Hjælpsomme robotter

Ud af slangen kommer en fin, halvflydende betonmasse, lidt ligesom når man pynter kage med flødeskum fra en sprøjtepose. Slangen hænger fast på et stort stativ og kan flytte sig op og ned og til højre og venstre. Det hele er styret af et computerprogram, hvor arkitektens tegninger er omsat til beskeder til den store robot, som printer derudad og ikke har brug for barns første sygedag, søgnehelligdagsbetaling eller seks ugers ferie.

Vi står foran Europas første 3D-printede hus, som i efteråret 2017 er blevet bygget i Nordhavnen i København. Eller rettere: Skelettet til huset blev printet. For isætning af vinduer, elinstallationer, malerarbejde og så videre kan printeren ikke selv klare.

Også i udlandet har man forsøgt sig med de store printere - i Holland har man 3D-printet en cykelbro. I Kina er de gået helt amok; her er det lykkedes at 3D-printe et seks etagers hus: Det kan ses her.
Hvor en levende murersvend kan lægge 1.000 mursten på en arbejdsdag, kan murerrobotten SAM lægge det tredobbelte. SAM er for tiden i brug på en række byggepladser i blandt andet USA og England. Helt overflødiggøre murere kan SAM dog ikke; der skal folk til at fodre den med sten og mørtel, men smart ser det ud.

Men SAM bliver snart pinligt langsom i forhold til en australsk murerrobot, der er under udvikling. Når den er køreklar, vil den kunne lægge 1.000 mursten – i timen.

Klap lige hesten
Hvad skal betonarbejdere dog tage sig til, hvis entreprenøren i stedet vælger at hyre en 3D-printer til at støbe fundamentet? Og hvordan skal mureren få smør på brødet, når robotten murer tre gange så hurtigt?

Folk i og omkring byggebranchen er enige i, at 3D-print og murerrobotter er nogle af de teknologier, der en skønne dag kan revolutionere byggepladsen. Men det ligger en del ude i fremtiden, før det bliver brugt i stor stil:

- Der er store forventninger. Men det har lange udsigter, før man begynder at bygge almindelige huse med 3D-printere. Teknologien er langt fra udviklet nok endnu, siger Lars Dalgaard, sektionsleder i Teknologisk Institut. En lignende dom fælder han over SAM og de andre murerrobotter:

- Jeg har set mange forsøg på det gennem årene. Jeg er endnu ikke stødt på én, der for alvor er taget i brug på byggepladser. Men det er klart, at når der kommer en murerrobot af høj kvalitet, kan det vende op og ned på byggebranchen.

I Nordens største entreprenørvirksomhed, NCC, har de heller ikke kastet sig over murerrobotter endnu:

- Vi kigger selvfølgelig på dem med stor interesse. Men jeg kan ikke sige noget om, hvornår vi vil begynde at tage dem i brug, siger Anders Kudsk, områdechef i NCC.

Sne, regn og slud
Forestil dig en typisk byggeplads: Det ene dag regner det. Den anden dag er der snevejr. Så kommer arkitekten forbi og er utilfreds med, hvordan hendes idé bliver omsat til praksis. Elektrikeren er sur, fordi mureren ikke er færdig til tiden, og så ryger hans tidsplan. Og pludselig er der en underleverandør, der er gået konkurs.

Sådan er det selvfølgelig ikke altid. Ofte arbejder de mange forskellige håndværkere og byggeledere godt sammen. Men en byggeplads er bare noget helt andet end en industrivirksomhed, hvor der er pænt og rent, og man kan planlægge og sætte tingene i system. Branchen er da også en af dem med færrest robotter:

Derfor er udsigten til en totalt automatiseret byggeplads ganske lille.

Og det har sin naturlige forklaring:

- En byggeplads er noget helt andet end en industrivirksomhed. Der er mange forskellige faggrupper, som skal arbejde sammen. Der bliver ændret i byggeplaner og så videre. Det er svært at indføre fuldautomatiske robotter i sådan et uforudsigeligt miljø, siger Christina Leeson, ph.d. og antropolog ved Københavns Universitet og forsker i robotter i byggebranchen.

Derfor giver det god mening at hilse på WallMo. Den er ikke nær så sexet som 3D-printeren eller murerrobotten. Til gengæld er det en type robot, som nok inden for ganske kort tid bliver meget udbredt på danske byggepladser. Men WallMo er ikke en fuldautomatisk robot – den er en såkaldt ”cobot” (collaborating robot – eller ”samarbejdende robot”, red.). Altså en robot, der arbejder sammen med mennesker.

WallMo har nogle store sugekopper, som den placerer på tunge glaselementer, der skal monteres i bygninger. Luften bliver suget ud af sugekopperne, der opstår vakuum og stille og roligt kan glaspladen flyttes op og ned, til højre og venstre. Det ser ikke ud af noget særligt, men kan få stor effekt ude på byggepladserne.

- På sigt kan teknologien udbredes til alle byggematerialer, der kræver tunge løft, siger Lars Andresen, adm. direktør i WallMo. Robotten kan løfte op til 90 kilo.

Ifølge Christina Leeson er den meget typisk for de robotter, der er på vej frem i byggebranchen i disse år:
- De hjælper arbejderne med de opgaver, de i forvejen udfører. De er stadig ansat i samme funktion og bliver ikke nødvendigvis overflødiggjort. Men de bliver aflastet, de bliver ikke så hurtigt slidt ned.

Glad for ny teknologi
Nu kan man godt have en forestilling om, at byggearbejdere er nogle reaktionære typer, som ikke kan lide ny teknologi, fordi det kan bryde deres faste rutiner.

Men det passer slet ikke, lyder det fra Christina Leeson, der som antropolog har særlig god forstand på, hvordan kulturen er på en arbejdsplads:

- I byggeriet har man i lang tid vænnet sig til at bruge maskiner og værktøj til arbejdet. Håndværkerne er meget åbne over for teknologi, der kan hjælpe og aflaste dem og samtidig effektivisere deres arbejde.

Når forskere skal forklare, hvorfor vi er så dygtige til opfinde ny teknologi her i landet, peger de ofte på samarbejde mellem manden på gulvet og den kloge ingeniør. Det har fået det fine navn ”hverdagsinnovation”.

Og det er præcis, hvad der er foregået i tilfældet WallMo.

Snedker- og tømrervirksomheden Deko er specialiseret i at installere glasvægge i kontorbygninger. Her havde tømrersvend Casper Hansen og hans kolleger fået store smerter af at flytte rundt på de supertunge glaspartier.

- Glasset er så tungt, at du ikke selv må løfte det ifølge reglerne om arbejdsmiljø. Og mange af os var begyndt at få ondt i ryggen, siger Casper Hansen.

Han kom i kontakt med Lars Andresen, og sammen med blandt andet en ingeniør fra Litauen har de udviklet denne robot. Lars Andresen har det store overblik og kan samle de rette personer bag projektet. Casper Hansen bidrager med erfaringer fra byggepladsen.

Det er særlig én ting, som er afgørende for, hvor hurtigt der bliver installeret byggerobotter: De skal være hurtige nok.
- Byggearbejdere er på akkord. Så robotten skal være mindst lige så hurtig som mennesket. Ellers har de ikke meget fidus til den, siger Christiana Leeson.