Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

I flere måneder har en landbrugsboss benyttet ulovlig og underbetalt arbejdskraft fra udlandet på sin gård. Det viser et brev, som landmanden selv har skrevet som led i en lønsag.

Den 22-årige 3F'er Nguyễn Nhung fra Vietnam har tidligere som landbrugspraktikant fået efterbetalt 40.000 kroner i godtgørelse fra en fynsk landbrugsboss, som nu også undskylder over for hende.
Privat

En fremtrædende landbrugsboss på Fyn har hidtil ikke villet svare på, om han har beskæftiget en udenlandsk landbrugspraktikant illegalt. Men nu beskriver arbejdsgiveren selv det ulovlige arbejde i et brev, som er led i en lønsag rejst af 3F. 

Det sker i et brev til det universitet i Vietnam, hvor den kvindelige praktikant snart skal tilbage til for at læse videre på sit studie til dyrlæge. I brevet fra 23. november 2021 skriver svineproducenten, at kvinden har været praktikant på hans gård fra “december 2020 til slutningen af september 2021”.

Men landmanden måtte først beskæftige vietnameseren fra 8. april 2021. Det viser aktindsigt i hendes opholds- og arbejdsgrundlag i Danmark, som Fagbladet 3F har fået hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI.

Sagen drejer sig om en fynsk svineavler, som både er et fremtrædende medlem af bestyrelsen hos landboforeningen L&F Centrovice på Fyn og bestyrelsesmedlem hos den store, landsdækkende interesseorganisation Landbrug & Fødevarer, L&F. L&F reklamerer sågar fortsat med, at skoleelever kan komme på besøg hos landmandens virksomhed syd for Nyborg for at lære om landbruget i Danmark.    

Den 22-årige vietnameser Nguyễn Nhung er umiddelbart skuffet over landmandens brev til hendes universitet i Vietnam.

- Jeg føler, at han stadig mener, at han er et godt menneske, og at han ikke har gjort noget forkert over for mig. I så fald er jeg meget skuffet, siger hun. 

Vidste ikke, at det var ulovligt

Nguyễn Nhung har tidligere forklaret til Fagbladet 3F, at hun 2. december 2020 begynder at arbejde som landbrugspraktikant hos den østfynske landmand, hvor hun også bor til leje.  

Forinden har hun været landbrugspraktikant i en måneds tid hos en sydfynsk landmand, som imidlertid ikke ønsker at beholde hende som medarbejder i alle de 12 måneder, som de ellers har aftalt, at hendes praktiktid skulle vare.  

- Jeg spurgte, om jeg ville få problemer, fordi jeg ingen papirer havde. Min nye landmand sagde nej. Jeg fik at vide, jeg måtte vente på papirer på grund af covid-19. Jeg vidste ikke, at det var ulovligt arbejde, har Nguyễn Nhung tidligere sagt til Fagbladet 3F med henvisning til den østfynske landbrugsboss.

Først 12. januar 2021 søger agenten Peder Top, som ejer det fynske formidlingsbureau Landbrugets Jobservice ApS, om opholds- og arbejdstilladelse til vietnameseren hos den østfynske svineavler, viser Fagbladet 3F’s aktindsigt hos SIRI.

8. april udsteder styrelsen tilladelse til, at praktikanten kan arbejde hos svineproducenten – og det er først fra denne dato, at arbejdsgiveren kan beskæftige vietnameseren lovligt. 

Læs også: Landbrugsboss skal betale godtgørelse til udenlandsk praktikant

Får 30.000 kroner ind på kontoen

Nguyễn Nhung skal som praktikant hos den østfynske svineavler i det første halve år have en løn på godt 71 kroner i timen før skat. Men hun får betydeligt mindre.

Ifølge Nguyễn Nhung modtager hun fra december 2020 og indtil udgangen af juni 2021 i alt blot 16.000 kroner i kontanter fra den østfynske svineavler til at leve for i Danmark.

