Er smilet ikke stort nok? Så er du fyret

Det er en helt almindelig dag på jobbet. Eller rettere, en lidt dårlig én af slagsen: Du har været oppe at skændes med din mand, du stresser over, at din søn bliver mobbet i skolen, og du er ikke helt sluppet af med den influenza, som ramte dig i forrige uge.

Du arbejder som receptionist i et firma og får ikke smilet helt så stort til gæsterne, som du plejer. Og de smiler nok heller ikke helt så meget igen, når de haster ind ad hoveddøren på vej til vigtige møder. Du bliver kaldt ind på direktørens kontor - og bliver fyret, fordi du ikke passer dit arbejde ordentligt.

Præventiv fyring
Lyder det som et skrækscenarie? Måske, men man er i fuld gang med at eksperimentere med ansigtsgenkendelse, hvor kameraer konstant overvåger dig på jobbet. Rent teknisk kan det sagtens lade sig gøre: Kameraet sender billeder til en robot, som sammenligner med andre billeder – og vupti kommer der besked til chefen om, hvor glad du har været i denne måned.

I Kina er det gået helt amok. Her er der installeret 176 millioner overvågningskameraer. Her risikerer man allerede i dag ikke at kunne få et bestemt job, miste retten til sociale ydelser eller blive afvist på hoteller og restauranter, hvis man ikke er glad nok.

Anders Høeg Nissen, teknologiekspert og tidligere vært på P1’s ”Harddisken”, advarer om konsekvenserne:

- Bagsiden ved overvågning er, at man mister kontrollen med sine egne data og sin egen krop. Hvis der er sensorer og algoritmer alle vegne, kan en arbejdsplads måle blodtryk, antal skridt, hvor meget man smiler og så videre. I princippet kan chefen måle, om jeg er ved at gå ned med stress, og fyre mig præventivt, siger Anders Høeg Nissen.

Hvor meget kaffe skal jeg lave i dag?
Alt dette her med at overvåge via kameraer, sensorer og små chips hænger tæt sammen med begrebet ”Internet of Things” – på dansk: Tingenes internet.

ISS’ globale hovedkontor i Søborg er blevet omdannet til et testcenter for Internet of Things - men indtil videre på en mere stille og rolig måde:

Ved hovedindgangen måler en sensor, hvor mange der går ind i huset i løbet af formiddagen. Der går besked til kantinen, så kokkene ved, hvor mange der skal laves mad til.

På toiletterne måler sensorer, hvor mange gange døren går op og i. Når 15 personer har været på toilettet, skal en servicemedarbejder tjekke toilettet.

- Hvorfor gøre rent, når der ikke er behov for det? lyder det fra Martin Gaarn Thomsen, driftsdirektør i ISS.

I mødelokaler er der sensorer installeret under hvert bord.

- Så kan servicemedarbejderne få direkte besked om, hvor mange der skal laves kaffe til.

Martin Gaarn Thomsen ser masser af fordele ved de mange sensorer:

- Tidligere arbejdede mange om natten, nu er det primært om dagen. Ny teknologi kan hjælpe til med at skabe mere indhold og et mere interessant arbejde, siger han.

Med næsten en halv million ansatte verden over er ISS verdens største firma inden for rengøring - og et af de største, når det kommer til service generelt, altså receptionister, sekretærer, kantinedrift, og hvad der ellers skal til for at få en stor kontorbygning til at fungere. Så når ISS for alvor begynder at rulle disse systemer ud hos kunderne, vil det få stor betydning for hele branchen.

Læs mere:

På Hvidovre Hospital er der nogle meeeeeget lange gange, så man kan komme fra A til B i de 300.000 m2 store bygninger. I forvejen flytter personalet sig rundt på blandt andet løbehjul. Og nu tester hospitalet en transportrobot, som skal køre mad fra køkkenet til patienterne.

Maskinmester Henrik Horn er dog ikke videre begejstret for, hvad han har set indtil nu:

- Nu er en robot ikke klogere end det menneske, der har programmet den. Der kom en sælger og sagde en masse gode ting. Men bare at køre i en lige gang er en udfordring i sig selv. Den er ikke særlig klog, siger han.

