Selvom beskæftigelsesministeren har lovet, at danskerne får løn for at skulle en dag mere på arbejde, så står flere timelønnede til et kæmpe hug i lønnen, hvis store bededag afskaffes.

Det viser beregninger lavet af fagforbundet 3F. 

I forbindelse med en præsentation af lovforslaget lovede beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) løn for det ekstra arbejde:

- Når vi beder danskerne om at arbejde én dag mere om året, så skal de naturligvis også have løn fra deres arbejdsgiver for det. Det sikrer vi med dette lovforslag, sagde ministeren i en pressemeddelelse udsendt sammen med lovforslaget. 

Det skyldes, at mange timelønnede i dag får helligdagstillæg og erstatningsfridag, når de arbejder på store bededag. Men det må de vinke farvel til, hvis regeringen vælger at trumfe deres lovforslag igennem.

Fremover vil de i stedet kun få løn for de antal timer, som de arbejder på store bededag, som var det en almindelig arbejdsdag.  

De månedslønnede får derimod et tillæg på 0,45 procent af årslønnen. Det svarer til løn for en almindelig arbejdsdag.

Det får regeringens lovforslag til at ramme ulige, siger Jesper Grunnet-Lauridsen, økonom hos 3F.

- Det er i mindre grad de månedslønnede, som bliver ramt, og i højere grad de timelønnede, og især dem, der er vant til at arbejde på store bededag.

Buschaufføren, som taber

Som et eksempel nævner Jesper Grunnet-Lauridsen buschaufføren, som skal på arbejde – uanset om det er helligdag. 

- Han står til at tabe penge, fordi han mister et helligdagstillæg. Økonomen og ingeniøren har ikke det samme tab, da de får en fast løn, siger han. 

I dag udgør timelønsarbejde omkring 20 procent af det samlede danske arbejdsmarked og 60 procent af 3F-arbejdsmarkedet.

Uhørt

Hos 3F Transport, hvis medlemmer ifølge beregningerne særdeles er ramt af lovforslaget, falder beslutningen om at fjerne bededagen i dårlig jord.

- Jeg synes, det er helt uhørt, siger Jan Villadsen, gruppeformand for 3F Transport.

Ud over at det er mange penge for mange af de medlemmer, som 3F repræsenterer, så er det også 40 tabte fridage på et arbejdsliv, siger han.

- Fridage, der giver frihed til at være sammen med børn og børnebørn, for de mange mennesker, der i forvejen arbejder rigtig mange timer på skæve tidspunkter.

- De har brug for de fridage til at restituere, når man samtidig beder dem blive længere på arbejdsmarkedet. Det hænger ikke sammen, siger Jan Villadsen. 

Beskæftigelsesminister: – Fjerner “særlige ulemper”

Fagbladet 3F har spurgt beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), hvordan lønnedgangen for timelønnede flugter med hendes tidligere udtalelse om kompensation. 

Hun begrunder det tabte tillæg med, at regeringen fjerner “de særlige ulemper, der kan være forbundet med at arbejde på helligdage”, og der derfor vil gælde løn- og arbejdsvilkår som for almindelige arbejdsdage. 

- Fremover vil dagen være en almindelig arbejdsdag for alle, og derfor vil det ikke længere være en særlig situation at tage på arbejde om morgenen, når resten af familien ville holde fri og være sammen med hinanden derhjemme, skriver Ane Halsboe-Jørgensen i et skriftligt svar.