Truslen mod vores danske måde at aftale løn på er rykket et skridt nærmere.
Torsdag har et stort flertal i EU-Parlamentet truffet beslutning om europæisk mindsteløn, som er ret vidtgående.
Her kan et EU-land blive forpligtet til at indføre mindsteløn eller almengøre overenskomster, med mindre 80 procent af lønmodtagerne er dækket af en overenskomst. Og det er et krav, som næsten ingen EU-lande vil kunne imødekomme. Og kun med nød og næppe i Danmark, hvor dækningen for tiden ligger på 82 procent og kan falde de kommende år.
– En stor sejr for europæiske arbejderes rettigheder, lød det det fra S&D, det fælles, europæiske socialdemokratiske parti, i kølvandet på afstemningen, hvor 37 stemte for, ti imod og syv afstod fra at stemme.

