Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

En filippinsk kok måtte bo i restaurantens baglokale og bade i køkkenet, mens han blev betalt 9.000 kroner om måneden for 14 timers arbejdsdage. Anklager kræver ejeren dømt for åger.

Greg Calongo boede i et baglokale i en restaurant i Esbjerg i et år. Han måtte bade i køkkenet og blev snydt for 400.000 kroner i løn, ifølge anklageren ved Sønderjyllands Politi. Nu står ejeren af restauranten til fængselsstraf.
Anders Palm Olesen

I månedsvis måtte filippinske Greg Calongo bo, sove og bade inde i Julia’s Restaurant i Esbjerg.

Her var han ansat som kok og skulle stå for at lave restaurantens filippinske mad til kunderne.

Men hvad kunderne ikke vidste, var, at Greg Calongo i virkeligheden boede i restauranten.

I et lille lagerrum sov han på en sovesofa, der ikke kunne foldes ud – med hovedet op mod sojasauce og nudler. 

Hver morgen stod han op og gik ud i køkkenet, hvor han brugte en gammel spand til sit badevand og en madbøtte som øse til at vaske sig med, før han gik i gang med sin 14 timer lange arbejdsdag.

For sit arbejde fik Greg Calongo 9.000 kroner, selvom han ifølge reglerne i sin opholdstilladelse skulle have 35.500 kroner om måneden før skat.

Nu skal hans tidligere arbejdsgiver og ejeren af Julia’s Restaurant i Esbjerg for retten.

Her står hun tiltalt for at have forbrudt sig mod straffelovens § 282 – også kaldet åger-paragraffen – som handler om at udnytte andre for sin egen økonomiske vinding.

Ejer af restaurant kan få halvandet års fængsel

Fagbladet 3F har fået aktindsigt i anklageskriftet mod ejeren af Julia’s Restaurant, og her bliver det beskrevet i detaljer, hvordan Greg Calongo blev behandlet, mens han var ansat på den danske restaurant.

“(Ejeren, red.) tiltales ved Retten i Esbjerg med påstand om fængselsstraf for overtrædelse af straffelovens § 282 – åger – ved som indehaver af Julia’s Restaurant i Esbjerg at have udnyttet Greg Calongo, der på daværende tidspunkt boede i Filippinerne og havde en familie at forsøge, heriblandt en gravid kone, til at komme til Danmark og arbejde som kok på tiltaltes restaurant”, står der i anklageskriftet.

Herfra beskrives det, hvordan Greg Calongo “arbejdede 74 timer ugentligt i restauranten, fordelt på alle ugens dage” uden at holde ferie.

“Greg Calongo modtog 9.000 kroner i løn om måneden, kost og logi, bestående af et rum i restauranten med adgang til toilet, men ingen adgang til bad, alt hvilket stod i væsentligt misforhold til ydelsen, hvorved tiltalte opnåede en besparelse i udbetaling af løn og feriepenge på cirka 400.000 kroner”, står der videre i anklageskriften.

Ifølge straffeloven kan det give op til halvandet års fængsel, hvis man bliver dømt for åger – og det er anklageren i Esbjergs hensigt at gå efter fængselsstraf i sagen mod den tidligere ejer af Julia’s Restaurant.

Samtidig står der i anklageskriftet, at der “tages forbehold for påstand om erstatning”. 

Det kan betyde, at Greg Calongo muligvis kan få nogle af de penge tilbage, som han ifølge anklageren blev snydt for under sin tid i Danmark.

Filippinsk kok: De holdt mig som fange

Fagbladet 3F har tidligere beskrevet Greg Calongos historie – og hvordan han blev overtalt til at komme til Danmark og arbejde som kok på Julia’s Restaurant, selvom han måtte efterlade sin gravide kone hjemme i Filippinerne.

Dengang fik ifølge eget udsagn han lovning på sin egen lejlighed af sin tidligere chef, så han kunne få sin kone og barn til Danmark.

LÆS OGSÅ: Filippinske Greg måtte bade på køkkengulv og sove i baglokale

Men da Greg Calongo ankom, blev aftalen pludselig ændret til, at han først måtte bo hos ejeren – og kort efter blev flyttet til restaurantens lille lagerrum.

Først efter Greg Calongo kom i kontakt med den lokale 3F-afdeling i Esbjerg, fik han hjælp til at komme ud af restauranten.

3F-afdelingen kontaktede Center mod Menneskehandel, som hjælper udlændinge i Danmark, der bliver udnyttet af herboende arbejdsgivere. Myndighederne vurderede, at Greg Calongo blev udnyttet til tvangsarbejde – og hjalp ham med at komme hjem.

I dag lever Greg Calongo i et område uden for den filippinske hovedstad, Manila. Her driver han en lille butik og bor sammen med sin hustru og nu 3-årige søn.

Han glæder sig over, at der endelig ser ud til at blive konsekvenser for ejeren af Julia’s Restaurant for det, han måtte gennemleve i sine næsten to år i Danmark.

- Jeg er lettet og glad for, at hun nu bliver tvunget til at indse, at det var uacceptabelt at behandle mig sådan og holde mig som en fange i sin restaurant, siger Greg Calongo.

Fagbladet 3F har rakt ud til den tidligere ejer af Julia’s Restaurant både via mail, telefon og sociale medier, men hun har ikke svaret.

Fagbladet 3F har også kontaktet hendes mand, som var med til at drive restauranten. Han oplyser, at hverken han selv eller hustruen ønsker at udtale sig om sagen.

Der er endnu ikke fastsat en dato for, hvornår sagen skal for retten.