Gærkrisen i 1998, hvor brødhylder stod tomme, blive ofte nævnt, når talen falder på en storkonflikt. Altså en situation, hvor mange af danskerne strejker, fordi der er ballade om løn og vilkår mellem arbejdsgivere og fagbevægelse.

Nu nærmer vi os afslutningen i forhandlingerne om nye overenskomster, OK23, for operatører, murere, chauffører, tjenere og mange andre privatansatte.

I starten af året talte mange om en stor risiko for storkonflikt på grund af balladen om store bededag. Den risiko er dalet i kølvandet på forlig på de tre største områder: industri, transport og byggeri. Men det er dog fortsat en mulighed.

Fagbladet 3F forklarer her, hvad en storkonflikt går ud på.

Hvad udløser en storkonflikt?

Et nej til de nye overenskomster i forbindelse med OK23 fra et flertal af medlemmerne i forbund under Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Eller forhandlinger, der bryder totalt sammen, så der slet ikke kommer en samlet aftale.

Hvornår starter den?

Efter planen bliver OK23-overenskomsterne sendt til urafstemning i starten af april, og resultatet kender vi midt-april. Derefter kan der komme storkonflikt, hvis det bliver et nej.

Skal alle strejke?

Nogle gange hører man ordet “generalstrejke”. Det betyder, at alle – eller næsten alle – arbejdere går i strejke. Sådan var det for eksempel med Folkestrejken i København i 1944. Men det har vi ikke haft siden i Danmark.

Det er anderledes, når der er storkonflikt. Hvis den kommer her til foråret, er det kun nogle af lønmodtagerne, der bliver udtaget til strejke af deres fagforening.

I strid med reglerne?

Der er forskellige typer af strejke. Nogle er “overenskomststridige”, andre ikke.

Hvis for eksempel lufthavnsarbejdere er sure på SAS og nedlægger arbejdet på et tidspunkt, hvor der ikke skal forhandles nye overenskomster – så er det overenskomststridigt. Her får de strejkende ofte en bod – en bøde – af Arbejdsretten og kan blive fyret, hvis ikke de går tilbage på job.

Hvis strejken omvendt finder sted i kølvandet på sammenbrudte forhandlinger og er varslet på forhånd – så er det ikke overenskomststridigt. Her får man omvendt konfliktunderstøttelse, en lønkompensation, fra sin fagforening.

Hedder det ikke “lovligt” eller “ulovligt”?

Nej. Her er vi på området inden for den danske model, altså det fagretslige. Så det handler om overenskomster, ikke lovgivning.

Hvad er et “nødberedskab”?

Uanset hvor tilspidset konflikten er, vil de vitale funktioner altid blive varetaget. Men kan altså ikke forestille sig en situation med en brandstation uden brandmænd eller et sygehus uden sygeplejersker.

Hvordan slutter en konflikt?

Der er tre modeller:

• Arbejdsgivere og lønmodtagere genoptager forhandlinger og bliver (alligevel) enige om nye overenskomster.
• Forligsmanden strikker et kompromis sammen, som alle kan nikke ja til.
• Regeringen kommer med et indgreb og bestemmer dermed, hvordan overenskomsterne skal se ud.

Storkonflikten i 1998 stoppede efter 11 dage med et indgreb fra regeringen.