Det er kun få dage siden, at mange mennesker hyggede sig med en varm hvede. Måske for sidste gang. For næste år er det som bekendt slut med store bededag.

Men afskaffelsen af helligdagen kommer også til at betyde, at forskellen mellem løn og overførselsindkomster bliver større.

Og for en seniorpensionist kan det koste cirka 1.000 kroner mindre i ydelse om året fra 2026. Det viser nye tal fra Finansministeriet, som har fremskrevet ydelserne.

For mens mange lønmodtagere vil få en kompensation af staten for, at de skal arbejde en dag mere om året, så gælder det ikke for efterlønnere, seniorpensionister, kontanthjælpsmodtagere og andre. Her vil reguleringen bliver modregnet, når satserne skal reguleres i 2026.

Virkning skal “neutraliseres”

Mange månedslønnede skal fra næste år arbejde en ekstra dag. Derfor skal deres løn reguleres med 0,45 procent af en årsløn, svarende til én dags arbejde.

Men er man på efterløn, dagpenge, seniorpension, kontanthjælp eller andre overførselsindkomster, får man ikke del i de ekstra penge. For regeringen vil “neutralisere” virkningen for ledige, pensionister og andre.

Det betyder, at der skal trækkes 0,45 procent fra, når det hvert år bliver beregnet, hvor meget dagpenge og andre overførselsindkomster skal stige.

Tallene fra Finansministeriet viser, at det for en efterlønner vil koste cirka 800 kroner om året. Og for en seniorpensionist 1.000 kroner om året i 2026.

Der er ingen fremskrivning af dagpengene i tallene fra ministeriet.

“Det er kynisk”

Den mindre regulering til folk på overførselsindkomst føjer sig til det efterslæb, som denne gruppe kæmper med i en tid med høj inflation, fortæller cheføkonom i 3F, Frederik I. Pedersen.

- Købekraften er faldet tre år i træk. Man regner med, at lønmodtagerne indhenter efterslæbet i løbet af de kommende år. Men for folk med overførselsindkomster kommer det til at tage mange flere år, og den mindre regulering i 2026 gør det bestemt ikke nemmere, slår han fast.

Verner Sand Kirk, direktør i a-kassernes brancheorganisation Danske A-kasser, undrer sig over logikken i regeringens fremgangsmåde:

- Hele logikken, i hvordan overførselsindkomster reguleres, er, at de skal reguleres, i takt med at lønningerne stiger. Det sker så bare ikke her. Havde det været omvendt, så vi havde fået indført en ekstra fridag, er jeg 100 procent sikker på, at man havde ladet ydelserne falde, siger Verner Sand Kirk.

“De skal ikke yde noget”

Regeringens argument for, at overførselsindkomsterne ikke skal følge med er, at folk på overførsel ikke skal arbejde mere.

- Vi beder lønmodtagerne om at arbejde en ekstra dag. Og selvfølgelig skal de have løn for det. Overførselsindkomsterne vil ikke ændre sig, da vi ikke beder modtagerne om at yde noget ekstra, men deres overførsler vil jo følge den lønudvikling, der sker sideløbende i samfundet, har socialdemokraternes beskæftigelsesordfører Jens Joel kommenteret skriftligt over for DR.

Planen om, at de, der får en overførselsindkomst, fremover skal reguleres mindre, har mødt hård kritik hos en række partier uden for regeringen. Ud over Enhedslisten er det SF og Dansk Folkeparti.

Beskæftigelsesordfører for Enhedslisten Victoria Velasquez hæfter sig ved, at forringelsen kommer oven i den udhuling, som sker i forvejen.

- Det er mærkeligt, at tænke i to grupper: Dem, der arbejder, og dem, der ikke gør. Sådan er det jo ikke, og mange vil jo i perioder stå uden for arbejdsmarkedet. Men den økonomiske risiko for at blive syg eller blive arbejdsløs bliver jo større og større, siger hun.

Reguleres to år forskudt

Dagpenge, pensioner med mere tilpasses efter, hvordan lønnen udvikler sig på arbejdsmarkedet, med to års forsinkelse. Det vil sige, at når lønnen stiger næste år, vil det danne grundlag for overførselsindkomsterne i 2026. Så når lønnen stiger med 0,45 procent næste år på grund af afskaffelsen af store bededag, burde overførselsindkomsterne egentlig også stige med de samme 0,45 procent i 2026.

Overførselsindkomsterne vil dog stadig stige noget, ud fra de almindelige lønstigninger.