Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Manglende planer, ufærdigt arbejde og brug af uerfarne håndværkere er blandt årsagerne til store fugtskader og fordyrelser for 1,4 milliarder på Aalborg Universitetshospital, siger lokal 3F-formand.

Drivvådt isoleringsmateriale, utæt murværk og dårlige vandrør har ført til store fugtskader på Aalborg Universitetshospital. Men ifølge lokal 3F-formand kunne mange af problemerne være blevet forhindret.
Region Nordjylland

Det sejler på supersygehuset Aalborg Universitetshospital.

Her er dele af murværket på prestigeprojektet så utæt, at der blev fundet vand på guvet 110 steder ved en nylig inspektion – og flere steder står vandet helt bogstaveligt ud af væggene i de kommende intensivstuer.

I forvejen er projektet i Aalborg seks år forsinket, koster mindst 1,4 milliarder kroner mere end forventet og ifølge projektdirektøren er skaderne så voldsomme, at han ikke ved, om de skal standse byggeriet eller fortsætte.

Men det kommer ikke bag på den lokale byggeformand for 3F Aalborg, Reidar Kogstad, at byggeriet af byens prestigeprojekt står i vand til knæene.

Ifølge ham startede projektet ellers helt efter planen.

- Det gik perfekt i starten. Alt der hed støbearbejde, fundament, udgravning. Ja, hele råhuset stod færdigt før tid og var billigere end budgetteret, fortæller han.

- Men derfra begyndte fejlene at komme. Og det, vi hører fra håndværkerne derude, er, at det er dårlig koordinering, der er årsagen, siger Reidar Kogstad.

Måtte lade byggevægge stå åbne

Flere gange har byggeriet i Aalborg været ramt af forsinkelser og fordyrelser, som formentlig kunne være blevet undgået, mener han.

Men ofte har simple detaljer som tegninger af næste trin i byggeprojektet ikke været færdige.

Derfor har håndværkerne været tvungne til at gøre deres arbejde halvt. Og nogle gange endda gøre det om flere gange, fortæller Reidar Kogstad.

- Vores tømrere har måttet ladet sider stå åbne uden at beklæde med gips, fordi tegningerne ikke var færdige. Og jeg ved, at Blik & Rørforbundets medlemmer har haft en opgave, som de måtte lave om fire gange. Det fordyrer processen og skaber risiko for fugtskader, siger han.

Brugte de billigste, ikke de bedste

Selve byggeriet af murværket på Aalborg Universitetshospital, som nu er fyldt med fugt, tog sin begyndelse i 2017.

Allerede dengang advarede 3F Aalborg bygherren og hovedentreprenøren mod at hyre uerfarne folk til at udføre det vigtige stykke arbejde. 

- Vi foreslog hovedentreprenøren at sende gode erfarne murersjak ud, siger Reidar Kogstad.

- Men det sagde MT Højgaard nej tak til, fordi prisen var for høj. I stedet tog de fat i nogle unge svende uden erfaring med akkord-arbejde, siger han.

Ifølge Reidar Kogstad har hovedentreprenøren generelt været meget optaget af at få noget for pengene.

- Det har været trendsættende på hele projektet. Prisen har været afgørende for, hvem der fik kontrakten, siger han.

LÆS OGSÅ: Skandaleramt supersygehus ramt af nye problemer

Konsekvensen står nu spredt ud på gulvene på Aalborg Universitetshospital som et spejl.

I den nye rapport, som regionen selv har bestilt og som Fagbladet 3F har fået aktindsigt i, kan man se 194 billeder af, hvor slemt det står til.

Her fremgår det tydeligt, hvordan fugerne i murværket flere steder er udført særdeles mangelfuldt – så mangelfuldt, at mørtlen i murværket faldt fra hinanden, da kontrollanterne tog prøver af væggen.

FOTO: Region Hovedstaden

I rapporten er der også billeder og forklaringer af, hvordan murværket er af ramt af opfugtning - og visse steder vokser der alger og mos på mursten og mørtel.

Fejl burde være fanget for flere år siden

Alligevel undrer Reidar Kogstad sig over omfanget af problemer i Aalborg.

Ikke over at der opstod fejl med murværket, for det kan forekomme. Men at det aldrig blev udbedret undervejs.

- Der har jo været tilsyn på alle dele af byggeriet og der er løbende taget billeder af alt. Så hvordan kan sådan et svigt fortsætte i flere år uden at blive påtalt som en fejl? Det burde være rettet allerede efter den første facade stod færdig, siger han.

Den samme undren kommer fra ledelsen på byggeriet. 

I 2022 startede en ny projektdirektør på Aalborg Universitetshospital. Som sin første opgave lavede han en liste med 136 punkter, der var en risiko for byggeriet. Heraf var 27 så alvorlige, at de kunne forhindre supersygehuset i at åbne. 

Fugtskaderne i murværket var slet ikke på listen.

- Vi vidste det ikke, siger projektdirektør Martin Kjær til Nordjyske.

Men det var han stort set ene om. For problemerne var blevet drøftet blandt entreprenørerne siden 2019 – hvor det fremgik af tilsynsnotater og rapporter, at der løb vand ud på gulvene fra det utætte murværk.

Alligevel blev ledelsen ifølge dem selv ikke informeret.

Byggeledelse: Ville ønske mange ting var anderledes

Fagbladet 3F har fremlagt kritikken fra 3F Aalborg for byggeledelsen.

MT Højgaard ønsker ikke at udtale sig, men informerer om, at de altid tager dialogen direkte med bygherren – i dette tilfælde Region Nordjylland.

Projektdirektør for Region Nordjylland, Martin Kjær, siger kort til Fagbladet:

- Jeg har været på projektet i mindre end et år. Men der er mange ting, jeg også ville ønske var håndteret anderledes. Men min opgave er at se fremad, siger han.

Tilbage står nu et formentlig længere juridisk slagsmål om, hvem der har ansvaret for, at Aalborg Supersygehus bliver både forsinket, fordyret og måske også står foran at skulle rive murværk ned og bygge dele af supersygehuset op igen.