Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Finansministeriet vurderer, at cirka 8.500 flere vil stå til rådighed for virksomheder og velfærd, når bededagen afskaffes. Men små ændringer i grundlaget kan få en af ministeriets bededags-beregnere til at give helt andre resultater. Prøv selv.

Fagbevægelsen indkaldte i februar til demonstration på Christiansborg Slotsplads i København for at bevare store bededag.
Emil Helms/Ritzau Scanpix

Finansministeriet er nået frem til, at en afskaffelse af store bededag vil give danske virksomheder, sygehuse og børnehaver adgang til cirka 8.500 ekstra personer. Men små justeringer i datagrundlaget giver et andet resultat.

Således forudsiger modellen, at arbejdsudbuddet stiger med 2.800 færre personer, hvis beregningerne tager udgangspunkt i data fra 1990 og frem i stedet for 1980, som Finansministeriet har valgt.

Hvis udregningerne starter i år 2000 stiger antallet fra 8.300 til cirka 18.000. Hvis det tal er korrekt, så betyder det, at danskerne vil gå på arbejde i cirka halvanden dag, når politikerne laver en helligdag om til en arbejdsdag. Danskerne vil simpelthen gå mere på arbejde, end politikerne beder dem om.

Hans-Jørgen Whitta Jacobsen, professor i økonomi ved Københavns Universitet, er ikke overbevist om, at modellen giver det rigtige resultat, når forudsigelserne ændrer sig så kraftigt, når data justeres.

- Det er udtryk for, at der er meget betydelige usikkerheder i Finansministeriets beregninger, siger han.

Hans-Jørgen Whitta Jacobsen understreger, at det er Finansministeriets rolle at komme med et gæt på, hvor meget arbejdsudbuddet stiger, hvis politikerne afskaffer en helligdag.

- Men det havde været mere rigtigt, hvis de fra begyndelsen havde understreget, at beregningerne er usikre.

Bedste bud

I et svar til Fagbladet 3F skriver Finansministeriet, at deres vurderinger bygger på en række forskellige bidrag “herunder også teoretiske overvejelser”.

- De enkelte bidrag (i dette tilfælde den regnemodel, som fremgår af artiklen, red.) kan ikke stå alene, skriver ministeriet.

Ministeriet understreger, at de ikke har tidligere erfaringer med, at politikerne har afskaffet helligdage, som de kan bygge en analyse på.

- Det er ofte tilfældet med politisk-økonomiske forslag. I sådanne tilfælde tilstræber Finansministeriet at give de bedst mulige skøn baseret på en samlet vurdering af tilsvarende tiltag med tilgængelig empiri, økonomisk teori og erfaringer på området, skriver ministeriet.

Du kan skrue på modellen ved at ændre på startåret for modellen. Hvis du trykker på linjen, kan du aflæse hældningen.

Hældningen afgør, hvor meget arbejdsudbuddet forventes at stige. En stejl hældning på linjen fører til et højere antal forventede fultidspersoner. Er hældningen lav, så er forventningerne omvendt lavere. Læs mere i afsnittet nedenfor, hvis du vil vide mere om, hvordan du skal tolke modellen. 

 

Hvorfor hopper tallene? (den lange forklaring)

Finansministeriet vurderer, at danskernes samlede arbejdstid stiger med cirka 8.500 fuldtidspersoner, når bededagen afskaffes.

Men i virkeligheden får beslutningen om at afskaffe store bededag den samlede arbejdstid til at stige med 11.500 fuldtidspersoner. Forvirret? Så læs videre.

Når Finansministeriet fjerner store bededag, stiger den samlede arbejdstid “rent mekanisk” med 11.500 fuldtidspersoner. Det betyder, at danskerne – hvis alle ellers klappede hælene sammen og arbejdede igennem på store bededag – ville arbejde som 11.500 fuldtidspersoner mere om året.

Men ministeriet tror ikke på, at en helligdag “gratis” kan laves om til arbejdsdag. Nogle danskere vil købe sig til at holde fri på store bededag. Eller prøve at få fri en anden dag. Eller gå hjem lidt tidligere fra arbejde, fordi de ikke har en fridag til at puste ud. Eller sige nej til overarbejde, hvor de tidligere sagde ja. Fortsæt selv listen. 

Derfor siger Finansministeriet, at effekten eller “gennemslaget” af at afskaffe store bededag er cirka 75 procent. Og cirka 75 procent af cirka 11.500 er 8.500 fuldtidspersoner (cirka).

Men hvordan finder Finansministeriet ud af, at gennemslaget er i omegnen af 75 procent? Når politikerne laver en ændring i skatteloven, så har økonomerne erfaringer med, hvordan det ændrer danskernes vaner. De erfaringer bruger Finansministeriet til at bygge en model, som forudsiger, hvor meget mere/mindre danskerne vil arbejde, når politikerne ændrer skatten. Men hvad så, når de fjerner en helligdag? Ja, så har økonomerne ikke så meget erfaring. Det er trods alt sjældent, at politikerne afskaffer en helligdag. 

Derfor bruger Finansministeriet noget økonomisk teori og data ude fra virkeligheden til at bygge en model, som skal prøve at vise, hvor mange frie hænder vi får ud af at afskaffe store bededag.  

Men det er svært. I den model, som vi viser i artiklen, ser Finansministeriet på forholdet mellem timer på jobbet (y-aksen) og de timer, som vi kollektivt har aftalt at gå på arbejde (x-aksen) – dvs. de dage, som ikke er ferie, fridage og lignende.

Modellen fremgår af side 10 i de her slides fra Finansministeriet.

De blå cirkler er altså, hvordan det forhold ser ud for det enkelte år.

Et eksempel: Den blå cirkel med mærkatet “2020” er placeret der, fordi vi dét år arbejdede 1.345 timer, men havde aftalt at gå på arbejde 1.643 timer. Forskellen skyldes, at en større gruppe danskere kun arbejder på deltid. Økonomerne har så plottet alle årene mellem 1980 og 2021 ind i koordinatsystemet. 

Bagefter laver økonomerne en ret linje, som samlet minimerer afstanden til de blå punkter. Når de så måler hældningen, (altså hvor meget linjen går opad for hvert skridt, du tager ud af x-aksen), så er den på 0.75. Heraf de 75 procent.

Men så er det ret tydeligt, at det heller ikke er helt ligegyldigt, hvad det er for nogle punkter, som du putter ind i koordinatsystemet – for de afgør hældningen på linjen.    

Hvis en model skal være god til at forudsige, hvad der sker i fremtiden, skal den blandt andet være stabil over for, at noget data fjernes. Det fortæller, at forudsigelsen ikke er alt for afhængig af de enkelte punkter.

Men i det konkrete tilfælde kan vi se, at modellen er ret følsom over for, at vi fjerner datapunkterne mellem 1980 og 1989. Den ændrer forudsigelsen af arbejdsudbuddet fra cirka 8.300 til cirka 5.800. Det er meget.

Fagbladet har også kigget på modellen, som er omtalt på side 11. I den model kan linjen også flyttes kraftigt ved at fjerne et enkelt datapunkt.

Finansministeriet siger, at deres vurdering af gennemslaget ikke bygger på en enkelt model, men flere forskellige modeller og økonomisk teori. Det er en helt rimelig indvending. Men ovenstående viser, at data har stor betydning i den konkrete model.