De fleste står og måber over, hvad der foregår på byggeriet af landets seks nye supersygehuse for tiden.

I Aalborg er murværket så utæt, at der blev fundet vand på gulvet 110 steder ved en nylig inspektion – og flere steder står vandet helt bogstaveligt ud af væggene.

I forvejen er projektet i Aalborg seks år forsinket, og ifølge projektdirektøren er skaderne så voldsomme, at han ikke ved, om de skal standse byggeriet eller fortsætte.

I Odense er de nybyggede tage så utætte, at 400 patientstuer og 200 toiletter er angrebet af skimmelsvamp. Derfor skal 33.000 kvadratmeter tag lægges om.

Samtidig er facaderne begyndt at boble op og kræver rensning og renovering, som koster flere millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Byggesjusk på supersygehus igen: Nu er der facaderne, den er gal med

I Hillerød er sygehusbyggeriet gået over prisen med 43 procent, og også her er forsinkelsen nu oppe på seks år. 

Og en nylig analyse viser, at den samlede regning for at bygge landets supersygehuse allerede er overskredet med mindst 9,4 mia. kroner. 

I forvejen har flere af byggeprojekterne haft store problemer med snyd med lønkroner, døde grise som betaling og underlige praktikantaftaler, hvor polske lærlinge officielt var ansat på byggeriet i Odense, men aldrig satte fod på byggepladsen.

LÆS OGSÅ: Millionerstatning på dansk sygehusbyggeri: Ansatte skulle betale løn tilbage i Portugal

Tilbage står spørgsmålet: Hvorfor går det så galt med supersygehusene?

Svaret er, ifølge både eksperter og fagchef, ganske simpelt.

- Dybest set ligger man som man har redt. Det var dømt til at ende i fiasko fra starten, siger Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-kartellet – byggefagenes paraplyorganisation.

Det hele starter med en dårlig plan

Det var under Anders Fogh Rasmussens (V) regering i 2007, at supersygehusene blev planlagt.

Dengang var det et prestigeprojekt, som skulle modernisere det danske sundhedsvæsen og skabe superenheder med landets bedste læger og behandling i topklasse på moderne patientstuer.

I spidsen for at bygge de seks “supersygehuse” – foruden udvidelser og forbedringer af 10 andre danske hospitaler – satte man de nyoprettede regioner, der havde overtaget ansvaret for sundhedsvæsenet fra amterne, men stadig var så nye, at malingen i hjørnerne knap var tørt.

Og allerede her opstod grundlaget for nutidens skandaler, mener Gunde Odgaard.

- Regionerne er temmelig sikkert dygtige til at drive et sygehus. Men det er ikke det samme som at bygge et sygehus – og da slet ikke et nyt supersygehus til milliarder af kroner, siger han.

Gunde Odgaard peger på, at landets dygtigste indenfor byggeri har specialister på alle poster, der kender kravene til regler, planlægning og eksekvering på et stort byggeprojekt. Folk, der har prøvet det før og som har erfaringen til at lykkedes – også når noget går galt.

Men det var ikke tilfældet, da regionerne fik opgaven med supersygehusene.

- Der sad nogle politikere, som troede, at de skulle købe en vare, ligesom man køber 100 biler. En bil er et standardprodukt, siger Gunde Odgaard.

- Men når man køber et supersygehus, køber du ikke et produkt. Du køber en proces, som både er yderst kompleks, men samtidig koster milliarder. Og der har regionerne simpelthen ikke haft kompetencerne, siger Gunde Odgaard.

Det erkender Mads Duedahl (V), der blev regionsrådsformand i Nordjylland for et år siden og dermed står som bygherre på Aalborg Universitetshospital.

- I Aalborg er man blevet overrumplet af kompleksiteten af at bygge sygehus. Inden da var det største byggeri i Aalborg et medicinerhus til 400 millioner. Og så bygger man et supersygehus til fem milliarder. Det er to meget forskellige ting, siger han til Avisen Danmark.

Ekspert: Byg aldrig det hele på én gang 

Bent Flyvbjerg er professor på IT-Universitetet og en af verdens førende eksperter i store byggeprojekter – og ikke mindst, hvorfor de næsten altid går over budgettet og ender i rod og forsinkelser.

Også han peger på, at man burde have planlagt bedre, da man startede projektet.

- Man har besluttet, at der skal bygges nye hospitaler i alle fem regioner, og dem vælger man så at bygge samtidig. Det er jo fuldstændig hul i hovedet, at man ikke bygger ét hospital ad gangen, så entreprenørerne kan lære af hinanden, siger Bent Flyvbjerg i et interview med Zetland.

Sundhedsministeriet og regionerne var ellers advaret, fortæller Gunde Odgaard, der selv deltog i rådgivningen fra fagbevægelsens side. Her foreslog flere af de byggekyndige, at man byggede sygehusene et ad gangen.

- Men vi fik at vide, at “ingen ønsker at deres supersygehus bliver bygget sidst”. Men hvem vil have skitsen i stedet for det færdige værk? Man køber jo ikke prototypen, siger Gunde Odgaard.

Alligevel blev supersygehusene bygget samtidig – og konsekvenserne er både store og mange.

Lige nu er de seks supersygehuse og 10 mindre sygehuse gået næsten 40 år over tidsfristen for færdiggørelse.

Discount-supersygehuse

I den seneste sag fra Aalborg Universitetshospital skal årsagen til de 110 vandskader findes i dårligt håndværk. Murværket på dele af sygehuset er lavet med så mange mangler, at der kan trænge vand ind i væggene.

Her peger gruppeformand for 3F Aalborg Byggeri, Reidar Kogstad, på en anden forklaring på, hvorfor supersygehusene måske ikke alle er blevet lige super.

- Vi foreslog hovedentreprenøren at sende gode erfarne murersjak ud. Men det sagde MT Højgaard nej tak til, fordi prisen var for høj, siger han.

LÆS OGSÅ: 3F-formand: Vi advarede mod at bruge uerfarne folk på vandskadet supersygehus

Netop spørgsmålet om prisen har været et springende punkt hele vejen igennem projektet med supersygehusene.

Da planen blev fremlagt var budskabet klart: 

Regionerne måtte – under ingen omstændigheder – gå over prisen. Der var afsat 47 milliarder i alt og pengene skulle række.

Og det har vist sig i sig selv at blive et problem på supersygehusene, mener Søren Munch Lindhard, som er lektor i byggeri på Aalborg Universitet.

- Når man udarbejder budgettet for større projekter, kan der være en tendens til, at man glemmer alle de ting, der kan gå galt. Det betyder også, at man fastsætter priser, som kan være lidt for optimistiske, og derfor ikke holder på den lange bane, siger han til Licitationen.

Derfor er det næsten uundgåeligt, at man ender med at spare på både materialer og dygtige håndværkere, siger Gunde Odgaard.

- Især fordi vi har en udbudslov i Danmark, hvor den laveste pris tæller langt mere end kvaliteten. Det betyder, at man tildeler meget svære opgaver til folk, der ikke er uddannet til det. Og pludselig har man en underskov af underentreprenører, som ingen aner hvem er, siger han.

I værste fald får man projekter, hvor man ikke har styr på, hvem der laver hvad. Og det er tilfældet på supersygehusene, mener Gunde Odgaard.

- I virkeligheden havde det været mere overraskende, hvis de var lykkedes med at bygge supersygehusene færdige til tiden og prisen, siger han.

I en tidligere version af artiklen stod der, at medicinerhuset i Aalborg havde kostet fem millioner kroner at bygge. Dette er ikke korrekt. Beløbet er knap 400 millioner, hvilket er rettet i denne version.