David RebouhRisikoen for en storkonflikt i år er blevet mindre, men afskaffelsen af store bededag spøger stadig. Tag med tilbage til gærkrisen i 1998, hvor 450.000 nedlagde arbejdet.
Blokerede virksomheder, strejkende chauffører, butikker uden varer og tusinder af danskere på gaden med røde faner og højlydte paroler.
Strejken i 1998 – også kendt som gærkrisen på grund af de tomme brødhylder i supermarkederne – er den seneste storkonflikt i Danmark.
Omkring 450.000 privatansatte nedlagde arbejdet og lammede Danmark.
Folk flokkedes til butikker og supermarkeder for at hamstre mad, bleer, toiletpapir og andre varer. Aviserne udkom ikke, og der var lange køer ved tankstationerne, som efter noget tid måtte melde udsolgt af benzin.
Lille risiko, men ...
Med flere store forlig på plads i de igangværende overenskomstforhandlinger er de fleste eksperter enige om, at risikoen for en storkonflikt som den i 1998 er ret lille.
Spørgsmålet om SVM-regeringens afskaffelse af store bededag spøger dog stadig, og i 1998 følte mange politikere og fagforeninger sig også sikre, lige indtil 24. april, hvor det viste sig, at medlemmerne havde stemt nej.
Storkonflikten i 1998 sluttede 6. maj, da regeringen anført af statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) greb ind.
Fagbladet 3F har været en tur i arkiverne for at give et tilbageblik på storkonflikten.
Sådan så konflikten ud
Omkring 2.000 fagforeningsmedlemmer går 5. maj gennem Aalborgs gader med røde faner i en demonstration organiseret af LO. I 2019 gik LO sammen med FTF under det nye navn Fagbevægelsens Hovedorganisation – FH.
“Alt mælk og gør er udsolgt”. Strejkende chauffører og massehamstring af gær og andre dagligvarer betød tomme hylder i supermarkederne og mangel på mange basale fødevarer. Der opstod flere steder et sort marked, hvor der blev solgt udenlandsk gær til overpris.
Forligsmand Asbjørn Jensen spillede en hovedrolle i storkonflikten i 1998. Langt hovedparten af fagforeningerne anbefalede at stemme ja til forligsmandens forslag til en ny overenskomst, men 24. april kunne Asbjørn Jensen meddele, at lønmodtagerne havde stemt nej, og nu var storkonflikten en realitet.
Medlemmer af en lokal fagforening for hotel- og restaurationsansatte demonstrerer foran Budolfi Kirke på Gammeltorv i Aalborg.
Også på Rådhuspladsen i København var der indkaldt til stordemo. Hovedkravet for de mange demonstranter var at få en ekstra ferieuge.
I 1998 havde lønmodtagerne fem ugers betalt ferie, men nu kæmpede de for mere fritid. Kravet var seks ugers ferie. Det lykkedes ikke, men man fik dog indført begrebet feriefridage, og allerede to år senere – under overenskomstforhandlingerne i 2000 – blev den sjette ferieuge indført i form af fem feriefridage med fuld løn.
En anden central figur var formanden for SiD’s bygge- og anlægsgruppe, Bjarne Rundberg. Han forhandlede på vegne af landets bygningsarbejdere, som traditionelt har været et af de sværeste områder at få forhandlet på plads. Bjarne Rundberg var efter regeringens indgreb i konflikten ude med flere verbale angreb på daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S).
Gærkrisen førte også til flere sjove optrin. Et af dem var, da den norske pilot Christian Hagemann ankom til Langelinie i København i en vandflyver fyldt med 6.000 pakker norsk bagegær. Pakkerne blev uddelt gratis til gærhungrende danskere – efter sigende som tak for alle de øl, som nordmændene gennem tiden har nydt i Danmark.
