Laboranter på Novozymes led fredag et sviende nederlag i en stor ligelønssag, der ellers kunne have givet en stor kvindegruppe en historisk økonomisk oprejsning.

Men sådan blev det ikke.

For en faglig voldgift med tre højesteretsdommere i spidsen frifandt fredag Novozymes i en stor ligelønssag, der potentielt havde kostet biotekvirksomheden millioner af kroner i efterbetaling.

Nederlaget har fået fagforeningen HK Privat, der har ført sagen for de hovedsageligt kvindelige laboranter, til at erklære ligelønsloven ude af trit med nutiden.

- For mig at se har ligelønsloven spillet fallit, siger HK Privats formand, Kim Jung Olsen.

Astrid Elkjær Sørensen har med en ph.d. i historie forsket i fagbevægelsens ligelønssager.

Også hun er overordnet set rigtig ærgerlig over, at kendelsen ikke er gået laboranternes vej, siger hun til Fagbladet 3F:

- Man bør se på ligelønsloven i forhold til, om den giver tilstrækkeligt juridiske muligheder i forhold til at vurdere kvindegruppers lønforhold, siger Astrid Elkjær Sørensen.

Ikke i en sammenlignelig situation

Sagens kerne er, at Novozymes laboranter, som består af cirka 85 procent kvinder, udfører arbejde af samme værdi som teknikerne, der består af cirka 85 procent mænd.

Det har i hvert fald været HK Privats påstand. Derfor har fagforeningen i årevis forsøgt at få virksomheden til at udligne løngabet mellem de to faggrupper. I sidste ende er striden så endt i en faglig voldgift.

Men i fredagens kendelse står der i korte træk, at de to faggrupper ikke kan sammenlignes – og derfor kan deres løn heller ikke.

Det hedder på jurasprog: “Efter en samlet vurdering af alle relevante faktorer er det vores opfattelse, at laboranter og teknikere hos indklagede (Novozymes) ikke befinder sig i en sammenlignelig situation i arbejdsmæssig henseende”, skriver dommerne i deres konklusion.

Og “allerede som følge heraf har indklagede (Novozymes) ikke overtrådt reglerne i protokollatet om ligeløn”, står der videre.

En del af argumentationen går desuden på, at eftersom laboranter generelt på det danske arbejdsmarked har en lavere løn end teknikere, så er der heller ikke noget at udsætte på Novozymes aflønning.

Og det er stærkt problematisk, siger Astrid Elkjær Sørensen.

- For nu har Novozymes jo faktisk rettens ord for, at det er okay, at de laver en lønforskel, fordi det også er sådan på det brede arbejdsmarked. På den måde kan man jo aldrig få løftet en ligelønssag. Det er problematisk, at de juridiske værktøjer ikke er stærkere, siger Astrid Elkjær Sørensen.

Skubbe på en langsom udvikling

HK Privats formand, Kim Jung Olsen, peger også på, at netop dén argumentation er angribelig. Derfor oplever HK Privat nu at være strandet i et juridisk tomrum, siger han. 

- Det er svært at se, hvordan man med ligelønsloven fra 1976 i hånden rent faktisk skal kunne løfte spørgsmålet om arbejde til samme værdi på det arbejdsmarked, vi har i dag. Det vil vi forsøge at løfte politisk, siger Kim Jung Olsen.

Formålet med at føre sagen er for HK også at skubbe på en udvikling, som ifølge fagforeningen går for langsomt.

- Vores arbejdsmarked har ændret sig betydeligt over de seneste årtier, men når det gælder ligeløn, hænger vi fortsat fast i nogle strukturer, hvor mænd og kvinders arbejde ikke prissættes lige højt. Det skal vi have gjort op med, og det burde være i alle moderne virksomheders interesse, siger Kim Jung Olsen.

Aflønner efter markedsvilkår

Hos Novozymes siger vicedirektør Morten Enggaard Rasmussen, at man er tilfreds med sagens udfald:

- I Novozymes fastsætter vi ikke løn på baggrund af køn. Vi aflønner efter markedsvilkår og vil gerne sikre alle vores ansatte gode vilkår, siger han.

Ifølge Morten Enggaard Rasmussen sammenligner HK to forskellige personalegrupper med forskellige arbejdsopgaver, ansvar, kvalifikationer og uddannelse – og derfor kan deres stillinger og løn ikke sammenlignes.

- Det har retten i dag givet os medhold i, siger han.