Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

SF kræver handling fra beskæftigelsesministeren, efter en ny rapport har vist alvorlige problemer og en overrepræsentation af ulykker blandt udenlandske arbejdere i byggebranchen.

I en ny rapport fra Aalborg Universitet fortæller 84 migrantarbejdere, at de bliver tvunget til at tage de mest farlige, beskidte og nedslidende job. Det betyder, at der er tre gange højere risiko for, at de udenlandske ansatte bliver ramt af en arbejdsulykke. Og når det sker, bliver 80 procent af ulykkerne aldrig anmeldt til myndighederne, vurderer forskerne.
Arkiv / Henning Bagger / Ritzau/Scanpix

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil blive kaldt i samråd af SF, som vil have svar på, hvad hun agter at gøre i forhold til det farlige arbejdsmiljø for migrantarbejdere i byggebranchen i Danmark.

- Det er fuldstændig rystende, at der er en så markant underrapportering af arbejdsulykker blandt udenlandske arbejdere i Danmark, siger beskæftigelses- og arbejdsmarkedsordfører Karsten Hønge (SF).

LÆS OGSÅ: Ny rapport chokerer: Fire ud af fem ulykker blandt udenlandske arbejdere bliver aldrig anmeldt

Ønsket om et samråd kommer som en reaktion på en ny rapport fra Aalborg Universitet, der viser, at fire ud af fem ulykker blandt udenlandske arbejdere aldrig bliver anmeldt. I stedet risikerer de udenlandske arbejdere ifølge rapporten at blive fyret eller sendt hjem i hemmelighed, hvis de kommer alvorligt til skade.

- Det er vi simpelthen nødt til at få fulgt op på og gøre noget ved. Det værste er, at det ikke er overraskende, at de, der arbejder på bunden af samfundet, også er dem, som kommer mest til skade, siger Karsten Hønge.

Reglerne skal overholdes

Beskæftigelsesordfører Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige, mener heller ikke, at der er så meget at rafle om.

- Når der sker en arbejdsulykke på en dansk byggeplads, skal den anmeldes. Uanset om det er en dansk eller udenlandsk arbejder, der er kommet til skade. Punktum, siger han.

- Det kan godt være, at jeg er borgerlig, men jeg er også håndværker. Og som tidligere chef i en entreprenørvirksomhed ved jeg, at det ikke koster noget at registrere en arbejdsulykke. Ulykkerne skal registreres, hvis den tilskadekomne senere får problemer, og reglerne på det danske arbejdsmarked skal overholdes, siger Kim Edberg Andersen.

Han understreger, at det skal være sikkert at gå på arbejde i Danmark.

- Men der er ingen tvivl om, at der er nogle brodne kar i byggebranchen. Det er jo ikke nyt, siger han.

Skærer hjørner

I den nye rapport fortæller 84 migrantarbejdere blandt andet også om, at de bliver tvunget til at tage det mest farlige, beskidte og nedslidende arbejde. Den del af rapporten gør dog ikke det store indtryk på Kim Edberg Andersen.

- Det bider ikke på mig, at en forholdvis lille gruppe udenlandske arbejdere fortæller, at de har det farlige og beskidte arbejde. Det er jo også farligt og beskidt for de danske arbejdere, og de er jo voksne mennesker, som ved, hvad de er gået ind til, siger han.

Ud over at reglerne på det danske arbejdsmarked skal overholdes, og arbejdsulykkerne skal anmeldes, har Kim Edberg Andersen ikke et bud på, hvordan man kommer underrapporteringen af ulykker blandt udenlandske arbejdere til livs. 

- Jeg ved simpelthen ikke, hvad løsningen er. Men alle skal kunne arbejde sikkert, og jeg er klar til at se på alle de forslag, der kommer, siger han.

- Jeg tror, at de fleste arbejdsgivere gerne vil overholde reglerne, men min egen tese er, at det koster lidt mere at gøre det. Og at der er nogle virksomheder, som byder billigere ind på opgaver og derfor skærer nogle hjørner, siger Kim Edberg Andersen.  

“Ærgerlige tal”

Beskæftigelsesordfører Christoffer Aagaard Melson (V) understreger, at han ikke har læst rapporten om migrantsarbejdernes problemer i byggebranchen og underrapporteringen af arbejdsulykker.

- Men det lyder umiddelbart som nogle ærgerlige tal og et problem, som vi fortsat skal have fokus på. Det er også derfor, at vi øger bevillingen til Arbejdstilsynet, siger Christoffer Aagaard Melson.

Han henviser til, at SVM-regeringen og et samlet Folketing tidligere i år indgik en ny arbejdsmiljøaftale, hvor der i perioden i 2023-2026 er sat knap 1,3 milliarder kroner af til at styrke arbejdsmiljøindsatsen i Danmark.

Et af fokusområderne i aftalen er en skærpet indsats mod social dumping, hvor Arbejdstilsynet og Skattestyrelsen sikrer penge til den fortsatte jagt på virksomheder, som ser stort på spillereglerne på det danske arbejdsmarked.

Desuden risikerer virksomheder, der bruger illegal arbejdskraft, fremover at blive sortlistet fra offentlige udbud.

- Du er mere udsat, når du tager arbejde i et andet land, og der er nogle udfordringer i byggebranchen. Men de danske regler skal overholdes, siger Christoffer Aagaard Melson.