Karsten ØstergaardSVM-regeringen bliver kaldt "en tyv i natten" og beskyldes for at udhule den danske model af fem af landets største fagforeningsledere, som i et fælles debatindlæg kræver, at regeringen trækker sit forslag om at fjerne store bededag tilbage.
Det er “helt uhørt” at SVM-regeringen “gambler med” den danske model ved at ville sløjfe store bededag.
Sådan lyder budskabet fra fem af landets største fagforeningsledere, der nu står frem i fælles front og kræver, at SVM-regeringen trækker forslaget tilbage.
I et debatindlæg i Politiken kalder landets mest magtfulde fagforeningsbosser forslaget for et “eklatant angreb på den danske model”.
Her beskriver de fem formænd Lizette Risgaard (FH), Henning Overgaard (3F), Claus Jensen (Dansk Metal), Anja C. Jensen (HK) og Mona Striib (FOA), hvordan den danske model er unik i verden, fordi det er arbejdsgivere og arbejdstagere, der fastsætter rammerne.
- Men nu har regeringen valgt at gamble med det. Regeringen har som en tyv om natten besluttet, at nu vil de i stedet til at lovgive om forhold, som har været centrale i forhandlingerne mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Store bededag står nævnt som en fridag i overenskomsterne. Og det vælger man altså nu at tilsidesætte med et pennestrøg. Det er helt uhørt, står der i debatindlægget i Politiken.
Tager de Juleaften næste gang?
Dermed spidser dramaet om store bededag endnu mere til, efter at statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale gentog, at regeringen fastholder sin plan om at skrotte store bededag fremadrettet for at skaffe penge til at styrke det danske forsvar.
Men den logik køber de fem fagledere ikke.
- Lønmodtagerne har gennemskuet, at regeringens kobling til investeringer i forsvaret er falsk. Ja, det virker faktisk så påtaget, at det er svært at tage seriøst. Alle, der har sat sig bare det mindste ind i Danmarks nationalregnskab, ved jo, at det er opfundet til lejligheden for at få afskaffelsen af store bededag til at glide lettere ned hos lønmodtagerne, står der i debatindlægget i Politiken.
LÆS OGSÅ: Økonomer kalder dit løngab “ekstremt”: Største fald i reallønnen siden 1950
- Vi må i stedet spørge, hvad bliver det næste, politikerne kaster sig over i deres evindelige jagt på mere arbejdsudbud? Er det 2. juledag? Kristi himmelfart? Eller er det juleaften? spørger de fem fagledere.
De slutter med at opfordre regeringen til at trække forslaget tilbage hurtigst muligt og stoppe med at angribe den danske model.
Vores fridage er ikke et tag-selv-bord
Forslaget fra SVM-regeringen falder på et kritisk tidspunkt, hvor de sværeste overenskomstforhandlinger i mands minde netop er begyndt.
Her skal arbejdsgivere og lønmodtagere forsøge at lande en fælles aftale under den værste inflation set herhjemme i årtier.
LÆS OGSÅ: Eksperter før OK23-forhandlinger: Største risiko for storkonflikt i mange år
En af topforhandlerne fra lønmodtagernes side er Mads Andersen, formand for 3F Industri.
- Vores fridage er ikke et politisk tag-selv-bord, skriver Mads Andersen i et indlæg på sin Facebook-profil.
Han kalder forslaget for et direkte angreb på den danske model og på danskernes frihed og understreger, at en afskaffelsen af store bededag vil betyde, at hver eneste dansker skal arbejde et kvart år længere igennem sit arbejdsliv.
- I Danmark forhandler vi løn- og arbejdsvilkår i overenskomsterne. Sådan er det, og sådan skal det også være fremadrettet. Claus Jensen (formand for Dansk Metal, red.) og jeg kan ikke forhandle resultater hjem til vores medlemmer, hvis politikerne bruger det som tag selv-bord til at finansiere næste uges gode idé, skriver Mads Andersen.
Minister: Tillæg forsvinder med helligdag
De skarpe udmeldinger fra fagforeningerne kommer samtidig med, at beskæftigelsesministeren nu udpensler, hvad konsekvenserne ved at fjerne store bededag som en helligdag kan komme til at betyde for danske lønmodtagere.
I et interview med DR Nyheder erkender Ane Halsboe-Jørgensen (S), at det vil få økonomiske konsekvenser, hvis regeringen får held til at fjerne store bededag for de danskere, der tidligere har fået kompensation i form af tillæg eller erstatningsdøgn for at arbejde på en helligdag.
- Når vi går ind og laver en helligdag om til en almindelig arbejdsdag, så bliver det aflønnet som for en almindelig arbejdsdag, lyder det fra ministeren.
Overenskomstforhandlingerne vil i de kommende uger blive udvidet med andre faggrupper. I dag begyndte transportområdet deres OK23-forhandlinger.
