Gå til hovedindhold

De danske myndigheders indsats for at standse udnyttelse af kinesiske kokke i Danmark har været totalt mangelfuld og kalder på selvransagelse, mener en række forskere. I dag skal minister forklare sig i samråd.

Den kinesiske kok Huashan boede et halvt år i et baglokale, mens Fødevarestyrelsen flere gange var på besøg. Et eksempel på, at myndighedssamarbejdet om social dumping ikke fungerer, mener en række eksperter.
Joachim Rode

De danske myndigheder har på alle måder svigtet de kinesiske kokke, som kommer til Danmark for at arbejde, men ender med at blive udnyttet til at arbejde op til 12 timer i døgnet alle ugens dage for 20 kroner i timen.

Det mener en række forskere og eksperter i forvaltningsret og menneskehandel.

I årevis mistænkte de danske myndigheder, at kinesiske kokke og deres ægtefæller bliver udnyttet på beløbsordningen til at arbejde i døgndrift.

LÆS OGSÅ: Myndigheder kendte til udnyttelse af kinesiske kokke i årevis

Men først efter at Fagbladet 3F har afsløret forholdene, har myndighederne erkendt problemerne, og ser nu ud til at øge indsatsen for at stoppe misbruget.

- Det er uforståeligt, at det kan stå på i flere år med myndighedernes viden. Det burde være stoppet for længst, siger arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet.

Han kalder i det hele taget de danske myndigheders indsats for “totalt mangelfuld”.

- Det virker højst ejendommeligt og meget besynderligt, at man fuldstændig ser igennem fingre med, at restauranter omgås de gældende regler og love fra myndighedernes side. Det er fuldstændig grotesk. Hvordan skal vi så komme de her problemer til livs, hvis man ikke effektivt slår ned på dem, der bryder gældende lovgivning? spørger Laust Høgedahl.

Ekspert: Embedsmænd har ikke undersøgt, som de skulle

I en række artikler har Fagbladet 3F afsløret, hvordan myndighederne har ladet stå til – på trods af viden om, at kinesiske kokke blev udnyttet på sushi- og kinarestauranter rundt om i landet.

I flere tilfælde har den ansvarlige myndighed, Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), for eksempel udstedt tilladelser til restauranter til at få kokke gennem beløbsordningen – selvom selvsamme restauranter tidligere er blevet snuppet i ikke at overholde reglerne.

LÆS OGSÅ: Dømte restauranter kan fortsætte snyd: Hyrer nye kokke med myndigheders accept

Ifølge lektor i forvaltningsret, Frederik Waage, Syddansk Universitet, er myndighederne forvaltningsretligt forpligtet til at handle på mistanke om svindel.

- Beløbsordningen er sat i verden for at gøre det enkelt og mindre bureaukratisk at få kvalificeret arbejdskraft til Danmark. Men ordningen sætter ikke de grundlæggende sagsbehandlingsregler ud af kraft, siger han og peger på det såkaldte “undersøgelsesprincip”:

- De sagsbehandlere, der udsteder tilladelser skal foretage de fornødne undersøgelser for at sikre, at loven overholdes. Man må undre sig over, hvorfor myndighederne ikke har været mere efter arbejdsgiverne og de ansatte, de angiveligt har mistænkt for at svindle.

LÆS OGSÅ: Restaurant underbetalte fem kokke: Udlændingestyrelse lod politisag falde til jorden

Frederik Waage mener, at SIRI på et tidligere tidspunkt burde have sørget for, at ministeren fik gennemført lovændringer, der imødegik svindel.

- Sådan som sagerne er blevet præsenteret, udstiller det en forvaltning, som ikke i tilstrækkelig grad har levet op til det forvaltningsretlige undersøgelsesprincip.

Manglende koordination i kontrolarbejdet

Samtidig rejser en række sager fra kontrolarbejdet ude på restauranterne spørgsmål ved myndighedernes indsats, påpeger eksperter i menneskehandel. 

Fødevarestyrelsen så eksempelvis flere gange, at en kinesisk kok sov på europaller i et lagerrum på en restaurant, men meldte det ikke videre i systemet.

Og da en anden kinesisk kok gik til politiet og fortalte, at han blev udnyttet af sin arbejdsgiver, gik der syv måneder, før politiet rykkede ud. Til den tid var kokken for længst rejst ud af landet.

På flere måde viser det større fejl og mangler i forhold til at følge op på oplagte sager, mener ekspert i migration og menneskehandel Anders Lisborg, der har årelang erfaring menneskehandel og udnyttelse af arbejdskraft.

- Man har misset muligheden for at få stillet nogle bagmænd til ansvar, siger han.

Derfor kalder det på selvransagelse hos myndighederne og et behov for at se på, hvordan man kan rette op, mener han.

- Vi skal have et mere finmasket net, der sikrer, at man ikke bare kan glide igennem på den her måde, siger Anders Lisborg.

Forsker: Ensidigt fokus misser udnyttelse

For migrationsforsker Marlene Spanger fra Aalborg Universitet viser sagerne også, at myndighederne arbejder med et snævert fokus på hvert deres område og dermed overser de blinde vinkler.

For eksempel er politiets rolle ved kontrolbesøg at tjekke dokumentationen for, om udlændingen er her på lovligt ophold eller ej.

LÆS OGSÅ: På kinesiske chatfora vrimler det med dumpingjob: Du og din kone får 9.000 kroner hver

- Det betyder, at myndighederne helt går glip af, at der kan være tale om udnyttelse også og overser, at migranter, der er her lovligt, også kan blive udnyttet, som vi ser her med beløbsordningen, siger Marlene Spanger.

- Derfor synes jeg, at det er vigtigt at rejse en række spørgsmål til, hvad myndighederne kigger efter, når de er ude i virkeligheden. Hvor er det, myndighederne falder igennem? spørger hun.

I dag skal Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i samråd om de kinesiske kokke.

Her skal han blandt andet forklare, hvordan det har kunnet lade sig gøre, at antallet af kinesiske kokke på beløbsordningen er steget markant over de seneste år, samtidig med at myndighederne har haft en alvorlig mistanke om systematisk menneskehandel og udnyttelse af de samme kokke.