I en skurvogn ved Botanisk Have i København sidder den 29-årige Mickey Johnsen. 

Han er i lære som bygningsstruktør hos Per Aarsleff A/S, hvor han de sidste fire år har været med til at opføre Statens Naturhistoriske Museums nye bygning.

Fagbladet 3F besøgt Mickey på hans arbejdsplads i forbindelse med OK23 for at få et bedre indblik i, hvilke ønsker byggeriets lærlinge har til deres fremtidige overenskomst. 

- Jeg vil selvfølgelig gerne have mere i løn til os alle, men jeg synes godt, at de unge lærlinge kunne få lidt mere, siger Mickey Johnsen.

- Så kunne det også være, at de havde mere lyst til at tage på arbejde.

Da Mickey er over 25 år, bliver han lønnet som såkaldt voksenlærling. I praksis betyder det, at han får en løn, der som minimum svarer til mindste betalingssats i overenskomsten på 133,65 kroner pr. time. 

Personligt påvirker den lave lærlingeløn altså ikke ham selv, men alligevel mener han, at de unge lærlinge får for lidt med deres sats, der starter fra 73,70 kroner.

Han fortæller, at de unge ofte er dem, der bliver sat til at lave det hårde og bøvlede arbejde.

- Jeg synes ikke, at de får nok. Det er hårdt arbejde med mange tunge løft og åndssvage arbejdsstillinger. Så skal man også have noget for det. 

Fingrene væk 

Mickey rejser sig fra sin plads og roder rundt i skabene i den lille skurvogn, indtil han finder en pang orange vest, et par sikkerhedssko og en støvet hjelm.

Jeg får at vide, at jeg skal have det på, hvis han skal vise mig rundt i byggeriet. Ellers får han ballade, siger han.

Nogle drilske elevatorer fører os langt under jorden, hvor Mickey sammen med sin kollegaer har støbt det beton, der fremover vil rumme en naturhistorisk samling med mere end 14 millioner genstande.

De sidste par dage har Mickey dog arbejdet alene grundet sygefravær blandt kollegaerne. Det er dog ikke influenza og forkølelser, der holder dem hjemme. Det er knæskader af det hårde og opslidende arbejde. 

Jeg spørger Mickey, hvad han tænker om, at regeringen vil fjerne store bededag, og om han håber på, at arbejdsmarkedets parter finder en ny fridag ved forhandlingsbordet, så de kan beholde deres fridag fra det opslidende arbejde.

- I bund og grund er jeg ligeglad med fridagen, men jeg synes af princip, at de ikke burde pille ved det. Altså bare kald mig gammeldags, men sådan har det jo altid været, siger han. 

Mickey fortæller, at han tidligere altid har arbejdet på store bededag. Da hans arbejde er timelønnet, vil han derfor være en af de mange tusinde arbejdere, der kommer til miste penge på regeringens lovforslag. Timelønnede, der arbejder på store bededag, mister nemlig det helligdagstillæg, som de ellers havde fået, når bededagen bliver en almindelig arbejdsdag.

LÆS OGSÅ: Så meget koster store bededag dig i løn

- Regeringen burde holde fingrene væk fra vores store bededag og finde de penge, som de mangler, et andet sted. Spar på ulandsbistand og alt sådan noget, siger han.