Peter KeidingDanmark vil forsøge at få EU-Domstolen til at erklære direktivet om mindsteløn ulovligt. Det fremgår af regeringsgrundlaget for den nye SVM-regering.
Den nye regering med Socialdemokraterne, Venstre og Moderaterne, som blev præsenteret onsdag klokken 12 på Marienborg, vil gå til EU-Domstolen med et krav om, at EU’s direktiv om mindsteløn skal erklæres ugyldigt:
“Regeringen vil anlægge et annullationssøgsmål om EU’s mindstelønsdirektiv. I Danmark er det arbejdsmarkedets parter, der forhandler rammerne for løndannelsen. På den baggrund har arbejdsmarkedets parter også været imod EU’s direktiv om mindsteløn, står der i regeringsgrundlaget.
3F’s forbundsformand, Henning Overgaard, er begejstret over denne beslutning:
- Det er stærkt, at man inden tidsfristens udløb få uger efter nytår bringer EU’s direktiv om mindsteløn ind for EU-domstolen, siger han.
Fagbevægelsen har i længere tid arbejdet hårdt for at få regeringen til at gå til EU-Domstolen.
- Det vil aldrig være lykkes uden den stærke indsats blandt 3F’s tillidsvalgte, grupper, afdelinger, forbund og FH-familien. Det viser hvad vi kan, når vi står sammen i fællesskabet. Når vi er tydelige, saglige og urokkelige, når det gælder den danske model, siger Peter Kaae Holm, der er EU-politisk ansvarlig i 3F.
Frygt for mindsteløn i ad bagdøren
To år efter, at EU-Kommissionen fremlagde sit ”Direktiv om passende mindstelønninger” blev det endelig vedtaget i oktober 2022.
Der er ikke i direktivet nævnt et konkret beløb, som mindstelønnen skal være på, blot nogle retningslinjer.
Direktivet betyder heller ikke, at Danmark bliver tvunget til at indføre mindsteløn, fordi vi har vores system med kollektive overenskomster.
Men frygten er, at en borger kan gå til EU-Domstolen og få indført mindsteløn af bagvejen ved at påberåbe sig individuelle rettigheder.
Handler direktivet om løn?
Senest 18. januar 2023 skal den danske regering sende en bunke dokumenter til EU-Domstolen i annullationsssøgsmålet. Den vil forsøge at få det nye direktiv om mindsteløn erklæret i strid med Lissabontraktaten fra 2007. Her står der, at EU ikke må blande sig i løn: ”Bestemmelserne gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout.”
Det store spørgsmål er så, om et direktiv, som ikke direkte fastsætter lønnen, men giver nogle rammer omkring løndannelsen, er et brud på traktaten.