Se her, hvordan transportrobotten tøffer afsted i kælderen under hospitalet i Hvidovre:

I de seneste 10 år har "velfærdsteknologi" været meget omtalt. Kort sagt går det ud på, at man ved at indføre robotter og ny teknologi på hospitaler og plejehjem kan spare noget menneske-arbejdskraft. Nogle mener, at det vil frigøre "varme hænder" til omsorg, mens andre mener, at det bare er en spareøvelse, så kommuner og regioner kan fyre nogle sosu'er og sygeplejersker og erstatte dem med robotter.

Men ifølge sundhedsøkonom og professor ved SDU Kjeld Møller Pedersen lever resultaterne ikke helt op til forventningerne:

- Der har været opskruede forventninger med vældige salgstaler. Kommunerne er kommet godt i gang. Men vi halter bagefter samlet set, siger han. 

Længst er teknologien inden for at flytte rundt på patienter eller pensionister. Det kan for eksempel ske via denne løftestol. Der er også Melvin, som kan hjælpe folk på toilettet.

Super nuttet robot

På et plejehjem for demente på Amager bor robotsælen Paro. Den drejer hovedet efter lyden af stemmen, kigger en dybt i øjnene og virker meget livagtig for personen, som kæler med den. Rører man ved dens knurhår, drejer den hovedet væk med en lille lyd.

Paro er en "omsorgsrobot" og truer måske det sidste - menneskelige - område, hvor vi troede, vi kunne vide os sikre: Den tætte kontakt som sygeplejersker, pædagoger, sosu-assistenter og andre har med syge og pensionister. Men der går trolds alt nok lidt tid, før Paro bliver hverdagskost på danske plejehjem.

Robotten vasker gulvet, mens du sover
Den amerikanske teknologiprofessor Melvin Kranzberg har sagt, at ”teknologi hverken er god eller ond, den er neutral”. Og ifølge Anders Høeg Nissen handler det om, hvordan man bruger al den data, som man får via Internet of Things:

- Spørgsmålet er, om vi har at gøre med en god eller end ond algoritme. En god algoritme ved, at der for eksempel kan opstå nye idéer og nye samarbejder ved 10 minutters løs snak ved kaffeautomaten på jobbet.

- Den dårlige algoritme vil bare registrere, at vi her har to medarbejdere, som ikke er produktive og derfor skal have en reprimande, siger han.

Nu tænker du måske, at det ikke lige bliver på min virksomhed, at der kommer overvågning, chips og sensorer alle vegne. Ifølge Anders Høeg Nissen er der da også tit mange startvanskeligheder med indførelsen af Internet of Things. Men på lang sigt er potentialet meget stort, mener han:

- Vi har en tendens til at overvurdere teknologiens betydning på den korte bane, men undervurdere den på lang sigt. I sidste ende får den kæmpestor betydning, er jeg sikker på.

Og selvom der måske ikke er sensorer på toiletter, i mødelokaler og kantinen på dit job, så kan en anden slags sensorer og sonarer også vende op og ned på dit arbejdsliv: Sig goddag til Swingobot 2000.

Swingobot er en gulvvaskerobot, som i øjeblikket er på vej ud på især danske hospitaler. Dens mange sensorer gør, at den ikke kører ind i væggen, ind i potteplanten eller ned af trappen. Med andre ord: Den gør helt selv rent. Og så skal den heller ikke på barselsorlov, holde arbejdsugen nede på 37 timer - og den behøver heller ikke spare op til pension.

Swingobot er til gengæld ret dårlig til at gøre rent i små rum.

- Den er mest velegnet til hospitaler, haller og store domiciler, siger Rune Eskildsen fra Diversey, som forhandler Swingobot i Danmark. Men det kan hurtigt ændre sig:

- Om 10 år tror jeg, vi ser rengøringsrobotter, der kravler op og ned ad væggene. Det vil nok stadig være mennesker, der skal gøre rent. Men jobbene vil have ændret sig og vil blive kombineret med for eksempel plejeopgaver, lyder forudsigelsen fra Rune Eskildsen.