Du skal blive ven med din robot
Blandt chauffører kan selvkørende biler vende helt op og ned på hele transportbranchen. Og i byggeriet er robotter først noget, man lige er begyndt at bruge.
Helt anderledes står det til i industrien: I årevis har operatører vænnet sig til at omgive sig med robotter, for eksempel hos Novo Nordisk i Hjørring . Eller hos Christian Hansen.
Det er ikke kun i selve produktionen, robotterne har gjort deres entré. Også lagrene på industrivirksomhederne er fyldt med robotter.
Danmarks teknologisk nok mest avancerede lager finder vi ved Køge. Her sorterer 15 robotter frugt og grønt til de næsten 300 Netto-butikker i Østdanmark.
I den ene ende af lageret bliver kasser med bananer, agurker og gulerødder kørt ind. Dem pakker robotterne så i særlige racks, som hver butik har lagt bestilling ind på. En computer fortæller robotterne præcis, hvilke kasser, som skal pakkes.
Jan Mortensen er en af dem, der overvåger robotterne og hjælper til, hvis en kasse sidder skævt. Han er glad for sit nye job i Netto, da han – efter at have bakset rundt med gravemaskiner i årevis – havde fået godt og grundigt ondt i ryggen.
- Her er ingen tunge løft. Det er meget mere skånsomt, siger han.
Afdelingschef på lageret Freddi Andersen fortæller, at robotterne da også blev installeret i kølvandet på et påbud fra Arbejdstilsynet, fordi der var for mange tunge grøntsagsløft. Men han understreger, at robotterne ikke fører til færre ansatte:
- Vi sparer ikke medarbejdere. Men vi har brug for en anden type med mere teknisk forståelse, siger han.
Flere robotter fører ikke til færre ansatte
I 2008 var der over 400.000 ansatte i industrien. Da finanskrisen for alvor ramte i 2009, førte det til massefyringer i denne branche. Men siden 2011 er det gået udmærket i industrien. Beskæftigelsen har været nogenlunde stabil omkring 320.000 personer.
Virksomheder flytter heller ikke nær så mange jobs til udlandet – den såkaldte ”outsourcing”: Under finanskrisen 2009-2011 flyttede 10.312 jobs til udlandet. I årene 2014-16 var det kun 3.676 arbejdspladser, som flyttede fra Danmark til Kina, Polen eller andre lande. Og samtidig er antallet af robotter hamret derudad: I 2009 blev der kun installeret 241 nye robotter. I 2016 var dette tal oppe på 752. Danmark ligger nu nummer seks på listen over de lande, der har flest robotter installeret i fremstillingsindustrien.
Så er det store spørgsmål: Hvordan kan det være, at det faktisk er lykkedes at hyre en masse robotter og samtidig holde en nogenlunde stabil menneskelig arbejdsstyrke?
Torben Tranæs, forskningsdirektør VIVE og vismand i Det Økonomiske Råd, har denne forklaring:
- Robotter erstatter selvfølgelig nogle af de jobs, der er i dag. Men samtidig kommer der en række nye funktioner med overvågning af robotterne. Og så vil vi producere mere, fordi vi kan sælge mere til udlandet på grund af bedre konkurrenceevne, når vi bliver mere effektive.
Og når det kommer til industrien, betyder det der med konkurrenceevnen en hel del, da mange virksomheder eksporterer deres varer til udlandet.
Hvor kommer de dog fra, de mange robotter, som vælter ind på danske virksomheder i disse år?
At både Universal Robots og MiR holder til i Odense er ikke tilfældigt:
Robotter arbejder sammen med mennesker
Hør en ekspert forklare, hvordan disse robotter kan være med til at gøre arbejdet sjovere for de operatører, der arbejder sammen med dem:
Henrik Gordon Petersen tror, at der er plads til mange nye robotter i industrien de kommende år:
Faktisk bliver en del af dem fremstillet her i Danmark. Den danske robotbranche stormer nemlig derudad:
Danmarks største robotvirksomhed er Universal Robots i Odense, der fremstiller robot-arme, som bliver solgt til hele verden - blandt andet til bygge-robotten nLink. For to år siden var der 40 ansat i produktionen. Nu er der omkring 100. Virksomheden har afdelinger i 12 lande og 400 ansatte verden over, de fleste i Odense. Næste år skal der ansættes 200 flere.
Mobile Industrial robots (MiR) ligger også i Odense. For et år siden var der 30 ansatte, nu er der 60, og virksomheden regner med at ansætte yderligere 50 næste år.
På bare to år er Danmarks eksport af industrirobotter mere end tredoblet til over 750 millioner kroner i 2016. Og ifølge Danmarks Statistik ventes den samlede robot-eksport at passere en milliard kroner i 2017.
- Vi får adgang til en masse viden og netværk ved at være en del af robotklyngen ved Odense, siger Thomas Stensbøl, kommunikationschef i Universal Robots.
Der er ingen tvivl om, at Odense er Danmarks robot-centrum. Her har Teknologisk Institut deres testcenter, der er et internationalt center for droner, et universitet med en robot-afdeling - og en masse små opstartsvirksomheder, som WallMo, der laver robotter til byggebranchen.
- Vi har blandt andet været gode til at få startet robotklyngen ved Odense. Her samarbejder universiteter og private virksomheder. Det har skabt et kreativt og stærkt miljø, som flere og flere talenter søger til, siger Christian Hannibal, fagleder i DI’s digitale taskforce. Ifølge Christian Hannibal vil virksomheder gerne producere robotter her i landet, selvom lønningerne er højere end i mange andre lande.
- Vi er produktive og dygtige i Danmark. Vi har et velfungerende samfund med et højt niveau af tillid. Det betyder meget, når man skal drive virksomhed, siger han.
Når snakken falder på robotter og ny teknologi, handler det ofte om, at der kommer nogle store, supersmarte maskiner og overtager en masse funktioner på én gang, især i store virksomheder som Novo Nordisk, Chr. Hansen og Pressalit.
Men nu er der en ny trend på vej: ”Kollaborative robotter” (samarbejdende robotter, red.).
- Det er robotter, som mennesker arbejder sammen med, og som ikke er afskærmet i et glasbur. De kan programmeres fra gang til gang i forhold til de ordrer, der kommer ind. Det er en fordel for især mindre virksomheder, der ikke kan planlægge deres produktion langt ud i fremtiden, siger Henrik Gordon Petersen, professor ved SDU Robotics.
På Teknologisk Institut i Odense udvikler de denne type robotter. Og her bliver man nødt til at være gode venner med den – man skal nemlig gå lige op og ned ad den:
- Mange samleprocesser er ikke automatiserede i dag. Altså når en række små dimser skal samles til en stor dims. Og det vil blive lettere at programmere robotter, det vil en del operatører kunne løse fremover. Der er stadig mange lavt hængende frugter.