Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

En asiatisk kvinde har investeret meget for at komme i praktik på en gård med svin i Danmark for at kunne opnå sin drøm om at bygge en svinefarm i hjemlandet. Men et dansk formidlingsbureau sender hende ud på en gård med køer, hvor hun ikke får løn i månedsvis og ender som offer for menneskehandel.

To asiatiske kvinder har hver betalt, hvad der svarer til over 9.000 kroner for at komme i landbrugspraktik hos en dansk landmand, hvor de ifølge Center mod Menneskehandel endte som ofre for menneskehandel til tvangsarbejde.

To asiatiske kvinder er stærkt utilfredse med det danske formidlingsbureau Bixter, som har sendt dem i praktik hos en jysk landmand. For her fik de ikke løn i månedsvis, men sultede og følte sig nødsaget til at samle tomme flasker, fortæller kvinderne.

Center mod Menneskehandel har vurderet, at de to landbrugspraktikanter har været ofre for menneskehandel til tvangsarbejde hos virksomheden Vestervang Holstein nær Møldrup nord for Viborg. Og kvinderne lever nu under beskyttelse et hemmeligt sted i Danmark.

- Jeg løb virkelig en risiko og investerede en del tid, kræfter og penge på den her praktik, for jeg vil i fremtiden bygge en svinefarm i mit eget land. Danmark var min førsteprioritet, fordi landet har et højteknologiseret landbrug. Jeg tænkte, at jeg kunne lære meget i Danmark, og at det ville være en stor hjælp på landbrugsområdet i vores land, siger sagens 29-årige kvinde.

Begge kvinder ønsker ikke at stå frem med navn og billede på grund af sagens karakter. Men Fagbladet 3F kender deres fulde identitet og nationalitet.

LÆS OGSÅ: Center: To asiatiske kvinder ofre for menneskehandel hos dansk landmand

Gebyr til Bixter

Sagens 21-årige kvinde fortæller, at det var kvindernes universitet i hjemlandet, som introducerede dem for muligheden for at komme i landbrugspraktik i Danmark. Og at de fik at vide, at det var formidlingsbureauet Bixter, der kunne skaffe dem en praktikplads hos en landmand i Danmark.

De to asiatiske praktikanter oplyser, at de hver har betalt, hvad der svarer til over 9.000 kroner for at komme i praktik her i landet. Heraf har kvinderne hver betalt cirka 3.000 kroner i gebyr til Bixter, fortæller de og fremviser en faktura.

Den 29-årige kvinde – som først fik en arbejdstilladelse knyttet til en svinefarm og flere måneder senere en tilladelse til kvægfarmen nord for Viborg – skulle betale gebyret til formidlingsbureauet på cirka 3.000 kroner to gange, oplyser hun.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Faktura fra Bixter til en af kvinderne.
Faktura fra Bixter til en af kvinderne.

3F: Svineri

De to kvinder blev 28. marts 2022 fjernet fra Vestervang Holstein af 3F på grund af forholdene på landbrugsvirksomheden.  

Om Bixter siger faglig sekretær hos 3F Viborg Niels Engholm:

- Det er noget værre svineri, at Bixter har tjent gode penge på at sende kvinderne ud til en arbejdsgiver, hvor de efterfølgende bliver elendigt behandlet. Det er ligeledes forkasteligt, at Bixter egenrådigt bare ændrer en aftale, så en praktikant kommer i praktik på en gård med køer, når den relevante praktik for hende var en gård med svin.   

Direktør: Kan ikke genkende udtalelse

Forelagt oplysningerne og kritikken fra de to kvinder samt 3F skriver Bixter ApS’ direktør og ejer, Nataliya Jørgensen, til Fagbladet 3F, at bureauet ikke udtaler sig på baggrund af rygtebeviser, da “dialog via pressen erfaringsmæssigt intet godt fører med sig.”

Direktøren har ikke kendskab til en sag om menneskehandel, oplyser hun.

- De pågældende praktikanter har, ved Bixter.dk’s mellemkomst, begge underskrevet en praktikkontrakt, hvoraf fremgår, hvad deres arbejdsopgaver skulle være hos Vestervang Holstein. Vi kan således ikke genkende, at der er tale om, at de ikke har været informeret om, hvilket arbejde de skulle udføre og hos hvem, skriver Nataliya Jørgensen.

Direktøren ønsker ikke at svare på, hvorfor de to praktikanter tilsyneladende har betalt gebyr til Bixter UA, altså til et selskab og en bankkonto i Ukraine – selvom det er det danske selskab Bixter ApS, der har formidlet ansættelsesaftalen mellem praktikanterne og Vestervang Holstein. Men Nataliya Jørgensen skriver i en mail:

- Bixter UA og Bixter ApS er koncernforbundne selskaber, som er skattepligtige og betaler skat i henholdsvis Ukraine og Danmark. De arbejdsydelser, der leveres af henholdsvis Bixter UA og Bixter ApS i forbindelse med rekruttering, faktureres af det selskab, der har leveret ydelsen, ganske i overensstemmelse med gældende skatteregler.