Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Fredag startede OK23 op for chaufførerne. Der er lagt op til ganske komplicerede forhandlinger. Her skal lønnen nemlig fastsættes centralt. Og det bliver noget af en udfordring, når ingen kan sige, hvordan inflationen udvikler sig.

Fagbevægelsens topforhandler Jan Villadsen (th.), formand for 3F Transport, blev budt velkommen af røde faner, da han ankom til Industriens Hus fredag.
Joachim Rode

Forhandlingerne om nye overenskomster for privat ansatte er for alvor ved at komme op i gear.

Efter industrien startede op onsdag, var turen to dage senere kommet til transportområdet. Og hvis det bliver svært at få enderne til at mødes i industrien, kan det blive endnu mere bøvlet for chaufførerne.

- Skiven bliver endnu smallere, når vi aftaler det hele centralt. Vi skal ramme noget, som ingen af os ved præcis hvad er i forhold til inflationen, sagde topforhandler Jan Villadsen, formand for 3F Transport, ved et pressemøde i Industriens Hus fredag eftermiddag.

Han pegede på, at transporten skal beslutte, hvad der skal stå på den endelige lønseddel. Her er det ikke, som i industrien, overladt til de lokale forhandlinger at fastsætte den endelige løn.

- Vores opgave er, at vores medlemmer i det mindste fastholder noget af den købekraft, de har mistet i 2022. Der er ingen tvivl om, at vi gerne vil indhente dette her hurtigst muligt. I hvert fald inden for to-tre år, sagde Jan Villadsen og spejlede dermed udmeldingen fra industriens topforhandler, Claus Jensen, der onsdag sagde, at reallønnen skal sikres i samme tidsrum.

Toårig aftale

Fra arbejdsgiverside er det viceadministrerende direktør i DI, Kim Graugaard, der er topforhandler. Han gjorde et stort nummer ud af, hvor svært det er at forudsige udviklingen i inflationen:

- Forudsætningen for hele regnestykket, er at kende inflationen. Men prognoserne bliver hele tiden lavet om. Vi skal sørge for, at vi ikke holder liv i inflationen og skaber en løn-pris spiral, sagde Kim Graugaard.

Derfor tyder en del også på, at overenskomsten denne gang bliver toårig og ikke på treårig, som den har været ved de seneste overenskomstfornyelser.

- Vi diskuterer, hvad inflationen bliver dette år og næste år. Det bliver svært at gætte på, hvad den bliver tre år frem. Så min forventning er, at vi lander en aftale på to år, sagde Jan Villadsen og blev bekræftet af Kim Graugaard:

- Det kan meget vel være, at det ender med en toårig aftale, sagde han.

Store bededag forsøgt skudt til hjørne

Siden SVM-regeringen blev dannet i midten af december har forslaget om at afskaffe store bededag fyldt rigtig meget i optakten til overenskomstforhandlingerne. Og det seneste døgn er retorikken blevet skruet kraftigt op fra fagbevægelsens side i kølvandet på, at beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har udtalt, at “arbejdsgiverne skal betale” lønnen på den mistede helligdag.

Ifølge Jan Villadsen er det da også noget af en bombe, når politikerne forsøger at få danske lønmodtagere til at arbejde længere.

- Den sidste, store konflikt, som vi havde for 25 år siden, handlede også om, at politikerne blandede sig i arbejdstiden. Det er en uskik.

Samtidig fastholder han, at det ikke er tema, som vil komme til at fylde ved overenskomstforhandlingerne.

- Det er ikke noget, som vi kommer til at diskutere ved bordet. Det må politikerne tage sig af, sagde Jan Villadsen.

Kim Graugaard fra DI forsøgte også at skyde store bededag tilbage på Christiansborg:

- Det er et politisk spørgsmål. Vi sidder med ansvaret for overenskomstforhandlingerne, og det vil vi koncentrere os om. Vi vil ikke bære det ind på vores bord, sagde han.

 Joahcim Rode)
DI's viceadministrerende direktør Kim Graugaard og formand for 3F Transport, Jan Villadsen, ved pressemødet fredag (foto: Joahcim Rode)

Farvel til nultimerskontrakter

Selv hvis det skulle lykkes for fagbevægelsen at hive pæne lønstigninger hjem, er der også brug for andre aftaler, hvis man skal give bedre vilkår for de mange såkaldt prekære ansættelser, der er i transporten – altså chauffører, som for eksempel er ansat på nultimerskontrakter.

Det er et tema, som Jan Villadsen også vil bære med ind til forhandlingsbordet.

- Når man er på det danske arbejdsmarked, skal man selvfølgelig have en løn, som man kan leve af, sagde Jan Villadsen.

Det næste store område, som starter overenskomstforhandlinger, er byggeriet. Det bliver 12. januar.