Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

I flere måneder har en landbrugspraktikant fra Asien arbejdet på en dansk kvægfarm uden at have den nødvendige arbejdstilladelse, fortæller kvinden. Landmanden kendte ikke til problemet, forklarer han.

- Jeg vidste ikke, at jeg ikke måtte arbejde på kvægfarmen, siger en 29-årig kvinde, der ifølge Center mod Menneskehandel endte som offer for menneskehandel hos en dansk landmand.
Illustration: David Eilertsen

En midtjysk landmand satte en udenlandsk landbrugspraktikant til at arbejde for sig, selvom det var ulovligt.

Det fortæller den 29-årige asiatiske kvinde selv til Fagbladet 3F.

Ligesom en 21-årig kollega endte hun ifølge Center mod Menneskehandel som offer for menneskehandel til tvangsarbejde hos landmanden på hans gård.

- Jeg vidste ikke, at jeg ikke måtte arbejde på kvægfarmen, siger den 29-årige kvinde.

LÆS OGSÅ: Center: To asiatiske kvinder ofre for menneskehandel hos dansk landmand

Endte på kvæggård

Begge kvinder lever nu under beskyttelse på en hemmelig adresse i Danmark. Ingen af dem ønsker ikke at stå frem med navn og billede på grund af sagens karakter. Men Fagbladet 3F kender deres fulde identitet og nationalitet.

Den 29-årige kvinde kom i slutningen af juni 2021 til Danmark. Ifølge hende var det aftalen med formidlingsbureauet Bixter ApS, at hun skulle være praktikant på en gård med svin. Men i Danmark meddelte bureauet hende, at hun i stedet skulle være ansat på en gård med kvæg, fortæller hun.

Og fire dage efter sin ankomst til Danmark begyndte den kvindelige praktikant blandt andet at malke køer hos landbrugsvirksomheden nord for Viborg.

Men ifølge den 29-årige kvinde selv var det først i september, at hun fik den lovpligtige opholds- og arbejdstilladelse til jobbet hos den pågældende virksomhed.

Ifølge reglerne skal Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) have udstedt en opholds- og arbejdstilladelse til en udenlandsk landbrugspraktikant inden, at udlændingen må begynde at arbejde hos den specifikke virksomhed, som tilladelsen alene er knyttet til.

LÆS OGSÅ: Ofre for menneskehandel: Dansk formidlingsbureau får kritik

(Artiklen fortsætter under billedet)

Registrering af den 29-årige kvindes arbejdstid.
Registrering af den 29-årige kvindes arbejdstid. FOTO: Registrering af den 29-årige kvindes arbejdstid.

Landmand om manglende tilladelse: Det var jeg ikke klar over

Om den manglende arbejdstilladelse til den 29-årige landbrugspraktikant siger landmand Kristian Thomsen, der driver Vestervang Holstein med cirka 400 køer på en gård nær Møldrup nord for Viborg:

- Det har jeg ikke været klar over. Og lige så snart jeg blev klar over det, får vi gang i det papirarbejde så hurtigt som muligt. Det må du snakke med rekrutteringsbureauet, som hun er kommet igennem, og som står for papirarbejdet, om.

Men du måtte ikke benytte hende som medarbejder?

- Det var jeg ikke klar over, siger landmanden.

Kender du ikke reglerne?

- Jeg har hyret nogle folk, som står for det. Og så forventer jeg, at de ting er i orden. Længere er den ikke, siger Kristian Thomsen.

LÆS OGSÅ: To kvinder lever i skjul efter ophold hos jysk landmand: - De skylder mig penge

Direktør: Vi oplyser om gyldig opholdstilladelse

Direktøren for og ejeren af Bixter ApS i Kolding, Nataliya Jørgensen, skriver i en e-mail til Fagbladet 3F, at begge de asiatiske kvinder har underskrevet en praktikkontrakt, hvor det fremgår, hvad deres arbejdsopgaver skulle være hos Vestervang Holstein.

Direktøren kan derfor ikke genkende, at der skulle være tale om, at praktikanterne ikke har været informeret om, hvilket arbejde de skulle udføre og hos hvem, skriver hun.   

- Vi informerer altid om, at praktikanter eller medarbejdere ikke må påbegynde deres arbejde, førend der foreligger en gyldig opholdstilladelse, og at en behandling af en ansøgning kan tage tid, således også i dette tilfælde, skriver Nataliya Jørgensen.

LÆS OGSÅ: 3F fjernede ofre for menneskehandel fra landmand

Kan koste en bøde

Arbejdsgivere i Danmark kan blive straffet med bøde eller fængsel, hvis de beskæftiger illegale medarbejdere. Bøden kan være på 50.000 kroner for hver påbegyndt måned pr. medarbejder, der har været beskæftiget ulovligt. Bøden kan dog være højere, hvis særlige forhold gør sig gældende.

Udlændinge, der arbejder ulovligt i Danmark, risikerer også at blive straffet med en bøde eller fængsel. Samt at blive udvist af Danmark og få forbud mod at rejse ind i alle EU- og Schengenlande i mindst to år. 

I slutningen af april 2022 fremsatte regeringen et nyt lovforslag til en ændring af udlændingeloven omkring virksomheders brug af illegale arbejdere. Forslaget går på, at arbejdsgivere fremover skal kunne miste retten til at drive virksomhed i Danmark, hvis de bliver dømt for groft at udnytte ulovlig udenlandsk arbejdskraft.