Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Vi kan slet ikke nå at oprette en dansk lønkonto på 90 dage til arbejdere fra lande uden for Europa, lyder kritikken fra arbejdsgivere. Nu vil regeringen fjerne kravet. Men virkeligheden er en anden, viser ny undersøgelse.

Det er slet ikke så svært at få udenlandske ansatte ind i Danmark, som de store arbejdsgivere beskriver. Faktisk er det langt lettere, end kravene er i dag, viser ny undersøgelse.
Collage: David Eilertsen

Det er alt for besværligt for danske firmaer at hyre alle de udenlandske arbejdere, de har brug for.

Det er budskabet fra SMV-regeringen, som nu vil luge ud i de krav, der er til udenlandske arbejdstagere – og særligt ét krav vil regeringen fjerne.

Som reglerne er i dag, skal arbejdstagere udenfor Europa nemlig have et dansk cpr-nummer og en dansk lønkonto inden for 90 dage, efter de er kommet til landet og er begyndt at arbejde. 

Men man kan dårligt nå at oprette cpr-nummer og dansk bankkonto inden for 90 dage, lyder det fra landets største erhvervsorganisationer som Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv og Dansk Industri, der har kaldt reglerne “helt uden værdi”.

Det har fået Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) til at fremlægge et nyt lovforslag, som skal fjerne kravet om en dansk bankkonto helt for en stor del af udlændinge uden for Europa, der kommer hertil for at arbejde. 

Det gælder forskerordningen og fast track-ordningens almindelige beløbsspor, forskerspor, uddannelsesspor og kortidsspor.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil fjerne regler og hente mere udenlandsk arbejdskraft

For resten af ikke-EU-borgerne vil regeringen udsætte fristen til at oprette en dansk bankkonto fra 90 til 180 dage. 

Det gælder blandt andet udlændinge på positivlisten, beløbsordningen, fodermestre, arbejdsmarkedstilknytningsordningen og den supplererende beløbsordning.

Rundspørge: “Besværligt” krav kan løses på 20 dage

Men en ny undersøgelse fra konsulentfirmaet Ploug Niemann, som er betalt af 3F, tegner et andet billede af virkeligheden, end arbejdsgiverne ser. 

I en rundspørge blandt 14 danske pengeinstitutter, hvor otte har svaret, har konsulentfirmaet spurgt til, hvor længe, der rent faktisk går, fra en udenlandsk arbejder kontakter en bank, indtil de har en åben dansk bankkonto. Svaret er fem til ti arbejdsdage.

Man skal som udlænding først have et dansk cpr-nummer, før man kan få en bankkonto. Men dette har Ploug Niemann også undersøgt hos landets landets kommuner, som står for at udstede cpr-numre. 

Her lyder det, at det i gennemsnit tager ti arbejdsdage at oprette et cpr-nummer, mens det kan tage lidt længere, før man modtager sit gule sygesikringsbevis via posten.

3F: Hvorfor fjerne et problem, der ikke eksisterer?

Undersøgelsen fra Ploug Niemann er bestilt af 3F – og her mener forbundssekretær Søren Heisel, at resultatet taler sit tydelige sprog:

- Det er meget mærkeligt, at man stiller et lovforslag, uden at have undersøgt hvor lang tid det tager at få en dansk bankkonto, og om der overhovedet er nogle problemer, siger Søren Heisel.

Når undersøgelsen viser, at det tager sammenlagt omkring 20 dage at oprette både cpr-nummer og bankkonto, holder argumentet om lange sagsbehandlingstider ikke, mener han.

- Og selv hvis det skulle tage lidt ekstra tid, fordi udlændingen i første omgang mangler et par dokumenter, er der stadig masser af tid til at nå det inden for 90 dage, siger Søren Heisel.

LÆS OGSÅ: 3F-formand raser: Regeringen er nogle lurendrejere

Samme budskab lyder fra FH’s næstformand, Nanna Højlund.

- Det er helt skørt at fjerne kravet om dansk bankkonto. Hvis det tager 20 dage at få en konto og cpr-nummer, så er der jo ikke noget problem, siger hun. 

Fjernet krav kan føre til snyd og fusk

Kravet om at udenlandske ansatte skal have deres løn på en dansk lønkonto stammer blandt andet fra en række sager, hvor udenlandske ansatte blev snydt og udnyttet på danske arbejdspladser. 

Fagbladet 3F har selv fortalt historier om den såkaldte “kineser-finte”, hvor asiatiske kokke og deres ægtefæller blev hyret til at passe to job til éns pris i danske sushi-restauranter.

Metoden var så udbredt, at myndighederne selv vurderede, at der foregik omfattende tvangsarbejde af de hundredvis af kinesiske kokke og ægtefæller, der var i Danmark. 

LÆS OGSÅ: Myndigheder: Kinesiske kokke bliver udnyttet på danske restauranter

Derfor bunder bekymringen ved at fjerne kravet om dansk bankkonto i, at den slags snyd og udnyttelse kan blomstre frit, siger Søren Heisel.

- Hvis lønnen bliver udbetalt til udlandet, er der en forøget risiko for, at lønnen ikke ender hos lønmodtageren – men hos en ukendt tredjemand, siger han.

Søren Heisel opfordrer i stedet de danske arbejdsgivere til at finde deres ansatte tættere på Danmark og minder om, at der er næsten 13 millioner ledige i EU, som kan komme hertil uden nogle krav. 

- Det er pudseløjerligt, at arbejdsgiverne altid råber efter mere arbejdskraft fra lande langt væk fra Europa, når der er mange ledige både herhjemme og i EU, siger han.

Minister: Vi har lyttet til arbejdsgiverne

Fagbladet 3F har forelagt undersøgelsens resultater for Udlændinge og Integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) og bedt ham om at forholde sig til, om det er nødvendigt at fjerne kravet om dansk bankkonto, hvis det kun tager 20 dage at få de rette dokumenter.

Og om det ikke åbner en dør for mulig svindel fremover. 

- Det er vigtigt, at vi har styr på de virksomheder, der benytter sig af udenlandsk arbejdskraft, skriver mininsteren i et mailsvar. 

- Men det er også vigtigt, at vi indretter vores kontrol, så der er balance, og vi ikke skaber for store administrative byrder for virksomheder og udlændinge, der benytter sig af erhvervsordningerne. Erhvervslivet har oplyst, at bankkontokravet kan opleves som bureaukratisk, og det lytter vi selvfølgelig til, skriver Kaare Dybvad Bek.