Hvis du får elendig rådgivning i dit pengeinstitut, kan du tvinge dem til at erstatte dit tab. Det kan nu medføre, at en ulykkesramt kvinde skal have 470.000 kroner fra Den Jyske Sparekasse i Grindsted.

Det finansielle ankenævn har for nylig afgjort, at pengeinstituttet gav mangelfuld rådgivning. Det sker efter en klage fra kvinden.

Sparekassen overtalte hende i 2011 til at tegne en livsforsikring via dem. Men hun vidste ikke, at den også indeholdt en ulykkesforsikring.

Det fortalte sparekassen hende heller ikke, efter at hun var kommet alvorligt til skade ved en ulykke i 2014. Først meget sent opdagede hun pludselig ulykkesforsikringen. Men da hun så anmeldte ulykken, afviste forsikringsselskabet hende, fordi sagen var forældet.

Nu fastslår ankenævnet, at så må sparekassen i stedet betale hende den eventuelle erstatning.

- Den Jyske Sparekasse skal økonomisk stille klageren, som hvis anmeldelse til forsikringsselskabet var sket i tide, konkluderer kendelsen.

Sparekassen tog pant i lånet

Kvinden fortæller, at sparekassen fik hende til at tegne forsikringen, da hun købte hus. Det var i høj grad også i pengeinstituttets interesse.

De tog nemlig pant i, hvad hun eventuelt ville få udbetalt fra forsikringen. Pengene skulle så gå til at indfri hendes lån.

Det var en trafikulykke, der kvæstede kvinden i 2014. Hun er i dag førtidspensionist.

Pengeinstituttet har særlige forpligtelser

Sparekassen vidste udmærket, at hun var kommet til skade. I 2016 opfordrede de hende til at optage yderligere lån og omlægge andre lån.

Ankenævnet fastslår, at sparekassen havde særlige forpligtelser, når forsikringen var tegnet via dem:

- Sparekassen burde selv have taget initiativ til at rådgive klageren om ulykkesforsikringen i 2016.

Ikke nok at sende forsikringsoversigter

Den Jyske Sparekasse mener, at de har handlet, som de skal. De forklarer, at kvinden har fået udleveret police på forsikringen. Men det kan pengeinstituttet ikke bevise, at hun har fået.

Sparekassen siger også, at de løbende har sendt kvinden forsikringsoversigter. Men det er ingen undskyldning, siger ankenævnet.

- Forsikringsoversigterne udgør ikke tilstrækkelig information under de givne omstændigheder.

Det skriver ankenævnet i afgørelsen.

Kunder skal kunne forvente rådgivning

Pengeinstitutternes forening, Finans Danmark, mener, at de ikke kan sige så meget, fordi der er tale om en konkret sag. Men juridisk direktør Kjeld Gosvig-Jensen i Finans Danmark har sendt en mail til Fagbladet 3F. Heri forsikrer han, at rådgivning skal være i orden.

- Man skal som kunde i pengeinstitutter naturligvis kunne forvente at få rådgivning og opfølgning i forhold til de produkter, pengeinstituttet formidler, skriver Kjeld Gosvig-Jensen.

Fagbladet 3F har både på mail og telefonisk kontaktet Den Jyske Sparekasse for at høre, hvordan de reagerer på afgørelsen. Pengeinstituttet er ikke vendt tilbage med svar.

Den Jyske Sparekasse er i færd med at slå sig sammen med Vestjysk Bank med hovedsæde i Lemvig.

Erstatning uafklaret

Det er endnu uafklaret, om kvinden ender med at få penge fra forsikringen. Ved ulykker giver den nemlig først udbetaling, hvis et offer har fået mindst 25 procent mén.

Hendes eget forsikringsselskab mener, at hun ved ulykken har pådraget sig en méngrad på netop de 25 procent. Men forsikringsselskabet for modparten i ulykken mener, at hun kun har 12 procent mén. Der løber lige nu en retssag om, hvor meget mén hun har fået.

Det er forholdsvis meget, at der kræves 25 procent mén, før der sker udbetaling. Ifølge Forsikringsoplysningen betaler nogle selskaber allerede fra fem procent mén.

Kvinden er holdt anomym i ankenævnets gennemgang af sagen.