22 filippinske og fire srilankanske chauffører var udsat for menneskehandel, da de arbejdede for den danske vognmandsvirksomhed Kurt Beier Transport og var indkvarteret under kummerlige forhold i en lejr i Padborg.

Det slog Center mod Menneskehandel fast onsdag.

Det er er tvivlsomt, om de ansvarlige i Kurt Beier Transport nogensinde vil blive dømt for menneskehandel. 

Politiet efterforsker sagen, men har endnu ikke rejst sigtelse. Men vælger de at gøre det, bliver det svært. .

LÆS OGSÅ: Afsløring: Filippinske chauffører bor i slumlejr i Danmark

Det fortæller Anders Lisborg, der er ekspert i menneskehandel. Han har arbejdet for blandt andet Center mod Menneskehandel, FN og Rigspolitiets indsatsgruppe mod menneskehandel.

- I Danmark har der været ført meget få sager om menneskehandel til tvangsarbejde, og de er svære at vinde, fordi spørgsmålet om ulovlig tvang er vanskeligt at bevise i retten. Politiet og anklagemyndigheden har svært ved at løfte sagerne, og det kan måske afskrække dem fra at starte nye sager op, siger han. 

Forsvindende få sager

Der har i Danmark kun været rejst tiltale i to sager om menneskehandel til tvangsarbejde, og ingen af sagerne er endt med en dom til de mistænkte bagmænd. Det viser en oversigt over domspraksis i sager om menneskehandel fra Rigsadvokaten.

De to sager handlede begge om rumænske rengøringsfolk. De er tidligere beskrevet indgående af Fagbladet 3F.

Her var tre rengøringsbosser tiltalt for at have menneskehandlet mere end 50 rumænere til tvangsarbejde i Danmark.

De rumænske rengøringsfolk var stuvet sammen under kummerlige forhold uden bad, toilet eller køkken og arbejdede det meste af døgnet for ned til 2.500-3.000 kroner om måneden.

LÆS OGSÅ: Fagbladet 3F forklarer: Derfor kan fillippinske chauffører køre til dumping-løn i Danmark

Ifølge politiet var de blevet frataget deres ID-papirer af arbejdsgiveren og udsat for trusler om vold.

Det var dog ikke nok til at fælde dom over rengøringsbosserne, og i begge sager endte det med en frifindelse for menneskehandel.

Tre kriterier skal være opfyldt

Anders Lisborg, der også rådgiver myndigheder og virksomheder i spørgsmål om migration og menneskehandel, mener, at den danske lovgivning om menneskehandel er rigid og indeholder betingelser, som det er svært at føre bevis for.

Hvis man i Danmark skal have en bagmand dømt efter menneskehandelsparagraffen, straffelovens paragraf 262a, skal tre kriterier nemlig være opfyldt:

• Den mistænkte skal have rekrutteret og transporteret en eller flere personer.

• Det skal være foregået ved hjælp af tvang eller vildledelse.

• Det skal være foregået med henblik på at udnytte de handlede personer til for eksempel tvangsarbejde, prostitution eller andre strafbare handlinger som økonomisk kriminalitet.

Svært at påvise tvang

- Særligt spørgsmålet omkring tvang gør det svært at føre sagerne, fordi det er svagt formuleret og kan være meget svært at påvise, siger Anders Lisborg.

LÆS OGSÅ: Politiet efterforsker om filippinske chauffører er ofre for menneskehandel

- Det er sjældent, at folk er direkte tilbageholdt, men de kan være i en udsat situation, hvor de er blevet misinformeret om deres forhold, og hvor arbejdsgiveren har en magt over dem og styrer alt fra økonomi til bolig - hele deres livssituation, siger Anders Lisborg og fortsætter: 

- Det er problematisk, at kriterierne er trukket så skarpt op. Hvis der er tvivl om, hvorvidt en person, der er blevet groft udnyttet i et arbejdsforhold, har været udsat for reel tvang, så vil tvivlen altid komme den anklagede til gode.

Trine Baumbach, der er lektor i strafferet ved Københavns Universitet og har forsket i menneskehandel, kalder paragraffen om menneskehandel for “utrolig kompliceret”.

- Det skal bevises, at der er tale om ulovlig tvang, og det kan være meget vanskeligt. Især, når ofrene er mennesker, der frygter at stå frem, fordi de frygter for deres sikkerhed og ofte kommer fra en kultur, hvor de ikke stoler på myndighederne, siger hun.

Hun tilføjer, at sager om tvangsarbejde er et nyt fænomen for de danske domstole:

- De første mange år blev menneskehandelsparagraffen i praksis kun brugt til sager om prostitution.

Nemmere at løfte i andre lande

Anders Lisborg peger på, at der føres og vindes flere sager om menneskehandel til tvangsarbejde i europæiske lande.

Blandt andet i Belgien, hvor man har ændret lovgivningen for at gøre det lettere at straffe bagmændene.

- Her definerer man menneskehandel som en udnyttelse, der er i uoverensstemmelse med “menneskelig anstændighed”. På det grundlag kan de løfte og vinde langt flere sager om menneskehandel, siger Anders Lisborg.

LÆS OGSÅ: Kom med bag pigtråden: Sådan bor 200 filippinske chauffører i slumlejr

I Storbritannien har man en lovgivning, Modern Slavery Act, som forpligter store virksomheder til at orientere om, hvad man gør for at undgå og bekæmpe menneskehandel og tvangsarbejde.

I Norge faldt den første dom i en sag om tvangsarbejde tilbage i 2008, og i 2013 blev to personer kendt skyldige i at have lokket 26 vietnamesere til Finland, som fik inddraget deres pas og blev groft underbetalt, mens de arbejdede på de to dømtes restauranter.

Anders Lisborg understreger, at der i de enkelte europæiske lande er nogle helt forskellige problemstillinger, som gør det svært at sammenligne landendes indsats mod menneskehandel og tvangsarbejde.