Er det okay, at kvinder tjener 5.000 kroner mindre end mænd hos Novozymes?

Det er i grove træk dét, som en faglig voldgift den seneste måneds tid har brugt tid på at finde ud af ved at kigge i overenskomster, vurdere vidneudsagn, nærstudere Ligelønsloven samt tidligere afgørelser på området.

I dag kommer afgørelsen i en sjælden voldgift om ligeløn, der kan komme til at koste den bioteknologiske virksomhed millioner af kroner.

LÆS OGSÅ: Nu går principiel sag om ligeløn i gang

Kort fortalt handler sagen om Novozymes, hvor primært kvindelige laboranter arbejder med gæring og rensning af enzymer.

Nogenlunde samme arbejde udfører teknikerne, som er deres overvejende mandlige kollegaer, blot i større målestok. Deres uddannelser minder også meget om hinanden.

De burde ifølge HK tjene det samme

Kvinderne tjener 4.000-5.000 kroner – eller 12 procent – mindre om måneden end teknikerne, men ifølge HK Privat burde de to grupper tjene det samme.

Derfor har HK Privat på laboranternes vegne lagt sag an mod virksomheden, fordi fagforeningen siden 2016 forgæves har forsøgt at forhandle en aftale på plads med virksomheden om kvindernes løn.

Ifølge HK skal Novozymes anerkende, at de to personalegrupper udfører arbejde af samme værdi – og derfor skal have det samme i løn. Med andre ord skal kvinderne op på mændenes niveau.

Omvendt mener Novozymes, at HK sammenligner to personalegrupper med forskellige arbejdsopgaver, ansvar, kvalifikationer og uddannelse – og derfor kan deres løn heller ikke sammenlignes.

Ifølge loven om ligeløn må man ikke gøre forskel i løn for “arbejde, der tillægges samme værdi”.

Og særligt dette spørgsmål bliver centralt i forhold til udfaldet af den faglige voldgift. For kan de to personalegruppers arbejde overhovedet sammenlignes, og er arbejdet “lige meget værd”?

De fleste sager er faldet på “samme værdi”

Bortset fra to berømte sager, der handler om Danfoss og Royal Copenhagen tilbage i slut 80’erne og midt 90’erne, er de fleste ligelønssager i Danmark nemlig faldet på, at arbejdet ikke kan tillægges samme værdi.

Altså at det ikke har været sammenligneligt, hvad kvinderne og mændene har arbejdet med.

Og det kan da også være svært helt nøgternt at afgøre, om for eksempel en sygeplejerske og en murers arbejde har “samme værdi”.

Derfor vil det også i denne sag være svært at komme forbi den hurdle, når sagen vedrører grupper, der ikke laver præcist det samme arbejde, vurderer Natalie Videbæk Munkholm, der er lektor i arbejdsret på Aarhus Universitet.         

LÆS OGSÅ: Mulig uligeløn hos Novozymes – kvinder har vundet før

Omvendt kalder hun det ””fedt, at der kommer en sag”, og at man ikke bare affinder sig med, at der er nogle vanskelige retstilstande. 

Sagen vil – uanset udfaldet – måske rykke noget ved de hidtidige grænser for, hvordan man sætter barren for ligeløn mellem mænd og kvinder, har Natalie Videbæk Munkholm udtalt til Fagbladet 3F:

- Der er kommet mere generelt fokus på ligeløn. Begrundelserne er blevet mere nuancerede. I dag ved vi godt, at der er nogle strukturer og mekanismer, der gør sig gældende, og at det ikke bare handler om en sur arbejdsgiver, der bevidst underbetaler kvinder. Jeg er meget nysgerrig på, om man kan se det i forhold til sagens udfald, siger Natalie Videbæk Munkholm.

Kendelsen ventes offentliggjort fredag klokken 12.