Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Når talen falder på, hvorfor politikerne ikke skal blande sig i fastsættelsen af løn, er det ofte med henvisning til “den danske model”. Men hvad går den egentlig ud på? Få svaret her.

Demonstration i Randers i 2013 i forbindelse med den langvarige lockout af skolelærerne.
Lars Rasborg/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix (arkiv)

Hvornår blev “den danske model” første gang nævnt?

Begrebet stammer fra arbejdsmarkedsforskernes grand old men Jesper Due og Jørgen Steen Madsen fra FAOS, der i 1993 skrev bogen, som netop hedder “Den danske model”. Den beskriver, hvordan det i Danmark er lønmodtagerne og arbejdsgiverne, som selv fastsætter lønnen ude på arbejdspladserne.

Hvordan bliver lønnen konkret aftalt?

Det sker i de løbende forhandlinger om nye, kollektive overenskomster, hvor fagforeninger og arbejdsgivere sætter sig sammen og bliver enige om, hvad lønnen skal ligge på, ligesom de indgår andre aftaler om fritvalg, pension, overarbejde, uddannelse, arbejdstid etc. Typisk hvert tredje år. Ønskerne til overenskomsterne bliver formuleret af medlemmer af fagforeningerne i en demokratisk proces.

Hvorfor er den danske model vigtig?

Den danske model har sikret, at lønningerne i Danmark er blandt de højeste i verden. Den måde at forhandle løn- og arbejdsvilkår er med til at sikre en høje levestandard. Den har sikret gode forhold på det danske arbejdsmarked, når det kommer til blandt andet ferie med løn og barsel.

Hvad sker der, hvis man ikke kan blive enige om nye overenskomster?

Så har fagforeningerne “konfliktret”. Det betyder, at de må strejke i forsøg på at få arbejdsgiverne til at indgå en aftale. Omvendt kan arbejdsgiverne “lockoute” arbejderne. Det betyder, at de ikke må møde på arbejde.

Den seneste storkonflikt blandt privatansatte var i 1998. På den offentlige område var det i 2013, hvor skolelærerne blev lockoutet.

Der er også jævnligt overenskomstsstridige strejker for eksempel blandt lufthavnsarbejdere i Københavns Lufthavn i 2022. De er forbudt ifølge den danske model. Her må man nemlig ikke strejke, mens overenskomsterne løber.

Hvor lang tid har det været sådan?

I mere end 100 år. Lige siden det såkaldte septemberforlig i 1899.

Her blev fagforeninger og arbejdsgivere efter en del ballade enige om fælles spilleregler for, hvordan de selv forhandler aftaler på plads for danske arbejdere og lagde her grunden for den danske model.

Kan det virkelig passe, at politikerne blander sig helt udenom?

Nej, det er nok lidt af en tilsnigelse at påstå. Der er lovgivning, som sætter nogle rammer omkring det arbejdende folk: ferielov, folkepension, dagpenge, arbejdsmiljø og så videre. Men det er nøje afstemt med parterne, og når det kommer til selve lønnen, holder de sig normalt væk.

Hvorfor har vi ikke mindsteløn i Danmark?

Det mener langt de fleste her i landet, at der ingen grund er til, når arbejdsgivere og lønmodtagere selv aftaler løn og vilkår i den danske model. En stor fordel ved den danske model er, at den er fleksibel, sikrer stabilitet og kan tilpasse sig enkelte brancher og udviklingen i samfundet. Det vil lovgivning ikke kunne gøre på samme måde. 

Den danske model er blandt andet afhængig af, at mange er medlem af en fagforening. Og det mister man en grund til at være, hvis den danske model ikke længere gælder. 

EU har vedtaget et direktiv om mindsteløn. Det bliver hældt af brættet af de fleste her i landet, hvor mange er nervøse for, at vi får mindsteløn ad bagvejen, selvom Kommissionen officielt vil beskytte den danske model. Og hvis først der kommer mindsteløn, er den danske model truet. Derfor forsøger den danske regering at få direktivet annulleret med argumentet om, at EU ikke må blande sig i løndannelsen.