Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Både tidligere og nuværende Wolt-bude er berettiget til erstatning, hvis de kommer til skade, står der i ny afgørelse fra arbejdsskademyndighederne. Wolt overvejer, om de skal anke.

Konsekvenserne for Wolt er ganske omfattende, pointerer Bjørn Elling, advokat i 3F Juridisk Center.
Arkiv / Henning Bagger / Ritzau/Scanpix

Samtlige Wolts lyseblå bude, der er kommet til skade på arbejdet de seneste år, er nu berettiget til erstatning, og det skal leveringstjenesten betale for.

Og bude, der fremover kommer til skade, mens de bringer pizzaer og anden mad ud, bliver også en dyr affære, da Wolt skal tegne en lovpligtig arbejdsskadeforsikring for alle deres bude.

Det er konsekvensen af en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der netop er kommet efter to et halvt års sagsbehandling.

Omfattende konsekvenser

Konsekvenserne for Wolt er ganske omfattende, pointerer Bjørn Elling, der er advokat i fagforbundet 3F.

- Det betyder helt konkret, at samtlige af Wolts bude er omfattet af den danske arbejdsskadesikringslov og dermed automatisk berettigede til erstatning, hvis de kommer til skade under deres arbejde. Afgørelsen har tilbagevirkende kraft, så den omfatter også bude, der tidligere er kommet til skade, oplyser Bjørn Elling.

LÆS OGSÅ: Wolt-bud fik smadret albue i arbejdsulykke:Tre måneders tabt indtægt udløste 2.606 kroner 

3F har gennem flere år kæmpet for at få Wolt til at indrette sig efter spillereglerne på det danske arbejdsmarked og tage ansvaret som arbejsgiver på sig. Wolt fastholder derimod, at tjenestens flere tusinde bude ikke er ansatte, men selvstændige “kurerpartnere”.

Endelig afgørelse langt væk

Bjørn Elling fra 3F forventer, at Wolt påklager afgørelsen.

Hvis Wolt viderefører og indbringer sagen for retten, har det opsættende virkning, hvilket betyder, at Wolt ikke skal efterleve afgørelsen, før der foreligger en endelig afgørelse.

- I værste fald kan der gå syv-otte år, før sagen får en endelig afgørelse, hvis sagen starter i byretten og ender i Højesteret, siger Bjørn Elling.

AES har truffet den nye afgørelse på baggrund af en konkret arbejdsskadesag med et Wolt-bud, der kom til skade i 2020.

“Ved vurdering af at Wolt er forsikringspligtig arbejdsgiver, har vi lagt vægt på, at Wolt havde instruktionsbeføjelse over sagens tilskadekomne på skadestidspunktet”, lyder det i afgørelsen.

“Vi har lagt vægt på, at når tilskadekomne havde accepteret en opgave via Wolts app, var tilskadekomne underlagt retningslinjer og instrukser udstedt af Wolt”, står der videre.

Alle bude berettiget til erstatning

Bjørn Elling uddyber, at afgørelsen betyder, at alle Wolt-bude, der er kommet til skade i løbet af de seneste fem år, nu kan skrive til Wolt og bede om at få det behandlet som en arbejdsskade, og så skal Wolt anmelde det til AES.

- I og med at Wolt ikke har tegnet arbejdsskadeforsikring, er reglerne sådan, at arbejdsskademyndighederne lægger ud for erstatningen. Men de sender regningen videre til Wolt og kræver pengene ind. Både for selve erstatningen, men også omkostningerne for sagsbehandlingen af arbejdsskaden, siger advokaten fra 3F.

Wolt overvejer anke

Fagbladet 3F har bedt Wolt om en kommentar og spurgt, om selskabet har i sinde at anke afgørelsen.

- Vi vurderer nu sagen inden for den frist, der er givet i forhold til at anke afgørelsen, siger kommunikationschef hos Wolt Mikkel Tofte, som ikke har yderligere kommentarer.

“Kan være, de trækker sig”

Karsten John Kristensen, der er forhandlingssekretær i 3F, lægger vægt på, at der nu er endnu en myndighed, som bekræfter, at Wolt er arbejdsgiver for budene.

- Først var det Skat og nu også AES, der træffer beslutning om, at Wolt er arbejdsgivere med alle de forpligtelser med løn- og arbejdsforhold, der følger med, siger han.

LÆS OGSÅ: Skat slår fast: Wolt-bude er lønmodtagere

Afgørelsen betyder også, at det er Wolts ansvar, at budene har et sikkert arbejdsmiljø, pointerer han.

- De skal have ordentlig instruktion, hjelme og en række andre sikkerhedsmæssige tiltag. Budene vil selvfølgelig også være væsentligt bedre stillet, hvis de kommer til skade, siger Karsten John Kristensen, der mener, at afgørelsen fuldstændig undergraver Wolts forretningsmodel.

- Vi har jo set i andre lande, at når selskaber som Wolt bliver dømt til at være arbejdsgivere, så forsvinder de ud af markedet. Det kunne også være konsekvensen her: At Wolt i sidste ende vælger at trække sig, siger han.