Karsten ØstergaardHvis regeringen fjerner store bededag, vil fagforbundene trække kravet om mere fritid med ind til OK23-bordene, vurderer flere eksperter. Og det kan give endnu sværere OK-forløb end nu.
Hun har ikke været til at rokke. Store bededag skal væk.
Så tydeligt udtrykte Mette Frederiksen sig efter sin åbningstale i Folketinget i går tirsdag.
- Lovforslaget om at afskaffe en helligdag har regeringen tænkt sig at fremsætte og vedtage, sagde hun til en samlet dansk presse og afviste al snak om en folkeafstemning.
Dermed sætter statsministeren hårdt mod hårdt i et direkte oprør med stort set alle andre om fremtiden for store bededag.
Både opppositionen, borgmestrene, kirken, visse arbejdsgivere og fagbevægelsen er imod beslutningen – og med over 220.000 bekræftede underskrifter indtil videre er folkeoprøret mod regeringens planer til at tage og føle på.
LÆS OGSÅ: Mere end 220.000 har skrevet under på at bevare store bededag
Men selvom Mette Frederiksen og SMV-regeringen afviser en folkeafstemning og allerede regner med de tre milliarder kroner, som afskaffelsen af store bededag forventes at give til statens budgetter, kan hun have gjort regning uden vært.
Det mener flere eksperter, som Fagbladet 3F har talt med.
For den store ubekendte er, hvad der kommer til at ske under årets overenskomstforhandlinger.
Her sidder repræsentanter fra fagbevægelsen og arbejdsgiverne lige nu ansigt til ansigt i det, der bliver kaldt de sværeste forhandlinger i mands minde.
LÆS OGSÅ: OK23 er i gang: Største risiko for konflikt i mange år
Og her kan kravene hurtigt blive ændret efter, hvordan virkeligheden former sig uden for lokalerne.
- Nu bliver det interessant at se, hvordan det videre forløb bliver. Der har været snak om, at det var godt, hvis lovforslaget om store bededag kom hurtigt, så man kunne få ro om det her spørgsmål, og overenskomstforhandlingerne kunne køre videre. Det, tror jeg, er et fromt håb, siger Søren Kaj Andersen, centerleder for FAOS – Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier.
Han vurderer, at balladen om bededagen vil ende på forhandlingsbordet i en eller anden form.
- Jeg tror, at der vil være en hel del snak henover OK-bordene. Noget af det, man måske kommer til at snakke om er, at “vi vil gerne have en fridag mere”. Vi ved godt, at store bededag er ‘gone’. Men vi vil gerne have en fridag, og vi mener ikke, den bliver særlig dyr. For nu har arbejdsgiverne lige fået en ekstra arbejdsdag gratis, så der kan blive noget ballade ved bordene, siger han.
Samme forventning har Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.
- Det vil være et helt naturligt krav at stille, at man beder om en ekstra fridag. Men det smider virkelig grus i maskineriet i de her i forvejen hårde forhandlinger, siger han.
Arbejdsgivere vil have flere arbejdstimer, ikke færre
For mens arbejdsgiverne formentlig godt kan forstå, at lønmodtagerne er sure over at miste en helligdag, er det ikke bare dyrt at forhandle sig til mere fritid, det er stort set umuligt, siger Laust Høgedahl.
- Arbejdsgiverne ved godt, at de har fået en gave foræret af Christiansborg, og at det skal koste noget. Men er der én ting, som arbejdsgiverne er imod, så er det at give betalt frihed af nogen som helst art, siger han.
Han påpeger, at mere arbejdstid har været et kernekrav fra arbejdsgiverne under de seneste mange forhandlinger – lige fra muligheden for at kunne sætte arbejdsugen op til 42 timer midlertidigt til afskaffelse af seniordage.
- Det er et kardinalpunkt for arbejdsgiverne at få mere arbejdsudbud, ikke mindre, siger Laust Høgedahl.
LÆS OGSÅ: Storkonflikt truer: Så dyrt kan det blive
Også Søren Kaj Andersen fra FAOS ser udfordringerne hobe sig op.
- Alt andet lige er det blevet dyrere at få “freden”. Det er blevet dyrere for arbejdsgiverne at få den her overenskomst hjem – eller at få hovedforhandlerne til at nikke ja til den. Det kan ikke rigtigt være anderledes, siger han.
