Siden SVM-regeringen så dagens lys 14. december, har der været en heftig tumult om deres beslutning om at afskaffe store bededag fra 2024. Diskussionen har handlet om alt fra sure bagere, som ikke kan sælge varme hveder, til endnu mere sure butiksansatte, som mister en af deres få sikre fridage.

Og hvordan med lønnen? Hvem skal sikre, at man ikke går ned i løn, når man skal arbejde en dag ekstra? Og hvordan påvirker det de overenskomstforhandlinger, der starter lige om lidt?

Fagbladet 3F forsøger her at besvare de vigtigste spørgsmål.

Hvorfor skal store bededag overhovedet afskaffes?

Det handler om at ”øge arbejdsudbuddet”. Med andre ord: Regeringen (og arbejdsgiverne) synes, at der er for mange job, som det er for svært at få besat. Og selvom krisen så småt er begyndt at kradse med konkurser og fyringer, er forventningen, at der også fremover vil mangle hænder.

Arbejder vi én dag mere, vil det ifølge regeringen øge arbejdsudbuddet med 8.500 personer. Det er dog et tal, som flere økonomer stiller spørgsmål ved.

Kan regeringen bare beslutte at droppe en helligdag?

Det korte svar er: Ja. Rent juridisk kan den godt. Spørgsmålet er så, om det er politisk gangbart.

Hvorfor er fagforeningerne så store modstandere?

Siden den danske fagbevægelses fødsel i slutningen af 1800-tallet har lavere arbejdstid været et kardinalpunkt. Mange husker parolerne om otte timers arbejde, otte timers frihed og otte timers hvile, som var hjerteblod for fagbevægelsen.

Det er altså ikke så overraskende, at modstanden også denne gang er stor i 3F, FH, HK og de andre faglige organisationer.

Skal man arbejde gratis?

Her er det korte svar: Nej. Regeringen har i sin korte levetid allerede foretaget en kovending, som er endt med, at de tre partiledere i regeringstoppen slog fast, at man skal have fuld løn for den ekstra arbejdsdag.

Og ifølge fagbevægelsens topforhandler Claus Jensen, formand for Dansk Metal og CO-Industri, er det da også “uden for diskussion”, at de privatansatte lønmodtagere skal kompenseres for en tabt fridag.

- Jeg kan ikke forsvare over for mig selv eller mine medlemmer at få et resultat igennem, medmindre vi bliver kompenseret for en tabt Store bededag. Jeg kommer ikke til at lave en overenskomst, hvor vi ikke i tilstrækkelig grad bliver kompenseret, siger Claus Jensen til Børsen.

Hvem skal betale?

Okay, der er altså udsigt til fuld løn. Men hvem skal betale? Den nye beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er indtil videre tavs, når det kommer til at besvare det spørgsmål. Vi ved altså ikke, om staten kunne finde på at spytte i kassen med et form for fradrag – eller om arbejdsgiverne selv skal punge ud.

Jakob Holbraad, adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) afventer også regeringens udspil og vil ikke svare på, om arbejdsgiverne vil punge ud.

- Men vi er ikke ude på at snyde nogen, siger han.

En model, som professor Bent Greve fra RUC er kommet med, er på papiret ret simpel: Man hæver lønnen med et beløb, som svarer til de 7,4 timer, man skal arbejde ekstra den dag.

- Det regnes simpelthen igennem efter den samlede andel af lønnen, og så forhøjes den tilsvarende. Helt praktisk, at en timelønnet får det på sin sædvanlige timeløn, mens månedslønnede får det fordelt ud over årets 12 måneder, siger Bent Greve, som dog erkender, at det i virkelighedens verden nok ikke er helt så simpelt at lave det regnestykke.

Hvordan med timingen? Lige om lidt skal der forhandles nye overenskomster?

I den danske model blander politikerne sig uden om løn og overlader det til fagbevægelse og arbejdsgivere i de kollektive overenskomster. De starter op kort efter nytår.

Ifølge professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen kommer regeringens forslag som en stor hund i et endnu større spil kegler:

- Forslaget er ren gift for de kommende overenskomstforhandlinger. Her vil lønmodtagerne kræve kompensation for den stigende inflation, og hvis de oven i det også skal kræve kompensation for en ekstra arbejdsdag, bliver forhandlingerne meget svære, siger han til Ekstra Bladet. Han forudser sågar, at det ender med, at regeringen må opgive at få helligdagen sløjfet.

Selv hvis det skulle lykkes at få arbejdsgiverne til at give ekstra betaling for Store bededag, skal fagbevægelsen altså overbevise deres medlemmer om, at denne pose penge kommer oven i, hvad der ellers bliver forhandlet hjem på generelle lønstigninger, som får svært ved at følge med den galopperende inflation. Det kan blive vanskeligt.

Hvad sker der nu?

Står det til arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet, bliver regeringen nødt til at komme hurtigt på banen med deres udspil.

- Der bliver båret brænde til et bål, der i forvejen er godt i gang. Normalt ville man lave en trepartsforhandling, hvor regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen bliver enige om en model. Men det er der ikke tid til nu, siger han.

Opdateret 20. december 2022.