Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det er det faglige udvalg for træfagene, der skal tage endeligt stilling til, om firma dømt for sexchikane mod 17-årig lærling skal fratages retten til at have elever mere. Formand og næstformand er klare i mælet.

17-årige Sofie måtte høre sig selv blive kaldt "sæk" og "kælling", da hun var lærling hos Holstebro Tømrer og Bygningssnedker. Flere andre lærlinge oplevede samme grove tone, og nu skal et udvalg afgøre, om firmaet må have lærlinge mere overhovedet.
Astrid Dalum

Sofie var 17 år gammel, da hun begyndte som tømrerlærling hos Holstebro Tømrer og Bygningssnedker.

Hun var også 17 år gammel, da hendes voksne kollegaer begyndte at kalde hende “sæk” og “kælling” og fortalte hende, at hun kun kunne bruges til at “sutte pik” og “skrælle kartofler”.

Den alvorlige sag endte med, at Sofie vandt en sag mod sin tidligere arbejdsgiver i Tvistighedsnævnet og fik en erstatning på 65.000 kroner.

Siden har Fagbladet 3F kunnet fortælle, at flere andre lærlinge også har oplevet så hård en tone hos tømrerfirmaet, at de stoppede før tid. Det skete for seks ud af syv lærlinge i de seneste år.

Men nu skal det afgøres, om Holstebro Tømrer og Bygningssnedker fortsat skal have lov at uddanne lærlinge.

Det lokale uddannelsesudvalg i Holstebro, som skal holde øje med, at lærlinge bliver behandlet ordentligt, har indstillet til, at firmaet skal fratages retten.

LÆS OGSÅ: 17-årige Sofie glædede sig til at starte som tømrer-lærling: - Der gik maks. to uger, så begyndte de at kalde mig for sæk og kælling

Men selve beslutningen ligger et andet sted – hos et landsdækkende organ under Byggeriets Uddannelser, som kaldes Det Faglige Udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse.

Her sidder repræsentanter fra både arbejdsgivers og lønmodtagers side – fire fra hver – og tager stilling.

- Vi har aldrig haft en sag som denne før, hvor der er tale om grov sexchikane, som firmaet også bliver dømt for, siger formand Ole Gregersen, der selv er tømrermester og driver firmaet Ryon Gregersen Tømrer og Snedkerforretning.

- Men det er klart, at vi tager sagen meget alvorligt, og nu skal vi have den gransket ordentligt og træffe en beslutning, siger han.

Formand er “harm” over sexchikanesag

Kort efter sexchikane-sagen kom frem, udtalte Jesper With, der er tømrermester i Holstebro Tømrer og Bygningssnedker, sig til Fagbladet 3F.

Her sagde han, at han ikke mente, at hans svende havde gjort noget forkert – og at det i stedet handlede om, at kvinder ikke passer ind i hans firma.

Spørger man Ole Gregersen om hans private holdning til, om tømrermesteren er egnet til at have lærlinge fremover, er han tydelig:

- Da jeg læste det, blev jeg harm, siger han.

- I stedet for at opføre sig ordentligt, gribe i egen barm og indrømme, at de har gjort noget forkert, så skyder mesteren tilbage mod eleven, siger Ole Gregersen, men understreger, at udvalget vil tage endeligt stilling, når al informationen er samlet.

LÆS OGSÅ: Tømrermester efter sexchikane-sag: – Vi skal aldrig have en pige som lærling igen

Også næstformand for udvalget Morten Lehmann, der har sit daglige virke som uddannelseskonsulent i 3F, kender til sagen og har gjort det i et stykke tid.

- Vi har sendt et brev til tømrermesteren, hvor vi beder om hans forklaring på sagen. Den endelige afgørelse tager vi først, når vi har høringssvaret og den samlede information, siger Morten Lehmann.

- Men sagen er afgjort i Tvistighedsnævnet, hvor de bliver dømt for sexchikane af en lærling. Det påvirker også vurderingen af, om de er i stand til at have lærlinge i firmaet fremadrettet eller ej, siger han.

Afgørelse kan blive principiel

Sidste år kom der en ændring i lovgivningen om erhvervsuddannelser, der netop skal beskytte lærlinge imod sexchikane på deres arbejdsplads. 

Derfor mener Morten Lehmann, at sagen kan få principiel betydning for, hvordan firmaer kan behandle deres lærlinge fremover. 

- Lovgivningen gør det meget klart, at vi skal passe på lærlingene først og fremmest, siger han.

- Når det nu er skrevet ind i erhvervsuddannelsesloven, at man kan fratage virksomheder godkendelsen til at have lærlinge, hvis der er udøvet seksuel chikane, så ville det være mærkeligt ikke at gøre det i denne sag her, siger Morten Lehmann.

LÆS OGSÅ: Seks ud af syv lærlinge stoppede før tid på sexchikane-dømt tømrerfirma

Fagbladet 3F har forsøgt at kontakte tømrermester Jesper With for en kommentar, men han er ikke vendt tilbage.

Bliver Holstebro Tømrer og Bygningssnedker frakendt retten til lærlinge fremover, kan de anke afgørelsen til Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder.

Her skal en uddannet dommer tage stilling til sagen igen sammen med repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter. 

Sofie er et dæknavn, da den kvindelige lærling gerne vil være anonym. I lokalmiljøet og blandt sine tidligere kollegaer har hun mødt megen modstand og kritik for at have rejst en sag. Det ønsker hun ikke at gennemgå igen. For at bringe hendes historie har Fagbladet 3F indvilget i anonymitet.

Har du som lærling oplevet en problematisk jargon på arbejdspladsen? Skriv til susanne.junker@3f.dk