Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Par fik ikke vigtig oplysning fra deres pengeinstitut, og det kom til at koste 20.000 kroner om året. Derfor skal banken nu betale erstatning.

Jyske Bank undskylder sig med, at kvinden havde snakket om, at hun ville forlade arbejdsmarkedet. Men den forklaring duer ikke, siger ankenævnet.
arkiv

En kvinde på 61 år begynder at få udbetalinger fra sine pensionsordninger. Det sker efter rådgivning fra Jyske Bank. Men det er en rigtigt dum idé.

Pensionsudbetalingerne til hende betød nemlig, at hendes mand fik nedsat sin førtidspension. Det kostede det første år familien over 20.000 kroner.

Men nu får de fuld erstatning. Det finansielle ankenævn pålægger Jyske Bank at dække tabet. Det gælder både for det første år og også de efterfølgende år, frem til at kvinden kan gå på folkepension som 67-årig.

Affæren er gået ud over parrets tillid til pengeinstituttet. Men det er de ikke alene om.

- Det er vigtigt for samfundsøkonomien, at forbrugerne har tillid til deres banker, men lige siden finanskrisen har mange være usikre på pengeinstitutterne, siger Torben Hansen, der er professor i forbrugerøkonomi på CBS – handelshøjskolen i København.

Sådan skete fejlen

Kvinden i den aktuelle sag havde overvejet at trække sig fra arbejdsmarkedet. Hun havde været ledig og følte sig presset af at skulle søge job hele tiden. Men så kom hun i praktik med løntilskud og fik vikartimer. Derfor ændrede hun planer.

Jyske Bank forklarer, at de har rådgivet ud fra, at kvinden ville ud af arbejdsmarkedet. De mener, at de ikke kan gøres ansvarlige for, at hun ændrede mening.

Men bankens forklaring duer ikke, fastslår ankenævnet.

- Banken begik en fejl ved ikke at rådgive om betydningen af, at kvinden påbegyndte udbetaling af pension uden at holde op med at få løn, skriver ankenævnet.

Bankprodukterne er svære at overskue

Professor Torben Hansen siger, at mange bankydelser er komplekse. Derfor kan det være svært for forbrugerne at sætte sig ind i dem.

- Af den grund er det afgørende, at vi har tillid til bankerne. Hvis ikke vi har det, bliver vi tilbageholdende i vores økonomiske beslutninger, siger Torben Hansen.

Rundt i landet findes der uafhængige økonomiske rådgivere.

- Men de koster penge og er nok mest et tilbud til mennesker med større formuer, siger Torben Hansen.

Klagesager kan være besværlige

Parret i den aktuelle sag vandt deres klage. Men for mange er det belastende at skulle igennem en klagesag, mener Torben Hansen.

- Skal de hyre en advokat til at hjælpe sig med klagen, så koster det også penge.

Kontakt en anden bank

Torben Hansen har ét godt råd til forbrugerne: Det er altid en god idé at kontakte en anden bank og høre, hvad de kan tilbyde, og hvad de vil råde til. Det kan man for eksempel gøre før større økonomiske beslutninger som blandt andet pensionering.

- Mange kører gerne flere kilometer for at spare nogle kroner på mælken, men danskerne er tilbageholdende med at skifte bank, selvom de måske kan spare 5.000 kroner, siger Torben Hansen.

Ingen kommentarer fra banken

Jyske Bank meddeler, at den retter sig efter afgørelsen fra Det finansielle ankenævn. Parret får nu altså hele deres tab dækket.

- Da der er tale om en konkret kundesag, der er omfattet af vores lovbestemte tavshedspligt, ønsker vi ikke at kommentere på sagen, skriver juridisk direktør Peter Stig Hansen fra Jyske Bank til Fagbladet 3F.

Parret er holdt anonym i ankenævnets omtale.