Det er efterhånden 48 år siden, at loven om ligeløn slog fast, at kvinder ikke må få mindre i løn end mænd, hvis de udfører arbejde af ”samme værdi”.

Men problemet eksisterer stadigvæk. Så sent som i 2023 lavede forskere fra Vive en analyse, som viser, at der er 12 procent forskel i løn på privatansatte kvinder og mænd.

Så den nye faglige voldgift, hvor HK Privat stævner Novozymes, er imødeset med spænding.

LÆS OGSÅ: Er det ok at kvinder tjener 5.000 kroner mindre end mænd hos Novozymes?

HK mener, at 450 primært kvindelige laboranter skal have det samme i løn som de overvejende mandlige teknikere, fordi deres arbejde minder så meget om hinanden, at det har ”samme værdi”. Onsdag er der første retsmøde.

Langtfra hverdagskost

Lektor i arbejdsret på Aarhus Universitet. Natalie Videbæk Munkholm, kalder det ”en stor, principiel sag”:

- Dels er der tale om ligeløn på tværs af en stor gruppe medarbejdere. Det er ikke bare en enkeltperson, der ifølge påstanden får mindre i løn, men grupper af personer. Dels at der er tale om en stor, hæderkronet virksomhed, siger hun.

Generelt er sager om ligeløn langt fra hverdagskost i Danmark. Faktisk ikke siden de to store sager om ligeløn om Danfoss og Royal Copenhagen har vi set noget lignende:

- Vi har fået etableret en retstilstand, hvor der skal rigtigt meget til for, at man kan få ret i en sag om uligeløn på baggrund af køn, siger Natalie Videbæk Munkholm.

Først tabte Danfoss…

Ligelønssagen fra Danfoss, der begyndte i 1989, handlede om, at mænd og kvinder fik samme grundløn, men på grund af forskellige tillæg tjente mændene mellem 1.000 og 1.500 kroner mere om måneden end kvinderne.

Det daværende HK Service gik til den daværende EF-domstol, som slog fast, at virksomhedens forskellige tillæg var så uigennemskuelige, at arbejdsgiveren skulle bevise, at kvinderne fik lavere løn af saglige grunde og ikke på grund af deres køn.

Danfoss kunne ikke løfte denne såkaldt omvendte bevisbyrde.

…så tabte Royal Copenhagen

I sagen fra Royal Copenhagen blev porcelænsfabrikken i 1996 af EU-Domstolen dømt til at anerkende, at blåmalere, der hovedsageligt var kvinder, lavede arbejde af samme værdi som rolledrejere, der hovedsageligt var mænd.

De to typer af jobs stillede meget forskellige krav til medarbejderne: Rolledrejerne havde tunge løft og støj- og varmegener, mens blåmalerne havde ergonomiske gener i form af stillesiddende arbejde, men skulle til gengæld være ferme med hænderne.

Retten vurderede dog, at arbejdet havde samme værdi, og at lønforskellen ikke kunne begrundes med forskellige fysiske krav.

Mere fokus på ligeløn

Men bortset fra disse to berømte sager, er de fleste ligelønssager i Danmark faldet på, at arbejdet ikke kan tillægges samme værdi.

Altså at det ikke har været sammenligneligt, hvad kvinder og mænd har arbejdet med. Og det kan da også være svært for eksempel at afgøre, om for eksempel en sygeplejerske og en murers arbejde har ”samme værdi”.

Derfor vil det også i denne sag være svært at komme forbi den hurdle, hvis sagen vedrører grupper, der ikke laver præcist det samme arbejde, vurderer Natalie Videbæk Munkholm.                    

Omvendt kalder hun det ”fedt, at der kommer en sag”, og at man ikke bare affinder sig med, at vi har nogle vanskelige retstilstande. 

Sagen vil – uanset udfaldet – måske rykke noget ved de hidtidige grænser for, hvordan man sætter barren for ligeløn mellem mænd og kvinder, vurderer hun:

- Der er kommet mere generel fokus på ligeløn. Begrundelserne er blevet mere nuancerede – i dag ved vi godt, at der er nogle strukturer og mekaniser, der gør sig gældende, og at det ikke bare handler om en sur arbejdsgiver, der bevidst underbetaler kvinder. Jeg er meget nysgerrig på, om man kan se det i forhold til sagens udfald, siger Natalie Videbæk Munkholm.

Forventningen er, at voldgiftskendelsen i Novozymes-dagen bliver afsagt om en måneds tid. Selve voldgiften er lukket for offentligheden.