Samfundsgevinsten ved at stryge store bededag fra listen over helligdage kan være langt lavere, end Finansministeriet vurderer, siger en række af landets førende økonomer, efter et nærmere kig på ministeriets data og matematiske modeller.   

- Arbejdsudbuddet kan stige med 8.500, som ministeriet hævder. Men tallet kan også være 3.000 eller 10.000. Det er usikkert, siger Hans-Jørgen Whitta Jacobsen, tidligere overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet.

Samme melding lyder fra Michael Svarer, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, som også tidligere har været overvismand:

- Det er reelt ikke til at afgøre, om arbejdsudbuddet stiger med 8.500, som Finansministeriet vurderer. Det kan også være, at det kun er 5.000 personer, siger han.

Udtalelserne falder efter Fagbladet 3F har bedt økonomerne vurdere de matematiske modeller og den bagvedliggende data, som Finansministeriet fremlagde under en såkaldt ‘baggrundsbriefing om effekt af afskaffelse af en helligdag’.

Uskyldig usikkerhed

Michael Svarer understreger, at det ikke skyldes, at Finansministeriet har været exceptionelt sløsede eller udsøgt nævenyttige i forbindelse med, at de regnede på betydningen af store bededag.

- Men vi har ikke en god og videnskabelig måde at regne på konsekvenserne af det her. Finansministeriet mangler simpelthen et godt grundlag, og så vokser usikkerheden sig meget stor, siger han. 

Også Hans-Jørgen Whitta Jacobsen understreger, at det kan være et vilkår, når økonomer arbejder med indsamlet data fra virkeligheden.

- Men så er det vigtigt at understrege, at beregningerne er usikre, siger han.

Professoren roser samtidig Finansministeriet for at lægge beregningerne åbent frem, så andre økonomer kan se på indholdet og vurdere argumenterne.

- Men de viser også tydeligt, at de burde have gjort mere ud af at understrege usikkerheden helt fra begyndelsen, siger han.

Mangler sammenhæng

Hans-Jørgen Whitta Jacobsen mener, at hovedproblemet er, at ministeriet ‘stiltiende lægger til grund, at den sammenhæng, de har fundet mellem antallet af timer, danskerne bruger på arbejde og den aftalte arbejdstid, også dækker over en årsagssammenhæng fra aftalt arbejdstid til udførte timer.

- Det kan lige så vel være - som jeg tror - at begge dele afhænger af danskernes ønsker til, hvor meget de vil gå på arbejde, siger han.

I så fald mangler den årsagssammenhæng, som er grundlaget for ministeriets beregninger.

Michael Svarer siger, at de store usikkerheder bør få politikerne til at overveje, hvor hårdt de vil øremærke de fremtidige indtægter fra afskaffelsen af store bededag. 

- Ligenu regner Finansministeriet med, at der kommer tre milliarder i kassen, men hvis det kun er en enkelt milliard, så kan der mangle penge i fremtiden, hvis politikerne nu begynder at bruge de tre milliarder, siger han.   

Langt fra niveau

Cheføkonom i 3F, Frederik Imer Pedersen, siger, at han godt kan forstå, at Finansministeriet skal komme med et ‘bedste bud’ på konsekvenserne, hvis politikerne vil afskaffe en helligdag.

- Men kvaliteten af Finansministeriets beregninger på store bededag ligger langt fra ministeriets normale niveau og standarder, siger han.

Han mener derfor, ligesom Hans-Jørgen Whitta Jacobsen, at ministeriet burde have sat en tykkere streg under, at beregningen hviler på et tyndt grundlag:

- Og at en stigning i arbejdsudbuddet på 8.500 personer derfor er ekstremt usikkert, siger han.

Ministeriet står fast

Foreholdt kritikken fra økonomerne oplyser Finansministeriet i et skriftligt svar til Fagbladet 3F, at de fortsat vurderer, at en afskaffelse af store bededag vil øge arbejdsudbuddet med 8.500 fuldtidspersoner.

I samme svar oplyser ministeriet, at vurderingen af effekten ved at fjerne store bededag “beror på en samlet vurdering af en række enkeltstående bidrag, herunder også teoretiske overvejelser," hvorfor de enkelte modeller og bidrag til analysen ikke kan vurderes selvstændig.

- Da der ikke er fortilfælde med afskaffelse af helligdage og dermed ikke er konkrete erfaringer at trække på, anvendes der flere kilder, som reducerer usikkerheden. Det skal i øvrigt fremhæves, at usikkerheden i udgangspunktet kan gå begge veje, skriver ministeriet.

Ministeriet skriver videre, at man har givet de bedst mulige skøn.

- Det er ofte tilfældet med politisk-økonomiske forslag. I sådanne tilfælde tilstræber Finansministeriet at give de bedst mulige skøn baseret på en samlet vurdering af tilsvarende tiltag med tilgængelig empiri, økonomisk teori og erfaringer på området, skriver ministeriet til Fagbladet 3F.