Der falder fredag kendelse i en af Danmarkshistoriens største sager om lønforskelle mellem mænd og kvinder.

Det er i biotek-virksomheden Novozymes, hvor de kvindelige medarbejdere i årevis har tjent flere tusinde kroner mindre end deres mandlige kollegaer. Nu risikerer virksomheden at skulle betale millioner af kroner for løngabet.

Det er dog ikke kun blandt laboranterne i Novozymes, at den er gal.

Når et mandligt medlem af 3F tjener 100 kroner på at arbejde, tjener en 3F-kvinde nemlig kun 88 kroner. 

Det viser det såkaldte løngab, der er mellem mænd og kvinder i 3F-brancher.

Lille forbedring

En ny opgørelse fra 3F viser, at løngabet for 2022 var på 11,9 procent. Det vil sige, at kvindelige 3F-medlemmer gennemsnitligt tjente 11,9 procent mindre end mandlige 3F medlemmer.

Det er dog en forbedring i forhold til tallene fra 2021.

- Det er positivt, at det trods alt går den rigtige vej med løngabet hos os i 3F, og det er positivt, at løngabet i 3F er lidt mindre end landsgennemsnittet. Men det er selvfølgelig ikke i orden, at vi stadig oplever et løngab på knap 12 procent - det skal vi gøre meget bedre, siger 3F’s næstformand Tina Christensen.

Hvis man sammenligner med tallet for alle lønmodtagere på landsplan tjente danske kvinder i gennemsnit 12,2 procent mindre end danske mænd. Det står altså en smule bedre til for 3F-kvinderne.

Forklaringen bag forskellen

Forklaringen på lønforskellen mellem kvinder og mænd er ikke helt ligetil. Men noget af det, der i hvert fald har stor betydning for løngabet, er det kønsopdelte arbejdsmarked.

- Mænd og kvinder arbejder – også i 3F-fagene – i forskellige brancher i forskellige jobfunktioner. Så det er noget af det, man skal være meget opmærksom på, når man taler løngab, lyder det fra Jesper Grunnet-Lauridsen, der er Arbejdsmarkedsøkonom hos 3F.

Løngabet afspejler altså ikke nødvendigvis, at en kvinde og en mand, der laver præcis det samme arbejde, får forskellig løn. Det afspejler i højere grad, at kvinder og mænd har forskellige jobs med forskellige funktioner og derfor lønnes forskelligt.

- Vi kiggede på det i 2018, hvor vi kunne se at cirka halvdelen af løngabet kunne forklares ud fra objektive kriterier, som for eksempel  at arbejde i forskellige brancher, siger Jesper Grunnet-Lauridsen.

Det kan dog også vise nogle mere strukturelle forskelle mellem kønnene. For eksempel, at barsel kan have konsekvenser for en kvindes løn. 

- Andre faktorer, der kan forklare lønforskellene, kan også skyldes, at der er ledere imellem, og så kan det også skyldes, at kvinderne holder det meste barsel og derved mister anciennitet – hvis du får to børn, så går der to år, hvor du ikke er på arbejdsmarkedet og måske derfor kan gå glip af tillæg, forklarer han.

Løngabet skal være mindre

Selvom det ikke er entydigt, hvorfor 3F-kvinderne tjener mindre end deres mandlige kollegaer, så er melding klar fra 3F’s næstformand Tina Christensen, der skal kæmpes for ligeløn:

- Der kan være forskellige årsager til, at lønforskellene eksisterer. En af forklaringerne blandt 3F’s medlemmer er, at mænd og kvinder arbejder i vidt forskellige brancher og arbejdsfunktioner. Men tallene giver et grundlag for at se fremad mod de mål og udfordringer, som ligger foran os i kampen for ligeløn, siger Tina Christensen.

Den kamp tager 3F del i.

- Vi arbejder hårdt og målrettet på at mindske løngabet på vores arbejdspladser gennem dialog og oplysning til både vores medlemmer og til arbejdsgiverne. Vi skal have åbenhed og transparens omkring lønnen, så kvinderne kan dokumentere deres lønefterslæb. Og så skal vi have virksomhederne til at forstå, at ligeløn for lige arbejde er helt nødvendig i en tid, hvor arbejdskraft er en mangelvare. Det tænker jeg, at virksomhederne godt kan forstå, siger Tina Christensen.