Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Hver gang der sker en dødsulykke eller en alvorlig ulykke til søs med et dansk fartøj, bør der ske en strafferetlig efterforskning for at se, om der kan placeres et ansvar. Det mener Karsten Kristensen, der er forhandlingssekretær i Transportgruppen i 3F, som blandt andet organiserer fiskere.

Dansk politi skal på vandet, når der sker dødsulykker og alvorlige ulykker med danske søfolk og danske skibe, mener 3F.
FOTO: Arkiv / Polfoto

Falder en person ned og slår sig ihjel på en byggeplads, rykker både politiet, redningsfolk og Arbejdstilsynet ud. Og sker der en alvorlig ulykke i trafikken kommer der både en ambulance og en patruljevogn til ulykkesstedet. Men sker der en dødsulykke eller en alvorlig ulykke til søs, som involverer et dansk skib eller fartøj, er der ingen garanti for, at dansk politi dukker op.

Det viser den kollisions-ulykke i Kattegat, der i sommeren 2014 kostede den 66-årige fisker Teddy Bak Nielsen livet. Og det skal der laves om på, mener Karsten Kristensen, der er forhandlingssekretær i Transportgruppen i 3F, som blandt andet organiserer danske fiskere.

- Når der sker en alvorlig ulykke på et dansk skib, ikke bare bør – men skal Søfartsstyrelsen i min optik sikre, at politiet bliver inddraget, og der sker en strafferetlig efterforskning med henblik på at placere et eventuelt ansvar. Og det er uanset, om der er tale om en ulykke, hvor folk dør, bliver invaliderede eller kommer alvorligt til skade, fastslår Karsten Kristensen.

Strafbare forhold skal altid undersøges

Han henviser til, at Søfartsstyrelsen populært sagt er et arbejdstilsyn til søs. Og at Søfartsstyrelsen lige som Arbejdstilsynet kan indstille til anklagemyndigheden under politiet, at der føres en strafferetlig sag.

- Søfartsstyrelsen skal som myndighed sikre, at alle danske skibe og fartøjer er indrettet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Og alle danske skibe er under Søfartsstyrelsens ressortområde. Uanset, om de sejler i dansk farvand, åbent farvand eller hvor i verden de sejler, siger Karsten Kristensen.

- Derfor skal Søfartsstyrelsen også reagere og sikre, at eventuelle strafbare forhold altid bliver ordentlig undersøgt af politiet, når der sker alvorlige ulykker, som involverer danske skibe og fartøjer, siger han.

Ingen placering af skyld og ansvar

Søfartsstyrelsen hører under Erhvervsministeriet og havde tidligere dets egen opklaringsenhed. Den blev i 2011 erstattet af Den Maritime Havarikommission, der er en selvstændig enhed under Erhvervsministeriet.

Havarikommissionen foretager uvildige undersøgelser af sø- og arbejdsulykker inden for skibsfart og fiskeri på danske og grønlandske skibe samt ulykker på udenlandske skibe, når de sker i dansk eller grønlandsk territorialfarvand. Havarikommissionen undersøger desuden alvorlige ulykker inden for erhvervsdykning.

Men ligesom den tidligere opklaringsenhed under Søfartsstyrelsen er havarikommissionens formål at klarlægge omstændighederne for ulykkerne og fremme initiativer, der øger sikkerheden til søs. Ikke at placere skyld og ansvar.

Behov for helt klare linjer

Alligevel konkluderes det i Den Maritime Havarikommissions rapport om ulykken i 2014, der kostede Teddy Bak Nielsen livet, at hverken den danske fisker eller det maltesiske fragtskib, som han kolliderede med, holdt behørigt udkig.

- Og det er her, at det halter. Samtidig med, at en rapport fra havarikommissionen ikke tager stilling til skyld og straf, er den i dette tilfælde jo med til at give en dansk fisker et medansvar for sin egen død, siger Karsten Kristensen.

- Der er simpelt hen brug for nogle helt klare linjer i forhold til at placere et ansvar for en ulykke. Og det får man kun, hvis politiet fra første færd bliver bedt om at indlede en strafferetlig efterforskning af dødsulykker og alvorlige ulykker til søs, siger han.

Fagbladet 3F har bedt Søfartsstyrelsen om kommentarer til kritikken fra 3F. Samt bedt styrelsen om at oplyse, hvad dens procedure er for inddragelse af politiet i forbindelse med alvorlige ulykker og dødsulykker til søs. 

Men Søfartsstyrelsens presseafdeling oplyser, at styrelsen ikke har yderligere kommentarer, da der i Folketinget er blevet stillet spørgsmål om sagen til erhvervsminister Brian Mikkelsen (K). Onsdag morgen er der samråd i Folketinget om dødsulykker til søs.