eksperter efter Fagbladet 3F’s afsløringer af, hvordan kinesiske kokke med udlændingemyndighedernes godkendelse er kommet til Danmark for at arbejde på kinesiske restauranter - på trods af, at samme myndigheder i flere år har mistænkt, at der i virkeligheden skete systematisk udnyttelse og menneskehandel. 

- Man kan simpelthen spørge, om der går for meget tabt mellem for mange stole, og om vi har den rette muskel i Danmark til at håndtere de her sager, siger selvstændig konsulent og ekspert i menneskehandel, Anders Lisborg.

LÆS MERE: Mistanke om menneskehandel: Kinesiske kokke udnyttes groft på danske restauranter

Torsdag skal beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) i samråd netop for at svare på, hvordan han vil sikre at sårbar, udenlandsk arbejdskraft i Danmark ikke bliver udnyttet. 

Det sker på foranledning af beskæftigelsesordfører Jette Gottlieb (EL) og beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF), efter beskæftigelsesministeren i efteråret meldte ud, at han vil se på et mere “ambitiøst oplæg” for et tværministerielt arbejde mod udnyttelse af sårbare arbejdstagere. 

LÆS MERE: Hvad er menneskehandel til tvangsarbejde?

Lektor: Saml indsatsen i én enhed

På Aalborg Universitet er lektor i migrationsstudier Marlene Spanger netop ved at lægge sidste hånd på en afrapportering fra forskningsprojektet Menneskehandel og Tvangsarbejde (META), som er et samarbejdsprojekt med 3F.

På den baggrund foreslår hun regeringen, at man ser nærmere på, hvordan myndighederne samarbejder og vidensdeler dels internt og dels med fagforeningerne.

Hun peger på en ny enhed i Norge rettet mod “arbejdslivskriminalitet”, der er navngivet A-krim. Her sidder blandt andet politi, skat og Arbejdstilsyn sammen i flere byer og har direkte adgang til de forskellige myndigheders database. 

- Det betyder, at man vidensdeler på en helt anden måde, end man gør i Danmark.

I sagen om de kinesiske kokke kontaktede politiet ikke Center mod Menneskehandel, da en kok henvendte sig i 2016, og sidste år så Fødevarestyrelsen flere gange en kinesisk koks soveplads uden at melde det til andre myndigheder.

Supermyndighed kan agere som Skat, SIRI og Politi

Som et andet eksempel på en ny måde at gøre tingene på fremhæver Anders Lisborg Gangmasters And Labour Abuse Authority, GLAA, i England. Her har en enkelt myndighed mandat til både at godkende, hvilke rekrutteringsfirmaer virksomheder må hyre udenlandsk arbejdskraft fra og til at efterforske som både politi og Skat.

Et mandat, der ligger langt udover, hvad eksempelvis Center mod Menneskehandel eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan i dag.

Men der er behov for et center, der også kan håndtere de mange sager, der handler om grov udnyttelse, men som ikke er oppe i den helt høje kategori med menneskehandel, påpeger Anders Lisborg. Det kunne for eksempel ligge under Beskæftigelsesministeriet.

- Det er jo reelt set arbejdsmarkedspolitik. Der er masser af sager, der ikke er menneskehandel, men som er dybt kritiske, grov udnyttelse og uansvarlige og hvem kommer efter det, spørger han. 

LÆS MERE: Eksperter: Myndigheder svigter kinesiske kokke

Fokus var på handlede kvinder

Center mod Menneskehandel blev etableret med afsæt i at hjælpe kvinder, der var tvunget ud i prostitution i Danmark. Det betyder, at centeret er placeret under Socialstyrelsen, men refererer til Ligestillingsministeriet.

Samtidig har skiftende regeringers handlingsplaner mod menneskehandel været rettet mod en snæver fortælling om et særligt offer, mener Sine Plambech, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

- Det betyder, at kvinder eller mænd, der ikke passer ind i den forestilling, kan blive overset i indsatsen, siger hun.

Blandt andet er der det “evige skisma” mellem tvang og frivillighed og de gråzoner, hvor en arbejdstager frivilligt lader sig udnytte for at komme til et andet land, påpeger Sine Plambech. 

- Det er ikke nødvendigvis menneskehandelssager, som de kategoriseres i dag, men et eksempel på de udfordringer, globalisering og arbejdsmigration bærer med sig, siger hun.

LÆS MERE: Minister: Myndigheder skal gennemgå samtlige sager om kinesiske kokke

Politi retter fokus mod migranters ophold

Marlene Spanger har også tidligere kritiseret, at politiet på kontrolbesøg udelukkende kigger på, om udlændinge har arbejdstilladelse og dermed misser blikket for, at udnyttelse også kan ske, selvom arbejdsmigranter er her lovligt.

Hun bider mærke i, at SIRI i sin egen undersøgelse af, hvorfor så mange kinesiske kokke søgte til Danmark, fokuserede på, at arbejdsmigranter snød med kokkebeviser og arbejdserfaring. 

- Man retter skytset mod arbejdsmigranter fra Kina, fordi det bliver set som dem, der snyder. Men det er jo arbejdsgivere, der misbruger ordningen. Hvorfor ser man ikke på, hvordan arbejdsgiverne i restaurationsbranchen i Danmark bliver reguleret?

LÆS MERE: Myndighed: Kinesiske kokke snyder sig til Danmark på falske papirer

Modtog 400 opkald om menneskehandel

Leder af Center mod Menneskehandel, Trine Ingemansen, vil ikke gå ind i en politisk diskussion af, om indsatsen i dag overordnet set er rigtig indrettet, men mener på, at der sker en tæt koordination mellem relevante myndigheder med fokus på tvangsarbejde.

- Vi har et nært samarbejde med blandt andet politiet, Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet, SIRI, Fødevarestyrelsen og Udlændingestyrelsen, siger hun oplyser, at centerets hotline sidste år modtog “omkring 400 opkald”, blandt andet fra andre myndigheder.

LÆS MERE: Eksperter: Svært at løfte sager om menneskehandel i Danmark