På grund af den lave og manglende betaling af løn kontakter kvinden sin fagforening, 3F Østfyn. Her får vietnameseren forklaret reglerne omkring arbejdstilladelse og løn i Danmark – og hun beder i juli på ny den østfynske svineavler om at få sin manglende løn for flere måneders arbejde.

Derefter overfører landmanden i anden halvdel af juli ad to omgange løn på i alt godt 24.000 kroner til praktikantens bankkonto i Sydbank, viser et kontoudskrift. Ifølge udskriftet får den udenlandske praktikant for første gang indsat løn på sin bankkonto 19. juli 2021.  

3. august bliver der pludselig indsat yderligere 30.000 kroner på praktikantens konto med en besked om, at der er tale om “a conto løn efter ønske”. Der er ingen lønseddel på beløbet.

Og i slutningen af august får Nguyễn Nhung over 43.000 kroner i løn – herunder en mystisk bonus på 12.000 kroner – før betaling af skat.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Hele Nguyễn Nhungs kontoudskrift fra 25. august 2020 til 24. august 2021.
Hele Nguyễn Nhungs kontoudskrift fra 25. august 2020 til 24. august 2021.

Universitet: Hold møde med landmændene

Men 3F Østfyn mener ikke, at den østfynske svineavler har betalt penge nok til vietnameseren og rejser i september en faglig sag på vegne af medlemmet. Samt en sag for hende imod den sydfynske landmand, som havde droppet praktikanten efter en måneds ansættelse.

Få dage senere ringer en medarbejder fra universitet i Vietnam, hvor Nguyễn Nhung læser til dyrlæge, til praktikanten i Danmark. Manden fortæller, at han har fået en e-mail fra hendes agent, Peder Top, og at den danske agent har sagt, at han tvivler på, at han vil modtage flere praktikanter fra Vietnam.

I en senere telefonsamtale siger manden fra det vietnamesiske universitet til Nguyễn Nhung:

- Jeg ved meget sikkert nu, at de ikke vil stole på studerende fra Vietnam mere. Det, du har gjort, betyder, at andre ikke får mulighed for at få et praktikophold i Danmark. Jeg beder dig om at holde et møde med gårdejerne for at finde en løsning, som du har ret til. Jeg ved, at de er villige til at finde løsningen sammen med dig. De kan nemt løse det her, siger manden i samtalen, som Nguyễn Nhung optager.

Vietnameseren er dog ikke interesseret i at løse de faglige sager alene med de to landmænd – uden 3F’s medvirken.

Læs også: Landbrugspraktikant kritiserer agent: – Han er ikke en god fyr

(Artiklen fortsætter under billedet)

Landbrugsbossen skriver en sms til Nguyễn Nhung fredag 29. oktober 2021 kort inden, at parterne indgår et forlig.
Landbrugsbossen skriver en sms til Nguyễn Nhung fredag 29. oktober 2021 kort inden, at parterne indgår et forlig. FOTO: Landmanden skriver en SMS til Nguyễn Nhung fredag 29. oktober 2021

50.000 kroner i godtgørelser

I slutningen af september 2021 stopper hun som landbrugspraktikant hos den østfynske svineproducent. Næsten et halvt år før hendes praktiktid hos ham egentlig skulle slutte.

Hun er stresset over situationen og skuffet over, at svineproducenten kort inden hendes sidste arbejdsdag i en udtalelse giver hende en betydeligt lavere karakter end de karakterer, som landmanden tidligere i forløbet har givet hende.

I oktober bliver begge sager løst – med 3F’s medvirken. Efter forlig i sagerne med 3F Østfyn betaler den sydfynske landmand 10.000 kroner i godtgørelse til Nguyễn Nhung, mens den østfynske landmand efterbetaler yderligere 40.000 kroner i godtgørelse.

