Gå til hovedindhold

Den nye EU-Kommission barsler med lovforslag om obligatorisk mindsteløn i alle EU-lande. Fagbevægelse, politikere og eksperter frygter, at det kan smadre det danske arbejdsmarked.

Arbejdere på fiskefabrikker i Polen er blandt dem, som kan blive omfattet af de nye EU-regler om mindsteløn.
Wojtek Grela

Vi har været der før. EU-Kommissionen har foreslået, at der skal indføres mindsteløn i alle EU-lande. Indtil videre er det blevet ved snakken. Men denne gang er det alvor, lyder vurderingen fra centralt placerede personer i EU.

Blandt andet har den kommende formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, direkte skrevet det i sit velkomstbrev til den nye beskæftigelseskommissær, Nicolas Schmit.

- Det har været på EU-dagsorden i mange år uden at blive til noget. Men denne gang er det anderledes. Ursula von der Leyen har lovet at fremsætte et forslag inden for 100 dage, efter at hun er tiltrådt. Hun er kravlet højt op i træet og kan ikke komme ned igen uden at have noget med, siger Jens Arnholtz, arbejdsmarkedsforsker ved FAOS på Københavns Universitet.

Ingen vil mindsteløn i Danmark

I Danmark synes så godt som alle, der beskæftiger sig med arbejdsmarkedsforhold, at en EU-lovbestemt mindsteløn er en super dårlig idé. En af dem er beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S):

- Det er ingen hemmelighed, at vi er meget store modstandere af det i regeringen, og derfor er det noget, vi er meget bekymrede for.

Også i 3F er modstanden tydelig.

- En lovfastsat europæisk mindsteløn vil kunne få fatale konsekvenser for vores gode danske model. Den bygger på et ligeværdigt forhold mellem parterne. Modellen er selve fundamentet i danske lønmodtageres gode og ordnede forhold. EU skal ikke blande sig i lønforhandlingerne på det danske arbejdsmarked. Det klarer vi glimrende selv og har gjort det de seneste hundrede år, siger Peter Kaae Holm, politisk ansvarlig for EU i 3F.

For tiden har 3F gang i et større lobbyarbejde for at undgå, at der kommer mindsteløn her i landet. Blandt andet mødtes Peter Kaae Holm og andre fra 3F’s ledelse med Nicolas Schmit i sidste uge i Bruxelles.

Smør på brødet i Bulgarien

I lande som Rumænien og Bulgarien er der ikke noget, som minder om “den danske model”. Her står fagbevægelsen svagt og almindelige arbejdere må ofte tage til takke med ganske lave lønninger. Derfor kan det umiddelbart give god mening at indføre en europæiske mindsteløn i disse lande.

Kommissionen barsler med en løn på 60 procent af medianindkomsten i hvert enkelt EU-land. Medianen er det indkomstniveau, hvor halvdelen af befolkningen har en højere og den anden halvdel en lavere indkomst. Medianindkomsten afspejler på den måde det generelle velstandsniveau i et samfund.

Hvis det bliver en realitet, vil en række af de lande, som i dag har en national fastsat mindsteløn, skulle hæve den ganske meget. Og dermed vil de fattigste arbejdere i EU få flere penge til at få smør på brødet.

Rydde op i egen butik

Caroline de la Porte, professor ved Institut for International Økonomi, Politik og Business på CBS, mener, at det er en rigtig dårlig idé at lovgive på dette område:

- Der er så mange nationale forhold, som der ikke bliver taget højde for, når man kigger på, hvordan forskelligt social sikring er skruet sammen i de enkelte EU-lande. Det kan måske have en symbolværdi, men ikke gøre den store forskel. Vi skal acceptere, at disse ting ikke kan løses på EU-niveau, siger hun.

Ifølge Caroline de la Porte vil en minimumsløn også være svær at implementere og håndhæve i lande som Bulgarien og Rumænien.

- De skulle først tage at få ryddet op i deres egen butik, få folk til at betale skat, få institutionerne til at fungere og så videre. 

Hvis formålet er at hæve levestandarden i Østeuropa, peger Caroline de la Porte på nogle helt andre redskaber:

- Udfordringen med de østeuropæiske lande handler mere om brain drain, hvor de veluddannede rejser vestpå for at få bedre arbejde og højere levestandard. I stedet skal man fokusere på, hvordan man kan få talentfulde folk tilbage ved at gøre noget ved korruption, bygge bedre børnehaver, nedbringe kriminalitet og så videre, siger hun.

Grund til bekymring?

Spørgsmålet er så, om der overhovedet er grund til bekymring. Da Nicolas Schmit var i høring i sidste måned i EU-Parlamentet, var han klar i mælet.

Her spurgte Nikolaj Villumsen, der sidder i Europa-Parlamentet for Enhedslisten, om Schmit vil lave en undtagelse for mindsteløn for et land som Danmark.

- Hvis du vil kalde det en undtagelse, må du gerne det. Vi vil på ingen måde skabe problemer for de lande, der har systemer, som fungerer godt. Det er en garanti, jeg gerne vil give dig, svarede Nicolas Schmit.

Arbejdet på højtryk

Kommissionen lægger altså op til en model med respekt for den danske model. Ja, faktisk en “garanti”.

Men det får ikke fagbevægelse, arbejdsgivere og politikere i Danmark til at sove trygt om natten. Her frygter man, at der i begyndelsen af 2020 kommer et forslag til et nyt direktiv - altså en EU-lov - om mindsteløn. Og at den ikke vil være rar for Danmark.

Selvom der står i traktaten - EU’s “grundlov” - at EU ikke må blande sig i løndannelse, så kan Danmark ikke vide sig sikker, lyder vurderingen:

- Der bliver i øjeblikket arbejdet på højtryk i Kommissionen for at finde en juridisk løsning, hvor man henviser til andre EU-paragraffer end den i traktaten, siger Jens Arnholtz.

Alle skal være dækket

Han peger også på et andet problem i forhold til den måde, som EU plejer at lovgive på:

- Problemet for Danmark er, at alle ikke er dækket af en overenskomst her i landet. Og vil EU så acceptere et system, der ikke gælder for alle, siger Jens Arnholtz.

Efter planen tiltræder den nye Kommission 1. december. Hvis von der Leyen skal holde sit løfte om en forslag inden for 100 dage, kommer der et udspil senest i starten af marts.