Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Sammenkædning kan redde de mindre forbund, som ikke har fået en overenskomstaftale. Men modellen er også blevet voldsomt kritiseret. Læs med, og forstå et af de vigtigste begreber i overenskomstverdenen.

Sammenkædning handler om solidaritet på tværs af fag, mener formand for bygningsarbejderne i 3F.
Tobias Nørgaard Pedersen/Ritzau Scanpix

Når overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked om kort tid går ind i sin sidste etape, er sammenkædning et af de mest afgørende, men også mest omdiskuterede redskaber til at få en samlet aftale i hus.

Men hvad betyder sammenkædning, og hvordan fungerer det i praksis?

Sammenkædning er en juridisk bestemmelse i Forligsmandsloven, som giver forligsmanden mulighed for at sammenkæde forhandlinger fra flere forskellige brancher og fagforbund til ét samlet mæglingsforslag.

På den måde bliver afstemningen kædet sammen, så det er det samlede afstemningsresultat blandt fagforbundene, som afgør, om det bliver et ja eller nej til overenskomstresultatet.

Det forklarer arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet.

- Det er kutyme, at forligsmanden på det private område sammenkæder flere områder, når forhandlingerne spidser til. Det betyder, at flere forskellige brancher bliver underlagt ét samlet mæglingsforslag, og hvis det opnår et samlet flertal fra de involverede fagforeninger, kan det sendes til afstemning hos medlemmerne, siger Laust Høgedahl.

Kontorfolk stemmer med bygningsarbejdere

På det private arbejdsmarked betyder det i praksis, at en industritekniker fra Dansk Metal, en slagterimedarbejder fra Fødevareforbundet NNF, en kontoransat fra HK og en bygningsarbejder fra 3F har indflydelse på hinandens overenskomster.

Læs mere om sammenkædning og andre begreber fra overenskomstforhandlingerne her

Overenskomstforhandlinger på det private område havner altid i Forligsinstitutionen, og her er sammenkædningsprincippet især en hjælpende hånd til de mindre fagforbund, som har svært ved at få forhandlet sig frem til en ny overenskomst med arbejdsgiverne.

I år er det blandt andet malerne i Malerforbundet og jernbanearbejderne i Dansk Jernbaneforbund, der ikke er lykkedes med at få et forlig med deres arbejdsgivermodparter.

Med sammenkædningsreglerne bliver lønmodtagerne i de mindre forbund “samlet op” af fællesskabet og får del i forbedringerne i det mæglingsforslag, som hovedorganisationerne Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening indgår i forligsinstitutionen.

“Sammenkædning er en musketered”

Claus von Elling, der er formand i 3F Byggegruppen og netop har forhandlet en overenskomst på plads for landets bygningsarbejdere, kalder sammenkædning for solidaritet på tværs af fag.

- Sammenkædning er reelt en musketered mellem forbundene, fordi det sikrer, at vi får alle med. Det er demokratisk, at vi i forbundene stemmer i fællesskab om et samlet forlig, siger Claus von Elling.

Sammenkædningsreglerne har dog også mødt hård kritik, fordi nogle føler, at de får trukket et overenskomstresultat ned over hovedet, som de har stemt nej til.

LÆS OGSÅ: Kongres: Sammenkædningsregler var til debat

Nej-stemmer trækkes med i samlet ja

- Det er det samlede flertal, der bestemmer, om et sammenkædet mæglingsforslag skal accepteres eller forkastes. Erfaringen viser, at selvom der i nogle forbund er et nej-flertal, så bliver de oftest trukket med ind i et samlet ja, fordi de øvrige fagforbund stemmer for, siger arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl.

Det var netop situationen under de sidste overenskomstforhandlinger på det private område i 2017.

Her stemte et flertal af medlemmerne i 3F, Malerforbundet, Fødevareforbundet NNF og Dansk Jernbaneforbund nej til det samlede overenskomstresultat. Men medlemmerne i de øvrige forbund stemte for, og dermed blev det et samlet ja.

LÆS OGSÅ: 3F-formand: Sammenkædning er ikke kun af det onde

Stadig fortaler for sammenkædning

Byggeformand Claus von Elling forstår medlemmernes bekymring over at få trukket et resultat ned over hovedet, men er fortsat varm fortaler for sammenkædning.

- Der er mange eksempler, som viser, hvorfor sammenkædning er en god idé - for eksempel kan man nævne blikkenslagerne og malerne, der stod isoleret under overenskomstforhandlingerne i 2017 og blev reddet med hjem af sammenkædningen, siger han.

Der er sidste frist for at stemme om overenskomsterne tirsdag 14. april, og resultatet bliver offentliggjort to dage efter, torsdag 16. april.

Læs mere om afstemningen og tidsplanen her