Det skal være slut med, at EU-Domstolen dømmer i strid med den lovgivning, som EU har vedtaget. Når EU vil give lande som Danmark mulighed for fortsat at styre lønnen via overenskomster, skal der ikke være en bagdør via Domstolen, som alligevel gør det muligt at indføre mindsteløn.

Sådan lyder den kontante udmelding fra den danske næstformand i EU-Kommissionen, Margrethe Vestager.

- Vi skal have respekt for lovgiver. Det må virkelig være træls at sidde i Europa-Parlamentet eller Ministerrådet og vedtage noget, hvor man siger, at det skal virke på denne her måde, og så få Domstolen ind over, som siger noget andet. Prøv at forestille dig, hvis det var noget, der skete i det danske Folketing. At man havde vedtaget en lovgivning, og så nogen gik over i Landsretten og sagde, at nu bruger vi det til noget helt andet. Der ville blive et ramaskrig, siger Margrethe Vestager til Fagbladet 3F.

Forstår godt frygten

Udmeldingen kommer i kølvandet på, at Kommissionen i efteråret fremlagde et forslag til et nyt direktiv – en EU-lov – der skal indføre en mindsteløn i de europæiske lande. Direktivforslaget giver mulighed for, at lande som Danmark slipper for at lovgive om mindsteløn, fordi vi har en lang tradition for, at fagbevægelse og arbejdsgivere selv aftaler løn.

Alligevel er der en udbredt bekymring i Danmark over, at EU-Domstolen kan finde på at handle “aktivistisk” og give mulighed for at indføre en mindsteløn her i landet, hvis en EU-borger går til Domstolen og påberåber sig individuelle rettigheder.

- Jeg forstår godt, at den frygt kan opstå. Tidligere har der været den type retssager, hvor der er støttet ret på noget, hvor man tænker, om det ikke er lidt langt ude, og så har Domstolen sagt måske alligevel ikke. Derfor har vi selvfølgelig lært af de processer og lavet et forslag, som kan opfylde det, man gerne vil opfylde, uden at det kan drejes og bruges til noget andet. Vi skal undgå, at det, som er lovgivers intention, bliver drejet et andet sted hen.

Det mener Margrethe Vestager konkret, at EU-Kommissionen har gjort i det aktuelle direktivforslag.  

- I den første paragraf (af lovforslaget, red.) står der, at landet skal sørge for, at borgerne har adgang til en rimelig løn. Der står ingenting om på hvilken måde, om det skal være ved mindsteløn eller ved overenskomst. Og det hænger jo sammen med, at man ikke kan støtte ret på det, siger hun.

Vil bekæmpe working poor

Forslaget fra beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit er et forsøg på at bekæmpe working poor, ulighed og sikre en højere levestandard for især arbejdere i de fattigste lande i Østeruopa. Det blev fremsat i oktober 2020 og kan blive vedtaget i løbet af det kommende år.

Kommissionen vil ikke diktere en bestemt løn, men lade det være op til de enkelte lande at finde et passende niveau i forhold til levestandarden lokalt.

Det har mødt hård kritik fra lande som Sverige, Østrig og Danmark, mens der er opbakning i en række andre lande. Der er også forskellige holdninger til forslaget i den europæiske fagbevægelse.