Peter KeidingOnsdag lyder startskuddet for forhandlinger om nye overenskomster på industriens område. Ballade om store bededag og skyhøj inflation har øget muligheden for, at det ender i strejke og konflikt.
Når topforhandlerne fra fagbevægelsen og arbejdsgiverne onsdag klokken 10 går ind ad døren til Industriens Hus på Rådhuspladsen i København, er det med en risiko for konflikt hængende over hovedet: Balladen om afskaffelsen af store bededag har i kombination med den høje inflation skabt fundamentet for den første store strejke blandt de privatansatte i over 20 år.
- Muligheden for, at det ender med konflikt, er endnu mere presserende i dag end for en måned siden, hvor vi ellers vurderede konfliktrisikoen som den højeste i mange år, siger Søren Kaj Andersen, centerleder ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet.
Hvor mange penge er der at rutte med?
Selvom der i et stykke tid har været uformelle møder, er det først i dag, at fagbevægelsen i skikkelse af Claus Jensen, formand for Dansk Metal, og Mads Andersen, formand for 3F Industri, sætter sig til forhandlingsbordet sammen med de to topdirektører i DI Lars Sandahl Sørensen og Kim Graugaard.
De skal sammen forsøge at blive enige om det såkaldte “gennembrudsforlig” for de omkring 230.000, som er omfattet af Industriens Overenskomst. Her fastsætter de “rammen”, det vil sige, hvor mange penge overenskomsten i alt kommer til at koste. Og senere vil de andre områder i blandt andet transporten og byggeriet forhandle deres aftaler på plads. Forligene plejer at blive indgået i løbet af februar.
Regeringen lurepasser
Men før vi når dertil, er der en masse barrierer, som skal overkommes. Og her er regeringens forslag om at afskaffe en helligdag, sandsynligvis store bededag, én af de helt store.
- Vi ved, at arbejdstid er et meget ømtåleligt område for lønmodtagerne, siger Søren Kaj Andersen.
Han peger på den seneste storkonflikt i 1998, hvor kampen stod om den sjette ferieuge, som endte med at blive en realitet. Og da den daværende regering med Helle Thorning Schmidt (S) i spidsen i 2011 foreslog, at vi skulle arbejde 12 minutter mere om dagen – et forslag, som den måtte droppe efter omfattende protester fra blandt andre fagbevægelsen.
- Med dette forslag blander regeringen sig i overenskomstforhandlingerne. Det bliver vanskeligere. Der kommer et yderligere lag af usikkerhed, siger Søren Kaj Andersen.
Regeringen har meldt ud, at man skal have løn for den ekstra arbejdsdag. Fagbladet 3F har forgæves forsøgt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe Jørgensen (S) om, hvordan regeringen konkret vil sikre dette: Om det skal være via et fradrag, eller om den vil overlade det arbejdsgivere og fagbevægelse selv at blive enige. Eller noget helt tredje. Og hvordan det passer i den danske model, hvor politikerne ikke blander sig i fastsættelsen af løn.
Gift for forhandlingerne
I forvejen var der udsigt til særdeles vanskelige forhandlinger. Inflationen er det sidste halve års tid galloperet derudaf. Det har ført til krav om omfattende lønstigninger, så reallønnen ikke kommer til at falde alt for meget.
- Bagtæppet er usikkert: Hvordan vil økonomien udvikle sig? Hvor meget vil inflationen falde? lyder det fra Søren Kaj Andersen.
- Og usikkerhed er gift for forhandlingerne.
Ifølge FAOS-forskeren er det også unikt, at der kører to parallelle processer:
- Samtidig med at man skal forhandle nye overenskomster, sidder politikerne og koger noget sammen omkring store bededag. Det gør det ikke lettere, siger Søren Kaj Andersen.
Transporten starter forhandlinger fredag 6. januar. Byggeriet 12. januar.
