Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det bliver lettere at udnytte og snyde udenlandske ansatte, når regeringen planlægger at fjerne krav om dansk bankkonto, advarer myndighed og eksperter. Minister erkender, at der kan komme mere fusk fremover.

Det kinesiske ægtepar Wang og Liu måtte betale store summer tilbage til deres arbejdsgiver, bare for at få et job i Danmark. Nu advarer den ansvarlige myndighed imod, at ny regelændring kan føre til mere svindel og udnyttelse af udenlandske arbejdsmigranter herhjemme.
Robert Attermann

Det kan føre til mere fusk og snyd af udenlandske ansatte, hvis regeringen fjerner et centralt krav for at hyre udenlandsk arbejdskraft fremover.

Sådan lyder advarslen fra den myndighed, der skal stå for at kontrollere, at udlændinge i Danmark ikke bliver udnyttet og underbetalt.

I et nyt lovforslag foreslår regeringen, at det skal være lettere at få udlændinge fra lande udenfor EU i arbejde i Danmark.

Det skal ske ved at fjerne kravet om, at udlændingenes løn skal sættes ind på en dansk bankkonto.

- Når hæderkronede virksomheder i Danmark oplever nogle regler som uhensigtsmæssige, så tager vi det selvfølgelig alvorligt. Vi har derfor besluttet at lave nogle justeringer, der sikrer mere fleksibilitet, siger Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S).

LÆS OGSÅ: Regeringen vil fjerne regler og hente mere udenlandsk arbejdskraft

Men forslaget fra regeringen går stik imod anbefalingerne fra myndigheden på området, SIRI – Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Det er SIRI, der står for at udstede opholdstilladelser til udlændinge i Danmark – og at kontrollere, at de samme udlændinge ikke bliver snydt og udnyttet, mens de arbejder i Danmark.

I et svar til Folketinget beskriver SIRI, hvorfor kravet om dansk bankkonto er vigtigt for deres arbejde:

“Med kravet om dansk bankkonto kan det kontrolleres, om der forekommer overførsler til andre konti her i Danmark eller udlandet, herunder tilbagebetalinger til arbejdsgiver eller bankhævninger, som tyder på, at arbejdstager rent faktisk ikke får den løn, som fremgår af ansættelseskontrakten”, står der i svaret.

Kort sagt kan SIRI via den danske bankkonto se, hvis der bliver lavet returkommission, eller de ansatte udlændinge bliver frarøvet deres løn.

Myndighed: Vi kan se arbejdsgivere svindle på dansk lønkonto

Ifølge SIRI er det af afgørende betydning, at myndighederne kan kigge arbejdsgiverne over skulderen på en dansk bankkonto. 

I svaret beskriver SIRI selv, hvordan de “på baggrund af kontoudskrifter har konstateret, at der er sket tilbageførsel af større pengebeløb til arbejdsgiveren. Dette har ført til, at opholdstilladelserne ikke er blevet forlænget.”

I et tidligere svar til Folketinget uddyber SIRI også, hvorfor det er vigtigt, at pengene overføres til en dansk bankkonto, ikke en udenlandsk:

“Kravet om dansk bankkonto indebærer, at SIRI vil modtage oplysninger på dansk eller engelsk, og at det hermed undgås, at SIRI modtager bankoplysninger på et sprog, som SIRI ikke eller kun efter oversættelse vil kunne forstå indholdet af. Dertil kommer, at det i visse tilfælde kan være sværere at vurdere fremlagt dokumentation fra udlandet”, står der i svaret.

Eksperter advarer: Nyt smuthul åbner for løntyveri

Kravet om at indbetale lønnen på en dansk konto blev netop indført for at forhindre svindel og snyd med de udenlandske ansattes løn.

Det skete efter en række sager havde vist, at udenlandske arbejdere blev underbetalt eller direkte tvunget til at betale løn tilbage til deres arbejdsgivere.

LÆS OGSÅ: Prisen for et job i Danmark: Wang og Liu betalte tusindvis af kroner tilbage til chefen

Ifølge Jens Arnholtz, der er forsker i arbejdsmigration på FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier i København, vil de nye regler åbne døren for svindel og udnyttelse af udlændinge i danske job.

- Det her kan bestemt føre til, at man vil se nogle af de sager, vi har haft tidligere, genopstå. Og det kan blive meget svært for myndighederne, politiet og andre at kontrollere, om den løn, der står på lønsedlen rent faktisk bliver udbetalt til den rette. Det er klart, at det åbner det her op for, siger han.

Samme budskab lyder fra Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

- Myndighederne kommer til at miste et vigtigt værktøj i at forhindre løntyveri, som migranter fra fattige lande især er udsat for, siger han.

LÆS OGSÅ: For svært at få dansk lønkonto for udlændinge: Ny undersøgelse viser noget helt andet

- Man skal forstå, at det her ikke bare handler om, at nogle udlændinge får lidt for lidt i løn. Det drejer sig om reel arbejdskriminalitet, hvor nogle mennesker bliver presset til at betale deres løn tilbage, hvor de ikke har kontrol over eller indflydelse på deres eget liv og er afhængige af deres arbejdsgiver, siger Laust Høgedahl.

Minister erkender: Der vil komme snyd med nye regler

Alligevel er Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) ikke bekymret for, at myndighederne ikke kan afsløre svindel og udnyttelse fremover.

- Kravet om dansk bankkonto er blot ét af flere kontrolværktøjer, som SIRI kan bruge til at vurdere, om udenlandske arbejdstageres løn er reel. Jeg er helt tryg ved, at SIRI fortsat kan udøve den nødvendige kontrol, siger han til Fagbladet 3F.

En del af årsagen til, at ministeren ikke er så bekymret, er, at kravet om at udbetale løn til en dansk bankkonto i første omgang kun bortfalder for visse virksomheder, ikke alle.

LÆS OGSÅ: 3F-formand raser: Regeringen er nogle lurendrejere

Det er især firmaer over en vis størrelse med mindst ti ansatte, som er blevet godkendt til at få udenlandske ansatte hurtigere til landet end andre virksomheder – og som Kaare Dybvad Bek kalder “hæderkronede virksomheder” - der fratages fra kravet om dansk bankkonto.

Alligevel erkender han, at der vil komme fusk og snyd, når kravene bliver sænket:

- Der vil nok desværre altid være enkelte brodne kar, der forsøger at snyde. Men vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at stoppe de fordækte fuskere, og det gør vi også, siger Kaare Dybvad Bek.