Fremtidens gartneri

For nyligt havde gartneridirektør Jack Møller fint besøg fra Holland. De skulle se på det fuldautomatiske pakkeanlæg, som Odense-gartneriet PKM som det første i Danmark har investeret i. Det plejer ellers at være omvendt; danskerne tager til Holland for at lure ny teknologi af.

Jasinski Mirek har været 13 år på PKM. Han har i mange år sorteret i hånden. I dag er han teamleder på pakkeanlægget og daglig ansvarlig for den smarte teknologi.

- Jeg søger for, at robotten kører konstant uden fejl, og giver den ordrer, så vi får sorteret rigtigt, siger Jasinski Mirek, der er af polsk afstamning.

Det er kaktusser, juleroser og klokkeblomster, som bliver sorteret af de robotter, som gartneriet installerede sidste år.

Anlægget rummer blandt andet et såkaldt visionsanlæg, der scanner hver plante helt ned til hver enkelt blomst. Anlægget kan se, hvor mange blomster der er sprunget ud, og lader kun de perfekte planter komme igennem systemet.

Fra røde til sorte tal
Ifølge Jack Møller kører robot-anlægget dobbelt så hurtigt, som når man pakker i hånden.

- Det er den udvikling, vi ser inden for branchen. Og det er den udvikling, vi skal have for at få reduceret vores omkostninger, siger han.

I mange år har danske gartnerier haft røde tal på bundlinjen. Både før og under finanskrisen gik det rigtig skidt. Her lukkede der typisk 20-30 gartnerier om året. Der var også mange sager med social dumping, hvor polakker og andre østarbejdere måtte tage til takke med sulteløn og elendige arbejdsvilkår.

Men i oktober 2017 kunne Danmarks Statistik melde om ”det bedste resultat for gartnerierne nogensinde”.

Vær ikke bange
Jack Møller regner med at anskaffe flere robotter de kommende år. Men det fører ikke nødvendigvis til fyringer:

- Jeg forventer, at vi bliver mere konkurrencedygtige. Vi kan se, at tilgangen af ordrer stiger – og så får vi behov for flere mennesker.

Gartneribranchen har traditionelt været en branche, hvor man kunne blive ansat uden den store uddannelse. Men sådan bliver det ikke fremover, vurderer PKM-direktøren:

- Man skal have andre kvalifikationer. Man skal ikke være bange for at arbejde med robotter, trykke på knapper og få maskinerne til at køre.

Her kommer den nye teknologi
Når man skal fortælle historien om, hvordan ny teknologi totalt kan forandre en branche, er landbruget helt oplagt at gribe fat i. I 1939 var der over 300.000 arbejdere i landbruget i Danmark. I dag er der under 20.000. Men landbruget er stadig et vigtigt erhverv i Danmark. I dag står det for hele 25 procent af eksporten.

Og hvad vil fremtiden så bringe?

På baggrund af samtaler med en række eksperter inden for området har Fagbladet 3F fundet fire områder, hvor der sker en masse med ny teknologi inden for den grønne branche:

1. Droner
Droner er for tiden på alles læber. Ikke kun i landbruget, men også til inspektion i byggebranchen – eller i Dubai, hvor man tester en selvflyvende drone-taxai.

Droner er også på vej frem på det grønne område. De flyver for eksempel hen over marker og i gartnerier og holder øje med plantestress, skadedyr og så videre.

2. Selvkørende mejetærskere og traktorer
I transportbranchen kan man se frem til noget af en revolution, når de selvkørende biler, lastbiler og busser kommer på gaden de kommende år.

I Vejstrup på Fyn har frugtavler Niels Mortensen allerede taget hul på de selvkørende fornøjelser. Han er den stolte ejer af landets første selvkørende traktor. Frugtavleren vurderer, at han årligt kan spare 30 arbejdsdage ved at lade traktoren slå græsset mellem æbletræerne.



Allerede i dag har vi mange traktorer og mejetærskere med indbygget GPS. Det betyder, at robotterne selv kan stå for at høste, slå græs, pløje og så videre. Lovgivningen siger dog (indtil videre), at der skal sidde en person i førerhuset af hensyn til sikkerheden. Alligevel er det smart: Køretøjer kan køre præcis i de samme spor hver gang, så de er mere effektive.

3. Bærplukkemaskiner
Ville det ikke bare være smart, hvis man kunne opfinde en maskine, der selv kan plukke tomater? De tanker har de gjort sig en del af på landets største tomatgartneri, Alfred Pedersen & Søn på Fyn.

I mere end 10 år har de været ved at udvikle en tomatplukkerobot i samarbejde med ingeniørerne i Egatec og med opstartspenge med puljer fra både danske myndigheder og EU. Her skulle der være en god chance for, at de opfinder verdens første tomatplukkerobot.

For når det kommer til robotter, der kan plukke æbler, tomater eller jordbær, har vi endnu et stykke vej endnu. Ingen steder er de klar til at blive sat i produktion. Derfor vil det være noget af et gennembrud at få tomatplukkerobotten op i omdrejninger.

4. Vertical farming
”Vertical farming” eller ”urban farming” er buzzwords for tiden. På dansk kan det oversættes til ”lodret landbrug” eller ”by-landbrug”.

Her skal vi et øjeblik op i den helt store helikopter: I dag bor der 7,5 milliarder mennesker i verden. FN forudsiger, at vi i år 2100 vil være over 11 milliarder. Tag en tur med toget gennem Danmark. Det er svært at få øje på en plet, der ikke er brugt til enten landbrug og bebyggelse.

Samme tendens gør sig gældende i hele verden: Landbrugsjorden er ved at være udnyttet, og det er en dårlig idé at blive ved med at fælde regnskoven i Amazonas, for så har vi ikke nok ilt at suge ned i lungerne.

Hvad gør vi så? Vi kan selvfølgelig prøve at få færre børn. Vi kan også drive landbrug i højden, altså ”vertical”. Det gør man for eksempel hos Aerofarms ved New York City:

Når avlen foregår indendørs, kan man meget lettere styre fugtighed, lys, temperatur og så videre ved hjælp af ny teknologi.