På det tidspunkt ønsker den østfynske svineproducent ikke at svare på nogen af Fagbladet 3F’s spørgsmål om blandt andet løn, og hvorvidt praktikanten ifølge ham har arbejdet ulovligt på hans gård eller ej. Men landmanden skriver i en e-mail til Fagbladet 3F:

- Der er desværre sket en fejl vedrørende papirarbejdet ved overflytningen af en praktikant fra en kollega, som blev varetaget af et eksternt formidlingsbureau. Der var dårlig rådgivning, det er vi naturligvis kede af, og derfor har vi med det samme søgt en løsning.   

Landmanden har i forliget fået indskrevet, at hans eget navn og navnet på hans virksomhed ikke må nævnes i en artikel.

Landmand undskylder

Forliget har forpligtiget den østfynske svineproducent til at skrive et brev til Nguyễn Nhungs universitet i Vietnam og fortælle, at parternes lønsag er blevet løst. Aftalen er, at brevet skulle skrives med henblik på, at hun får en god fremtid under hendes uddannelse i hjemlandet.  

Landbrugsbossen skriver i brevet, at Nguyễn Nhung fik problemer med papirarbejdet vedrørende arbejdstilladelse på grund af, at hun skiftede praktiksted.

“Det varede for længe at få ordnet på grund af covid-19. Vi ordnede papirerne, og en måned før afslutningen af hendes ophold var lønnen i orden,” skriver svineproducenten og undskylder over for praktikanten, at det har været “forvirrende”.  

Fagbladet 3F har forsøgt at få den østfynske landbrugsboss til at uddybe brevet og kommentere på hans egen oplysning i brevet om, at vietnameseren har været landbrugspraktikant på hans gård fra december 2020 – hvor praktikanten ikke havde tilladelse til at arbejde for ham. 

- Jeg ligger i corona-karantæne, og jeg har afsluttet sagen, siger landmanden. 

Så du har ingen kommentarer?

- Det er korrekt, siger arbejdsgiveren.

Hos 3F Østfyn siger faglig sekretær Hanne Pedersen:

- Vi er glade for, at arbejdsgiveren tidligere har betalt en godtgørelse til vores medlem og nu også har givet hende en undskyldning i et brev til hendes universitet i Vietnam. Dermed er sagen nu slut, og alle parter i sagen kan nu endelig se fremad.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den østfynske landbrugsboss' brev til universitet i Vietnam.
Den østfynske landbrugsboss' brev til universitet i Vietnam.

Tavshed

Formanden for erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, har tidligere ikke ønsket at svare på Fagbladet 3F’s spørgsmål om, hvorvidt den østfynske svineavler kan fortsætte som bestyrelsesmedlem og skolevært hos landbrugsorganisationen.

Fagbladet 3F har tidligere også spurgt næstformanden i bestyrelsen hos L&F Centrovice, Lars Iversen, hvad han mener om løn- og ansættelsesforholdene hos hans bestyrelseskollega – den østfynske svineproducent. Og spurgt, hvorvidt svineproducenten kan fortsætte som bestyrelsesmedlem hos L&F Centrovice efter sagen, men næstformanden havde heller ingen kommentarer til sagen.

Heller ikke ejeren af og direktøren for formidlingsbureauet Landbrugets Jobservice ApS, Peder Top, har ønsket at kommentere sagen over for Fagbladet 3F.  

Læs også: Fremtrædende landbrugsboss skal betale godtgørelse: Landbruget er tavst

På grund af en tilspidset corona-situation i Vietnam har Nguyễn Nhung i mere end halvandet måned måttet vente på at kunne komme med et fly hjem. Men det lykkedes forleden, og siden har hun været i corona-karantæne i hjemlandet.

I december skal hun igen læse til dyrlæge på universitetet i Vietnam. I første omgang bliver der nok tale om online-undervisning, fordi landets skoler er lukket på grund af corona-epedimien, fortæller Nguyễn Nhung.