Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

3F vil nu anmelde en jysk landmand til arbejdstilsynet og kommunen, fordi hans medarbejdere bor i landmandens køkken. Landmanden mener, at forholdene kunne være værre.

Den 25-årige 3F’er Nguyen Van Thang fra Vietnam boede i et køkken sammen med andre, mens han var landbrugspraktikant på en gård i Vestjylland.
Tor Birk Trads

I månedsvis har udenlandske praktikanter boet side om side i et køkken hos en vestjysk landmand.

Det fortæller to landbrugspraktikanter til Fagbladet 3F.

Det drejer sig blandt andet om den 25-årige 3F’er Nguyen Van Thang fra Vietnam, der fortæller, at han boede i køkkenet i omkring syv måneder fra februar 2023. Og at han boede sammen med to kolleger i lokalet, som ikke havde separate rum.

- Køkkenet lugtede meget af mad, og det var svært at sove om natten. Det var ikke rart, siger landbrugspraktikanten.

Madrasser på gulvet

Fagbladet 3F er i besiddelse af en video, som viser forholdene i køkkenlokalet. På videoen kan man se et lokale med tre madrasser på gulvet, et par sorte lædersofaer langs en væg, nogle spiseborde med stole samt selve køkkenet.

Fagbladet 3F har også talt med en anden af landbrugspraktikanterne hos landmanden, der driver en kvæggård nordøst for Skjern.

Praktikanten fra Tanzania ønsker ikke at udtale sig ved navn. Men manden oplyser, at han har boet i køkkenet i syv måneder. Og at han fortsat bor dér sammen med to andre afrikanske landbrugspraktikanter. 

Praktikanten fra Tanzania fortæller også, at han har boet i køkkenet sammen med Nguyen Van Thang, og at vietnameseren stoppede som praktikant på gården blandt andet fordi, at han skulle bo i køkkenet.

(Artiklen fortsætter under videoen)

3F: Kummerligt

Nguyen Van Thang er medlem hos 3F Midtjylland, hvor faglig medarbejder Paw Nyrup er forarget over boligforholdene for medarbejderne hos landmanden.

- Det er kummerligt og fuldstændigt forrykt, at man som arbejdsgiver har medarbejdere stuvet sammen i mange måneder i et køkken uden særskilte rum og privatliv. Jeg forstår simpelthen ikke arbejdsgiverens menneskesyn, siger han.

3F Midtjylland vil nu anmelde medarbejdernes boligforhold til Arbejdstilsynet og Skjern Kommune.

LÆS OGSÅ: På danske gårde: Udenlandske praktikanter bor over kostald og på uhumske værelser

Bureau: Sidste formidling til landmanden

Nguyen Van Thang oplyser, at han samlet set har betalt, hvad der svarer til over 20.000 danske kroner for at få en praktikplads i Danmark samt for transport med fly og tog til gården i Jylland.

Det er det vestjyske formidlingsbureau Workadvice, der sammen med en vietnamesisk samarbejdspartner har formidlet praktikstillingen til Nguyen Van Thang, som i det første halve år tjente 11.838 kroner før skat for 37 timers arbejde om ugen.

Hos Workadvice i Holstebro oplyser medejer Aleksandra Ignatiuk, at formidlingsbureauet ikke længere vil samarbejde med den vestjyske landmand.

- Det var første og sidste formidling til landmanden fra vores side. Alle skal have et værelse og en ordentlig bopæl, siger Aleksandra Ignatiuk og oplyser, at hun flere gange forgæves har forsøgt at få en forklaring fra landmanden.  

Landmand: Varme i gulvet

Landmand Niels Christian Andersen oplyser til Fagbladet 3F, at han slet ikke ønsker at modtage flere landbrugspraktikanter fra Workadvice, fordi han fik en, som ifølge landmanden ikke kunne forstå engelsk ordentligt.

Mælkeproducenten oplyser, at lokalet med køkkenet er på 70 kvadratmeter, men erkender samtidig, at det ikke indeholder særskilte rum.

- Jeg synes da, at det er bedre, at de har et køkken indenfor end et ildsted udenfor at lave mad på. De har jo faciliteter til at bruge, siger Niels Christian Andersen.

Synes du, at det er rimelige boligforhold, du har budt dem?

- Ja, det synes jeg, det er. Der er varme i gulvet. Alt er i orden, siger han.

Landmand: Vil ikke bo i vogne

Landmanden fortæller, at han havde lejet en beboelsesvogn, hvor der var plads til fire personer, på det tidspunkt, hvor Nguyen Van Thang var landbrugspraktikant på gården.

- Thang sagde, at det var for varmt at bo derinde. Han kunne ikke sove derinde. De andre siger, at der er mange praktikanter, der bor i sådan nogle beboelsesvogne. Der var køkken, bad, toilet. Der var det hele, siger Niels Christian Andersen.     

Mælkeproducenten fortæller, at hans nuværende landbrugspraktikanter fra Afrika hellere vil bo i køkkenlokalet end i en beboelsesvogn. At det er medarbejdernes valg.

Jeg forstår, at du ikke har de beboelsesvogne stående længere?

- Nej, for der var ingen, der ville bo i dem. Så kunne vi lige så godt komme af med dem i stedet for at lade dem stå og fylde. De sagde, at det var alt for varmt, siger Niels Christian Andersen.

Landmanden understreger, at ingen af landbrugspraktikanterne ”endnu” har betalt huslejen på 1.500 kroner om måneden per person for at bo i køkkenlokalet.

Samtidig oplyser arbejdsgiveren, at han snart har en lejlighed klar til medarbejderne, så de ikke længere skal bo i køkkenlokalet.