Gå til hovedindhold

Trods en masse forsikringer om, at fagforeninger og arbejdsgivere stadig får lov til at fastsætte løn her i landet, er der omfattende skepsis mod EU-Kommissionens nye udspil om europæisk mindsteløn.

Arbejdere på polsk fiskefabrik er blandt de millioner af EU-borgere, der har udsigt til en lovbestemt europæisk mindsteløn.
Wojtek Grela

Så kom det! Igennem et år har dansk fagbevægelse med frygt og bæven ventet på, hvordan EU-Kommissionens forslag til en europæisk mindsteløn vil komme til at se ud.

Fagbladet 3F har fået adgang til et næsten færdigt udkast til det direktiv, altså EU-lov, som beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit vil præsentere onsdag klokken 12. 

Ved første øjekast er der masser af paragraffer, hvor Kommissionen forsøger at sikre, at lande som Danmark kan få lov til at bevare sit særlige system, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere selv aftaler løn og vilkår på arbejdsmarkedet.

Uspiseligt

Ifølge Altinget.dk vil de 21 lande, som i dag opererer med en lovbestemt mindsteløn, være underlagt ét sæt forpligtelser, mens Danmark og de fem andre lande, hvis arbejdsmarkeder primært fungerer gennem kollektive overenskomster, i vid udstrækning er undtaget.

Men arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz fra FAOS ved Københavns Universitet mener alligevel, at der er grund til bekymring set fra dansk fagbevægelse: 

- Kommissionen har gjort sig umage med at garantere, at lande som Danmark kan få lov til at beholde sin model. Men i sidste ende er det ret uspiseligt for fagbevægelsen og risikerer at undergrave den model, vi har her i landet, siger han. 

To forskellige logikker

I forslaget står der, at EU-lande ikke behøver at indføre mindsteløn, hvis mindst 70 procent er dækket af kollektive overenskomster, et krav som Danmark opfylder. Og at der ikke er krav om almengørelse, altså at alle skal være dækket af en overenskomst, uanset om man er medlem af en fagforening. 

- Men samtidig står der, at den enkelte arbejder har ret til minimumsløn via overenskomster. Og hvorfor skal man så overhovedet være med i en fagforening, når det er tilfældet? Det er to forskellige logikker, der støder sammen, som truer den kollektive tankegang, siger Jens Arnholtz. 

Bekymringen går ifølge Jens Arnholtz altså ikke så meget på, om Danmark bliver tvunget til at indføre mindsteløn via lovgivning. Men om man kan gøre krav på at være dækket af en overenskomst uden at være fagligt organiseret.

Symbolpolitik

Da Kommissionen for et år siden lancerede, at den ville komme med et forslag om europæisk mindsteløn, var der tale om, at mindstelønnen skulle være på 60 procent af medianlønnen i de enkelte EU-lande.

Det forslag er taget af bordet og erstattet af mere bløde formuleringer om, at mindstelønnen skal tage hensyn til købekraft, leveomkostninger og vækst i bruttoløn.

Det risikerer ifølge Jens Arnholtz at gøre effekten en del mindre, da de enkelte lande i høj grad selv kan bestemme, hvor niveauet skal ligge. 

- Kommissionen vil gerne have, at arbejderne skal kunne lide EU. De vil gerne fremstå, som om de tager sociale hensyn. Men der er klart tale om symbolpolitik her, siger han. 

Et rungende nej

3F har altid været stor modstander af at indføre mindsteløn. Og forbundsformand Per Christensen hælder da også det nye forslag af brættet:

- Alle skal have en ordentlig løn, som de kan leve af. Det kæmper 3F for i det lokale, nationale og internationale arbejde. Men når det gælder løndannelse, er det et rungende og klart nej tak til politisk indblanding, siger han.

En ny undersøgelse fra 3F viser, at et overvældende flertal på mere end 95 procent af 3F' tillidsfolk ønsker, at løn udelukkende skal fastsættes gennem overenskomster.  

- De nordiske aftalemodeller har sikret de bedste arbejdsforhold og højeste lønninger i hele EU. Så vi kan ikke acceptere initiativer, der ødelægger vores velfungerende danske model. En model som lønmodtagere gennem tiden har kæmpet hårdt for, siger Per Christensen.

Han giver ikke meget for Kommissionens løfter om at beskytte den danske model:

- Ingen form for undtagelse kan sikre os imod en sag ved EU-Domstolen og mindsteløn ind ad bagdøren i Danmark, siger han.

Frontalt angreb

Også det socialdemokratiske medlem af EU-Parlamentet Marianne Vind er stærk modstander af forslaget:

- EU har aldrig haft mandat til at blande sig i løndannelse, og EU bør heller aldrig få det. En europæisk ramme for mindsteløn lægger ansvaret for løndannelse direkte i hænderne på politikerne i Bruxelles, siger hun.

Ifølge Marianne Vind har Danmark en “lang, stolt tradition for at løn forhandles mellem arbejdsmarkedets parter”.

- Politikere skal ikke blande sig i danskernes lønninger. Hverken fra Christiansborg eller fra Bruxelles. Derfor er en fælles EU-mindsteløn et frontalt angreb på vores danske model, siger hun.

Dyb skepsis

Venstres medlem af EU-Parlamentet Morten Løkkegaard er også stærkt kritisk over for udspillet:

- Kommissionen gør sig allehånde krumspring for at sige, at det ikke får implikationer for vores model, men jeg har stadig en dyb skepsis. Problemet er, at der at tale om et direktiv (lovgivning, red.) Og hvis en person lægger sag an ved domstolen, kan vi ende i en meget ubehagelig situation, siger han.

Morten Løkkegaard mener også, at det er problematisk, at Kommissionen forsøger at omgå traktatens bestemmelser, om at EU ikke må blande sig i lønspørgsmål.

- Kommissionen påstår, at den har løst cirklens kvadratur ved at henvise til andre paragraffer. Men det tvivler jeg stærkt på kan lade sig gøre, siger Morten Løkkegaard.

Lang vej til vedtagelse

Forslaget skal nu behandles af de europæiske beskæftigelsesministre og EU-Parlamentet.

Når de har vedtaget deres holdninger, skal det færdige direktiv forhandles på plads mellem Ministerråd, Parlament og Kommission i de såkaldte trilog-forhandlinger.

Det kan sagtens komme til at tage et års tid.