Peter KeidingForhandlinger om nye overenskomster i industrien begyndte onsdag. Fagbevægelsen vil have større del i virksomhedernes overskud, men gør sig ikke håb om at sikre reallønnen i år.
Arbejdere på danske virksomheder skal ikke gøre sig håb om at sikre reallønnen nu og her. Dertil er inflationen alt for høj. Men fra fagbevægelsens side er der blevet sat en dato på, hvornår det skal ske:
- Vores succeskriterie er, at vi i løbet af to-tre år henter den tabte reallønsudvikling. Vi gør os ingen illusion om at nå det på ét år. Det vil være at stikke folk blår i øjnene. Men vi skal derhen, sagde Claus Jensen, formand for CO-industri og Dansk Metal.
Ordene faldt ved et pressemøde onsdag i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København, hvor topforhandlerne fra fagbevægelsen og arbejdsgivere var troppet op for at skyde forhandlingerne i gang på industriens område.
Her skal Industriens Overenskomst fornyes for omkring 230.000 ansatte på danske virksomheder. Overenskomsten er ekstra vigtig, fordi den sætter rammen for de øvrige aftaler i byggeri, transport og så videre.
Defekt krystalkugle
Normalt er det slet ikke et tema, om reallønnen kan blive sikret. Altså om lønnen stiger i samme takt som priserne. Men med den galopperende inflation, som den seneste tid har ligget omkring 10 procent, er alle enige om, at det ikke kan ske på kort sigt.
Lønnen skal stige, men hvor meget? Her pegede Claus Jensen på, at mange virksomheder er kommet ud med store overskud siden overenskomsten sidst blev fornyet i 2020.
- Samtidig har de været tilbageholdende med den lokale løndannelse. Det har skabt forventninger blandt vores medlemmer om, at det må være slut med at være så tilbageholdende med lønnen. Jeg kunne godt tænke mig, at lønmodtagerne kommer først og får mere i løn. Så kan man bagefter sige til virksomhederne, at de skal holde igen med deres provenu, sagde Claus Jensen.
Topforhandler for arbejdsgiverne Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i DI, kaldte det “direkte forkert”, at alle danske virksomheder skulle have “et fantastisk overskud” og gjorde et stort nummer ud af, at prognoserne omkring inflation er blevet ændret mange gange den senere tid.
- Det eneste, vi med sikkerhed kan sige, er, at krystalkuglen, som vi plejer at kunne rette os efter, er meget mere usikker, sagde Lars Sandahl Sørensen.
Han advarede om at skrue for meget op for lønningerne:
- Hvis vi bare hælder benzin på bålet i forhold til at skabe endnu mere lønudvikling, og det skaber endnu mere inflation, så udhuler vi faktisk reallønnen. Derfor skal vi finde et balancepunkt. Og det er det svære, når vi taler om løn, sagde Lars Sandahl Sørensen.
Uprovokeret angreb
Eksperter peger på en særlig stor risiko for konflikt, fordi der fra arbejdernes side er store forventninger om pæne lønstigninger.
Claus Jensen mener da også, at det kan blive svært at få enderne til at mødes.
- Næsten hver gang, vi har startet overenskomstforhandlinger, har jeg sagt, at det bliver de sværeste nogensinde. Nogle gange har jeg sagt det med et glimt i øjet. Men det er uden glimt i øjet denne gang.
Og som om balladen om inflation ikke i sig selv kan udløse konflikt, smed den nye regering i december en bombe kort tid før forhandlingernes opstart: Afskaffelsen af store bededag.
Claus Jensen kalder det et “direkte uprovokeret angreb på den danske model.”
Og den anden topforhandler fra fagbevægelsen, Mads Andersen, formand for 3F Industri og næstformand i CO-industri, meldte hus forbi:
- Politikerne skal holde sig fra at fjerne en fridag. Vores medlemmer arbejder nok. De risikerer at blive nedslidte og har i forvejen meget overarbejde. Politikerne på Christiansborg står til ansvar over for danskerne og står alene med at sikre fuld løn. Det skal vi ikke. Det kommer ikke til at påvirke forhandlingerne, sagde han.
Arbejder på konkret model
Fagbladet 3F har i længere tid forsøgt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til afskaffelsen af store bededag.
- Med det lovforslag, som regeringen vil lægge frem, bliver den pågældende dag en almindelig arbejdsdag. Og når danske lønmodtagere kommer til at arbejde én dag ekstra om året, vil de naturligvis få løn for den ekstra arbejdsdag. Beskæftigelsesministeriet arbejder nu på en konkret model for, hvordan regeringens forslag kan udmøntes, lød det i en skriftlig kommentar onsdag.
Opdateret onsdag 4. januar klokken 18 med kommentar fra beskæftigelsesministeren.
OK23 er i gang from 3F - Gør dig stærkere on Vimeo.
