David RebouhIndustriens forlig baner vejen for flere afgørende forhandlinger - der venter også en afstemning, og en storkonflikt kan stadig ikke udelukkes.
Søndag kom den første overenskomstaftale på plads, og resultatet debatteres allerede blandt landets industriarbejdere, som skal stemme ja eller nej til forliget.
Er lønstigningen eksempelvis stor nok i forhold til de høje prisstigninger, og har man fået nok i kompensation for afskaffelsen af store bededag?
Men industriens overenskomst er kun første skridt på en lang og snørklet vej, som i foråret munder ud i enten et samlet forlig eller en konflikt.
LÆS OGSÅ: Store bededag ude af industriaftale: - Det må politikerne rode med
Her er de tre vigtigste sving på vejen.
1. Lokale forhandlinger er afgørende
Forliget i industrien gælder for 230.000 industriansatte, som typisk er organiseret i Dansk Metal eller 3F’s Industrigruppe.
Med søndagens forlig skal industriarbejderne nu tage stilling til, om lønrammen og de øvrige resultater, der er forhandlet hjem, er til at spise.
Aftalen lægger op til lønstigninger på fire procent over to år.
Men da industrien er et minimallønsområde, hvor overenskomsten kun dikterer medarbejdernes laveste løntrin, er de kommende lokalforhandlinger nok så afgørende.
Det er her, at medarbejderne med hjælp fra deres tillidsrepræsentanter forhandler sig frem til, hvor meget der ender med at stå på lønsedlen i de enkelte virksomheder.
Industriarbejdernes løn ligger typisk et godt stykke over overenskomstens mindsteløn, som – hvis det nye forlig stemmes hjem – vil stige fra 127 til 136 kroner i timen.
Lokalforhandlingerne begynder typisk omkring maj.
2. Nu venter transporten og byggeriet
De nuværende overenskomster udløber 1. marts, så nu har forhandlerne for de andre store sektorer på det private arbejdsmarked travlt med at få landet nogle aftaler.
Transportområdet og byggeriet er særlig vigtige og tæller tilsammen godt og vel 100.000 medarbejdere.
Transportforliget fungerer som gennembrudsforlig på det såkaldte normallønsområde, hvor det meste af lønnen fastsættes i overenskomsten uden mulighed for løbende lønforhandlinger.
Byggeriet hører under mindstelønsområdet, men skal også have aftalt nye satser for akkordarbejde, som er en udbredt aflønningsmetode for murere, betonarbejdere og andre håndværkere.
Hvor transportens forhandlere på lønmodtager- og arbejdsgiversiden plejer at kunne nå til enighed om en aftale, er byggeriets forhandlinger anderledes højspændte og ender som regel i Forligsinstitutionen.
3. Så skal der stemmes
Når der er kommet forlig på de store områder, skal medlemmerne i 3F, Dansk Metal, Fødevareforbundet, HK og en række andre fagforbund for privatansatte stemme om deres nye overenskomst.
Afstemningen forventes at ligge i april, og når resultatet er klart, bliver det offentliggjort af Forligsinstitutionen.
På grund af sammenkædningsreglerne stemmer alle fagforbundene sammen, og det vil altså enten blive et samlet ja eller et samlet nej til forhandlingsresultatet – også selv om medlemmerne i et eller flere forbund har stemt noget andet end flertallet.
LÆS OGSÅ: Hvad betyder sammenkædning?
Hvis det bliver et nej, kan en konflikt træde i kraft. Det vil betyde, at lønmodtagerne strejker, ligesom arbejdsgiverne kan lockoute deres ansatte.
Den seneste storkonflikt fandt sted i 1998.
Et samlet ja betyder, at 600.000 danskere har fået fornyet deres aftaler for løn- og arbejdsvilkår.
