Morten Halskov
Susanne JunkerTo kvinder spiste rå æg og fik ikke løn i flere måneder hos jysk storbonde. Center mod Menneskehandel mener, at de to asiatiske landbrugspraktikanter har været ofre for menneskehandel til tvangsarbejde.
To asiatiske kvinder lever lige nu under beskyttelse på et hemmeligt sted i Danmark.
Det skyldes, at Center mod Menneskehandel (CMM) har vurderet, at kvinderne har været ofre for menneskehandel til tvangsarbejde hos en dansk landmand.
Det bekræfter flere kilder med kendskab til sagen over for Fagbladet 3F.
- Jeg levede i 15 dage uden elektricitet, penge og mad. Jeg spiste rå æg på gården for at overleve. Jeg informerede min arbejdsgiver om det, men der skete først noget to uger senere. Jeg var nødt til at holde det ud, siger sagens 29-årige kvinde, der boede til leje hos landmanden og i flere måneder ikke fik løn for sit arbejde.
De to kvinder ønsker ikke at stå frem med navn og billede på grund af sagens karakter. Men Fagbladet 3F kender de to kvinders fulde identitet og nationalitet.
Gård med cirka 400 køer
Sagen drejer sig om virksomheden Vestervang Holstein nær Møldrup nord for Viborg, der ifølge en artikel fra Landbrugsavisen har en besætning på omkring 400 køer.
Lederen af CMM Trine Ingemansen oplyser, at hun ikke kan udtale sig om den konkrete sag. Men hun forklarer om menneskehandel til tvangsarbejde, at der ofte er tale om, at en person bliver snydt og bedraget til at acceptere et arbejdsforhold, som efterfølgende viser sig at være anderledes og ringere end forventet.
- Personen kan ikke anses for at have tilbudt sig frivilligt, fordi personen ikke kendte de reelle arbejdsforhold, siger hun.
CMM efterforsker ikke sager ud fra straffeloven, som politiet gør det. I stedet laver CMM en socialfaglig vurdering ud fra ofrenes forklaringer.
Fik ikke løn i månedsvis
Den 29-årige kvinde, der nu er under beskyttelse, fortæller, at hun i slutningen af juni 2021 begyndte at arbejde hos Vestervang Holstein.
Her skulle hun som praktikant blandt andet malke køer, og hun arbejdede efter eget udsagn ofte mere end de 37 timer om ugen i gennemsnit, som hun skulle ifølge sin ansættelseskontrakt.
Først i slutningen af november – altså efter fem måneders ansættelse – fik kvinden sin første løn fra den danske landbrugsvirksomhed, fortæller hun.
Lønnen som praktikant var 72 kroner i timen før skat.
Hendes 21-årige kollega kom til Danmark i slutningen af september 2021. Først ved udgangen af februar 2022 modtog kvinden sin første løn, fortæller hun.
- Vi kæmpede med at klare hverdagen. Vi spurgte om løn, fordi vi ikke havde penge til mad. Landmanden lovede os løn, men der kom ikke nogen. Vi sultede virkelig. Sommetider havde jeg ikke kræfter til at arbejde, fordi jeg var sulten, siger den 21-årige kvinde.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Landmand: Ingen kommentarer
Fagbladet 3F har spurgt landmand Kristian Thomsen, hvordan han har det med, at de to kvinder, der arbejdede på hans gård, nu lever under beskyttelse.
- Det har jeg ingen kommentar til. Der er for mig at se kun blevet undersøgt én side af sagen, og det er deres, siger landmanden.
Landmanden forklarer, at de to kvinder ikke betalte husleje til ham, og at han ikke kunne udbetale løn til kvinderne, fordi de i en periode ikke havde en bankkonto.
Han hævder også at have lånt dem penge fra egen lomme.
LÆS OGSÅ: To kvinder lever i skjul efter ophold hos jysk landmand: - De skylder mig penge
Over 100 ofre – 0 dømte bagmænd
Fagbladet 3F har tidligere afsløret en række sager, hvor udlændinge ifølge CMM har været ofre for menneskehandel til tvangsarbejde i Danmark.
Det gælder blandt andet de filippinske lastbilchauffører, der i 2018 boede i en slumlejr i Padborg og tjente omkring 15 kroner i timen.
CMM har vurderet, at mere end 100 personer har været ofre for menneskehandel til tvangsarbejde i Danmark siden 2009.
Men ikke en eneste bagmand er blevet dømt for menneskehandel til tvangsarbejde her i landet.
Regeringen har fremsat et lovforslag om, at der bliver indført en helt ny paragraf i straffeloven som supplement til den nuværende om menneskehandel.
En ny paragraf om “menneskeudnyttelse” skal gøre det nemmere at straffe bagmænd for grov udnyttelse af arbejdere.
Ifølge forslaget til en ny paragraf 262b om menneskeudnyttelse – som der er et bredt flertal for i Folketinget – vil udnyttelse af en person til arbejde under “åbenlyst urimeligt forhold” kunne give fængsel i op til seks år.
